10.1.8 Placering af kateterleder i kontralaterale iliaca
1. Før det kontralaterale kateter og kateterlederen ind i a. iliaca
communis til et niveau under den korte kontralaterale kant, og
manipulér dernæst kateterlederen ind i den kontralaterale kant og ind i
den distale bifurkationsprotese. (Figur 31) AP og skrå projektioner ved
fluoroskopi kan hjælpe med at bekræfte kanylering af anordningen.
2. Før angiografikateteret ind i protesens hoveddel. Udfør angiografi for
at bekræfte korrekt position inden i den distale bifurkationsprotese.
Før kateteret frem til det sted, hvor den proksimale ende af den distale
bifurkationsprotese er fastgjort til indføreren.
10.1.9 Anlæggelse af den distale bifurkationsprotese
1. Udfør angiografi for at bekræfte korrekt position af iliaca-benet med
hensyn til a. iliaca interna (hypogastrisk). Justér positionen, hvis det er
nødvendigt.
2. Træk sheathen tilbage, indtil iliaca-benet er helt anlagt.
3. Fjern sikkerhedslåsen fra den sorte udløsningsmekanisme til udløser-
wiren. Træk udløser-wiren tilbage og fjern den ved at skubbe den sorte
udløsningsmekanisme til udløser-wiren af håndtaget og dernæst fjerne
den via dens rille over protesens indvendige kanyle. (Figur 32) Stop
tilbagetrækning af sheath.
10.1.10 Placering af iliaca-ben (kontralateralt)
1. Anbring billedforstærkeren, så den viser både den kontralaterale a.
iliaca interna og den kontralaterale a. iliaca communis.
2. Før indføringen af fremføringssystemet til den kontralaterale kant
injiceres kontrast gennem den kontralaterale femoralis-sheath for at
lokalisere den kontralaterale a. iliaca interna.
3. Indfør fremføringssystemet til det kontralaterale iliaca-ben i arterien.
Før det langsomt frem, indtil iliaca-benprotesen overlapper mindst
én fuld iliaca-benstent (dvs. proksimale stent af iliaca-benprotesen)
inden i hovedprotesens kontralaterale kant. (Figur 33) Hvis der er
tendens til at den distale bifurkationsprotese bevæger sig under
denne manøvre, skal den holdes i position ved at stabilisere den grå
positioneringsanordning på den distale bifurkationsprotesekomponent
(på den ipsilaterale side).
BEMÆRK: Hvis der opstår vanskeligheder ved fremføringen af
fremføringssystemet for iliaca-benet, udskiftes til en mere støttende
kateterleder. I snirklede kar kan anatomien ændres signi kant ved
indføringen af de stive kateterledere og sheathsystemer.
4. Bekræft positionen af den distale ende af iliaca-benet. Omplacér iliaca-
benprotesen, hvis det er nødvendigt, for at sikre både åbenhed i a.
iliaca interna og en minimumsoverlapning på en fuld iliaca-benstent
(dvs. iliaca-benprotesens proksimale stent, maksimumsoverlapning på
1,5 stents) inden i den endovaskulære hovedprotese.
5. Hold iliaca-benprotesen i position med den grå
positioneringsanordning, samtidig med at sheathen trækkes tilbage for
at anlægge. (Figur 34a og 34b)
Sørg for, at overlapning svarende til en stentlængde bevares.
6. Stop tilbagetrækningen af sheathen, så snart den distale ende af iliaca-
benprotesen frigøres.
7. Under gennemlysning og efter verificering af iliaca-benprotesens
position, løsnes pin visen, og den indvendige kanyle trækkes
tilbage for at sammenkoble den konusformede dilatator med den
grå positioneringsanordning. Spænd pin visen. Fasthold sheathens
position, mens den grå positioneringsanordning trækkes tilbage med
den indvendige kanyle sikret. (Figur 35)
8. Kontroller igen kateterlederens position.
10.1.11 Anlæggelse af den distale bifurkationsprotese
1. Fjern sikkerhedslåsen fra den hvide udløsningsmekanisme til udløser-
wiren. Træk udløser-wiren tilbage, og fjern den ved at føre den hvide
udløsningsmekanisme til udløser-wiren af håndtaget, og fjern den
dernæst via dens rille over produktets indvendige kanyle. (Figur 36)
2. Under gennemlysning og efter verificering af iliaca-benprotesens
position, løsnes pin visen, og den indvendige kanyle trækkes
tilbage for at sammenkoble den konusformede dilatator med den
grå positioneringsanordning. Spænd pin visen. Fasthold sheathens
position, mens den grå positioneringsanordning trækkes tilbage med
den indvendige kanyle sikret.
