Patientplacering: Placer kun patienten liggende på maven eller ryggen. Placer ikke patienten i andre positioner, f.eks.
på siden (kaldet lateral decubitus-position), inden for MR-kernen. Scanning af patienter, som ikke ligger på ryggen eller
maven, er ikke evalueret og kan skabe overdreven vævsopvarmning under en MR-scanning.
Eksterne enheder: Eksterne komponenter (f.eks. oplader, fjernbetjening, ekstern prøvestimulator, ETS-adapter
og operationsrumskabler) er MR-usikre. De må derfor ikke medbringes i et MR-miljø som f.eks. MR-scannerrummet.
Supervision: En person med sagkyndigt kendskab til MR skal sikre, at alle procedurer i denne håndbog følges,
og at MR-scanningsparametrene er inden for de anbefalede indstillinger, som anføres i denne håndbog, under både
præ-scanningen og den faktiske MR-undersøgelse.
Forsigtighedsregler
Eksplantation af ikke-MR-betingede forlængere og stimulatorer til MR: Det fuldt implanterede MR-betingede
system kun med elektroder består af et system med elektroder til start, der består af elektroder, startelektroder og
borehulsdæksler som angivet i Tabel 2. Risikoen ved eksplantation for at skabe en MR-betinget konfiguration kun
med elektroder, som er beskrevet i denne håndbog, skal evalueres af en læge.
Tilbagevenden af symptomer: Patienter kan blive nervøse, eller deres symptomer kan vende tilbage, når der slukkes
for stimuleringen. Sørg for, at patienten har fået den korrekte medicinske behandling til at administrere en tilbagevenden
af symptomer, før der udføres en MR-scanning.
Begrænsninger
Andre implanterede enheder: En MR-scanning kan også udføres sikkert, hvis der i stedet for et borehulsdæksel
bruges en miniplade i lighed med Stryker-minipladen af titan på 12 mm med Stryker-skruer af titan til at fastgøre
DBS-elektroderne til kraniet i enten konfigurationen med kun elektroder eller konfigurationen med det fulde system.
Boston Scientific har ikke evalueret effekten af andre implanterede enheder i kombination med eller i nærheden af
det Boston Scientific-system, som beskrives i denne håndbog. Boston Scientific anbefaler ikke en MR-scanning,
hvis der er andre implanterede enheder til stede.
Billedartefakt
Der kan opstå artefakter og forvrængninger i MR-billedet pga. DBS-systemets komponenter. Brugerne skal være
opmærksomme på disse, når de vælger billeddannelsesparametre eller tolker MR-billeder. Omhyggeligt valg af
impulssekvensparametre og placering af billeddannelsesplanet kan minimere MR-billedartefakter. Selvom reduktion
i billedforvrængningen kan opnås ved justering af impulssekvensen, kan det forringe signalstøjforholdet. De følgende
retningslinjer vil hjælpe med at minimere billedartefakter og forvrængninger:
• Anvend i stedet en lokal spole, der kun modtager, i stedet for en kropsmodtagerspole, når det er muligt.
• Brug billeddannelsessekvenser med stærkere gradienter til både snit- og læse-kodningsretninger.
• Brug en højere båndbredde til radiofrekvensimpuls og data-sampling.
• Vælg en retning til udlæse-aksen, som minimerer forvrængning i planet.
• Anvend en kortere echo-tid til gradient echo-teknik, når det er muligt.
ImageReady™ MR-retningslinjer for Boston Scientific-systemer til dyb hjernestimulering
Sikkerhedsinformation
92328636-03
465 af 957