9.2
Fenestrerede trakeostomikanyler
Ufenestrerede inderkanyler har hvide 15 mm-konnektorer og
anvendes bl.a. til ventilation af patienter.
For at gøre patienten i stand til at tale isættes en fenestreret in-
derkanyle (blå 15 mm-konnektor eller blå rifler lås) i den fenestre-
rede yderkanyle og manchetten afblokeres. På inderkanylen med
fenestrering og 15 mm-konnektor kan der derefter påsættes en
taleventil. Læs brugsanvisningen til den pågældende taleventil.
Inderkanylen REF 401 (medfølger ikke ved levering) har en in-
tegreret taleventil. Ventilen lader luften trænge ind i luftrøret via
DA
kanylen ved indånding; ved udånding lukker den, og luften
strømmer både ved siden af kanylen og gennem fenestreringen
gennem strubehovedet ind i de øvre luftveje, hvorved det bliver
muligt at danne en stemme.
Ved hostetrang eller eventuel åndenød kan ventilklappen på
REF 401 klappes op, og patienten kan trække vejret uhindret.
VIGTIGT: Taleventiler må kun anvendes på vågne patienter, der
kan trække vejret spontant. Patienterne skal instrueres af uddan-
net personale for at vænne sig til taleventiler og nøje overvåges;
der skal sikres en tilstrækkelig respiration.
Før manchetten anvendes, skal den afblokeres. Under søvn må
der ikke anvendes taleventiler.
VIGTIGT: Taleventiler må ikke anvendes til patienter med larynxs-
tenose, stemmebåndslammelse, svær trachealstenose, luftvej-
sobstruktioner, infektioner i luftvejene eller kraftig slimsekretion.
9.3
Lukkehætte til den fenestrerede kanyle
til afvænning (Weaning)
Den fenestrerede inderkanyle kan lukkes ved at påsætte vedlag-
te lukkehætte (10) på 15 mm-konnektoren.
VIGTIGT: Ved forberedelse af kanylen skal det kontrolleres, at
patientens øvre luftveje er frie. De øvre luftveje frigøres i givet fald
ved hosten eller ved udsugning af eventuelt sekret. Manchetten
skal afblokeres. Når kanylen lukkes, skal patientens åndedræt og
øvrige vitale funktioner overvåges af en fagspecialist. Ved tegn
på åndenød skal lukkehætten straks fjernes.
86