B R U G E R V E J L E D N I N G
TEMPERATURE MANAGEMENT SYSTEM
Tillæg A: Produktspecifikationer
Teknisk beskrivelse
Arctic Sun™ temperaturkontrolsystemet er en termoregulerende anordning,
der overvåger og styrer en patients temperatur inden for et interval fra 32°C til
38,5°C (89,6°F til 101,3°F). Arctic Sun™ temperaturkontrolsystemet består af
kontrolmodulet og ArcticGel™ puder til engangsbrug.
Patienttemperatursonden, der er forbundet til kontrolmodulet, giver feedback
med patientens temperatur til en intern kontrolalgoritme, som automatisk
forøger eller sænker det cirkulerende vands temperatur for at opnå en
forudindstillet måltemperatur for patienten, som fastlagt af klinikeren.
Arctic Sun™ temperaturkontrolsystemet trækker temperaturkontrolleret vand
på mellem 4°C og 42°C (39,2°F og 107,6°F) gennem ArcticGel™ puder med ca.
0,7 liter i minuttet per pude. Det resulterer i en varmeudveksling mellem vandet
og patienten.
Arctic Sun™ temperaturkontrolsystemets kontrolmodul er et KLASSE I mobilt
apparat (Type BF, IPX0 og driftsmåde – vedvarende) per klassifikationsskemaet i
IEC 60601-1.
Arctic Sun™ temperaturkontrolsystemets kontrolmodul overholder krav både om
elektromagnetisk interferens og modtagelighed i IEC 60601-1 og er kompatibelt
med andet udstyr, der også overholder den standard. Der kendes ikke til nogen
svigt af Arctic Sun™ temperaturkontrolsystemets kontrolmodul i forbindelse
med elektromagnetisk interferens fra andet udstyr. Se servicehåndbogen
for Arctic Sun™ temperaturkontrolsystemet for den fulde deklaration ang.
elektromagnetisk kompatibilitet.
Tilstande i omgivelserne
Temperaturområde
Drift: .............................................................................10°C til 27°C (50°F til 80°F)
Opbevaring: ...............................................................-30°C til 50°C (-20°F til 120°F)
Ved driftstemperaturer på over 27°C (80°F) forringes kølesystemets kølekapacitet
og dermed dets evne til at afkøle patienten.
Fugtighedsinterval (relativfugtighed, ikke kondenserende)
Drift: ...................................................................................................5 % til 70 %
Opbevaring: .....................................................................................5 % til 95 %
Atmosfærisk trykområde: ..........................................................60 kPa til 110 kPa
Bortskaffelse
Når udstyret er udtjent, skal det bortskaffes i henhold til de lokale
WEEE-forskrifter, eller du kan anmode den lokale Bard leverandør
eller distributør om at tage sig af bortskaffelsen.
136