3. Kontrollér igen kateterledernes position. Lad sheath og kateterleder
blive siddende.
4. Luk Captor hæmostaseventilen på Flexor indføringssheathen ved at
dreje den i retning med uret, indtil der er opnået hæmostase. (Figur 37)
10.1.12 Indføring af formningsballon
1. Klargør formningsballonen på følgende måde:
• Gennemskyl kateterlederlumenet med hepariniseret saltvand.
• Fjern al luft fra ballonen.
2. Åbn Captor hæmostaseventilen ved at dreje den mod uret som
forberedelse til indføring af formningsballonen.
3. Før formningsballonen frem over kateterlederen og gennem
hæmostaseventilen på indføringssystemet for den distale
bifurkationsprotese til nyrearteriernes niveau. Oprethold korrekt
sheathposition.
BEMÆRK: Captor hæmostaseventilen kan bruges som en hjælp til at opnå
hæmostase ved at dreje den med uret til "close" (lukket) position.
Tabel 11.1 Anbefalet billeddiagnostisk plan for endoprotesepatienter
Før proceduren
Under proceduren
Før udskrivning (i løbet af 7 dage)
1 måned
3 måneder
6 måneder
12 måneder (herefter årligt)
Billeddiagnostik skal udføres inden for 6 måneder før proceduren.
1
2
Duplex-ultralydsscanning kan bruges til de patienter, der har nyresvigt, eller som af anden årsag er ude af stand til at gennemgå kontrastforstærket
CT-scanning. Med ultralydsscanning anbefales CT-scanning uden kontrast stadigvæk.
3
CT-scanning anbefales enten før udskrivning eller efter 1 måned.
Hvis Type I eller III endolækage er til stede, anbefales umiddelbar intervention og yderligere opfølgning efter interventionen. Se afsnit 11.6, Yderligere
4
kontrol og behandling.
5
Anbefalet, hvis endolækage rapporteres ved før udskrivning eller 1 måned.
11.2 Anbefalinger for CT-scanning med og uden kontrast
• Filmsæt bør indeholde alle sekventielle billeder ved lavest mulige slice-tykkelse (≤ 3 mm). Anvend IKKE stor skivetykkelse (> 3 mm) og/eller udelad
konsekutive CT-billeder/filmsæt, da det forhindrer præcise anatomiske og produktsammenligninger over tid.
• Alle billeder skal indeholde en målestok for hver film/billede. Billeder skal arrangeres, så der ikke er mindre end 20:1 billeder på 35,5 x 43,2 cm (14 x
17 tommer) ark, hvis der bruges film.
• Der kræves optagelser både med og uden kontrast med matchende eller tilsvarende lejepositioner.
• Skivetykkelse og interval for optagelse med og uden kontrast skal matche.
• Patientens orientering må IKKE ændres og patienten må ikke pilemærkes om mellem optagelser med og uden kontrast.
BEMÆRK: Captor hæmostaseventil skal altid stå i "open" (åben) position,
når formningsballonens position ændres.
4. Ekspandér formningsballonen med fortyndet kontraststof (som
anvist af producenten) i området med den suprarenale stent og den
infrarenale hals, idet der startes proksimalt og arbejdes i distal retning.
(Figur 38)
FORSIGTIG: Inden formning i nærheden af eventuelle
fenestreringsstent(s), skal det bekræftes, at stentens aortasektion er
blevet udvidet.
FORSIGTIG: Kontrollér fuld deflation af ballonen inden omplacering.
5. Træk formningsballonen tilbage til den ipsilaterale kants distale
fikseringssted og ekspandér.
FORSIGTIG: Udspil ikke ballonen i iliaca-karret uden for protesen.
6. Deflater og fjern formningsballonen. Flyt formningsballonen over
på den kontralaterale kateterleder og ind i indføringssystemet til det
kontralaterale iliaca-ben. Før formningsballonen frem til overlapningen
med den kontralaterale kant og ekspandér.
FORSIGTIG: Kontrollér fuld deflation af ballonen inden omplacering.
7. Træk formningsballonen tilbage til det kontralaterale iliaca-bens/kars
distale fiksering og ekspandér. (Figur 38)
FORSIGTIG: Udspil ikke ballonen i iliaca-karret uden for protesen.
8. Fjern formningsballonen og udskift den med et angiografikateter for at
udføre afslutningsangiogrammer.
9. Fjern eller udskift alle stive kateterledere for at tillade iliaca-arterierne
at genoptage deres naturlige position.
Slutangiogram
1. Placér angiografikateteret lige netop over nyrearterieniveauet. Udfør
angiografi for at verificere, at nyrearterierne er åbne, og at der ingen
endolækager er til stede. Bekræft åbenhed i aa. iliacae internae.
2. Bekræft, at der ingen endolækager eller knæk er til stede, og verificér
positionen af de proksimale røntgenfaste guldmarkører. Fjern sheaths,
kateterledere og katetere.
BEMÆRK: Der henvises til afsnit 1.6, Hjælpekomponenter, hvis der
observeres endolækager eller andre problemer.
3. Reparér karrene og luk på sædvanlig kirurgisk vis.
11 RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTIK OG POSTOPERATIV
OPFØLGNING
11.1 Generelle
Endovaskulære protesers funktion og sikkerhed på langt sigt er endnu
ikke fastlagt. Som et resultat skal livsvarig, regelmæssig opfølgning
nde sted for alle patienter for løbende at evaluere ydeevnen af Zenith
Fenestrated AAA endovaskulær protese. Patienter med særlige kliniske
fund (f.eks. endolækager, aneurismer, der forstørres, eller ændringer i den
endovaskulære proteses struktur eller position) bør følges nøjere.
Patienter bør rådgives om vigtigheden af at overholde opfølgningsplanen,
både i det første år og med årlige mellemrum derefter. Patienter bør
informeres om, at regelmæssig og konsekvent opfølgning er en meget
vigtig del af at sikre den fortsatte sikkerhed og e ektivitet af den
endovaskulære behandling af AAA'er.
Læger bør evaluere patienter på et individuelt grundlag og ordinere
deres opfølgning i forhold til hver enkelt patients individuelle behov
og omstændigheder. Den anbefalede plan for billediagnostik er vist i
Tabel 11.1. Denne plan er fortsat et minimumskrav for patientopfølgning
og bør opretholdes, selv ved fraværet af kliniske symptomer (f.eks.
smerte, følelsesløshed, svaghed). Patienter med særlige kliniske fund
(f.eks. endolækager, aneurismer, der forstørres, eller ændringer i den
endovaskulære proteses struktur eller position) bør følges nøjere.
Årlig billeddiagnostisk opfølgning bør omfatte abdominalrøntgenbilleder
og CT-scanninger både med og uden kontrast. Hvis nyrekomplikationer
eller andre faktorer udelukker brugen af billedkontraststo er, kan
abdominalrøntgenbilleder, CT uden kontrast og duplex ultralyds-scanning
bruges.
• Kombinationen af CT-scanning med og uden kontrast giver information
om ændring af aneurismets diameter, endolækage, åbenhed, snoethed,
sygdomsprogression, fikseringslængde og andre morfologiske ændringer.
• Abdominale røntgenbilleder giver information om anordningens
integritet (separation mellem komponenter, stentfraktur og adskillelse af
modhager).
• Duplex-ultralydsscanning kan give information om ændring i
aneurismets diameter, endolækage, åbenhed, snoethed og
sygdomsprogression. I dette tilfælde bør en CT-scanning uden kontrast
udføres til brug sammen med ultralydsscanning. Ultralydsscanning kan
være en mindre pålidelig og mindre følsom diagnostisk metode
sammenlignet med CT-scanning. Tabel 11.1 angiver mindstekravene for
billeddiagnostisk opfølgning for patienter med Zenith Fenestrated AAA
endovaskulær protese. Patienter, hvor mere intensiv opfølgning er
nødvendig, skal have mellemliggende evalueringer.
CT
Angiogram
(Kontrast og uden kontrast)
X
1
X
1
X
X
2,3,4
X
2,3,4
X
2,4,5
X
2,4
X
2,4
50
Abdominale
røntgenbilleder
X
X
X
X