5 Forholdsregler
Forsigtig: Enheden må kun anvendes af klinikere, som har modtaget grundig oplæring i ekstrakorporale cirkulationsprocedurer.
5.1 Affinity CP-centrifugalblodpumpe
• Undgå at slå kraftigt på eller tabe centrifugalblodpumpen. Stød kan beskadige enheden og medføre fejlfunktion.
• Væskebanen i centrifugalblodpumpen er steril og ikke-pyrogen. Undersøg enheden og emballagen omhyggeligt før brug.
Enheden må ikke anvendes, hvis emballagen eller produktet er beskadiget eller tilsmudset, eller hvis hætterne ikke sidder korrekt.
• Centrifugalblodpumpen er udelukkende beregnet til brug til én enkelt patient. Dette produkt må ikke bruges flere gange,
genbehandles eller resteriliseres. Flere ganges brug, genbehandling eller resterilisering kan forringe enhedens strukturelle
integritet og/eller skabe risiko for kontaminering af enheden, hvilket kan føre til personskade, sygdom eller død for patienten.
• Der skal følges gængs praksis for opretholdelse af passende heparinisering i det tidsrum, det kardiopulmonale bypass varer (op
til 6 timer). Trombedannelse i kredsløbet kan øge risikoen for beskadigelse af perfusionssystemets udstyr.
• Slangerne skal påsættes, så de ikke kinker eller på anden måde hindrer flowet.
• Der må ikke anvendes unødvendig kraft for at montere slangerne på pumpen, idet dette kan føre til beskadigelse af pumpen.
• Pas på ikke at beskadige konnektorerne, når slangerne flyttes eller forbindes.
• Anbring ikke centrifugalblodpumpen i nærheden af genstande, som er følsomme over for magnetfelter.
• Følg en streng antikoagulationsprotokol, og overvåg løbende antikoagulationsbehandlingen under alle procedurer. Passende
heparinisering skal opretholdes i henhold til hospitalets protokol for kardiopulmonalt bypass.
• Se mærkaterne på emballagen eller brugsanvisningen vedrørende krav for opbevaringstemperatur.
• Det er brugerens ansvar at bortskaffe enhederne i henhold til lokale bestemmelser og hospitalsprocedurer.
5.2 Affinity CP-adapter
• Anvend Affinity CP-adapteren som beskrevet i den brugsanvisning, der leveres sammen med adapteren.
• Medtronic Affinity CP-adapteren må udelukkende anvendes sammen med Medtronic Affinity CP-centrifugalblodpumper.
• Anvend Stöckert- og Sorin-centrifugalpumpesystemerne og Sarns- og Terumo-centrifugalsystemerne som beskrevet i
brugsanvisningen, der leveres sammen med hver enhed.
• Inspicér adapteren for fysisk beskadigelse, inden den tages i brug. Adapteren må ikke anvendes, hvis den ser ud til at være blevet
beskadiget. Returnér det beskadigede produkt til en Medtronic-repræsentant.
• Adapteren indeholder magneter. Den skal derfor holdes væk fra metalgenstande, magnetbånd og magneter.
• Undgå at støde eller tabe adapteren. Stød kan beskadige adapteren.
• Adapteren og pumpen må ikke isættes eller fjernes, før drivmotoren er standset helt.
• Når adapteren monteres på drivmotoren, skal det kontrolleres, at adapterens underside er i tæt kontakt med drivmotorens fatning,
og at låsen er i den låste position.
• Sørg for, at adapteren og kredsløbskomponenterne ikke udsættes for stød eller slag under brug, med henblik på at reducere
risikoen for, at adapteren og pumpen kobles fra drivmotoren eller eventuelle tilsluttede slanger. Læs Kapitel 9, hvis noget bliver
frakoblet.
• Må ikke opbevares i ekstreme temperaturer og høj luftfugtighed. Adapteren må ikke opbevares i direkte sollys.
• Se brugsanvisningen, der leveres sammen med Stöckert- og Sorin-centrifugalpumpesystemerne eller Sarns- og
Terumo-centrifugalsystemerne, for at få fuldstændige oplysninger om montering.
• Pumpen skal primes, inden cirkulationen påbegyndes. Betjen pumpen, når den er koblet til drivmotoren via adapteren og kører
med maksimal omdrejningshastighed (rpm) for at kontrollere for vibration, usædvanlige lyde, manglende flow og andre
uregelmæssigheder. Læs Kapitel 9, hvis der konstateres en uregelmæssighed.
• Når Affinity CP-centrifugalpumpen og Affinity CP-adapteren anvendes med et kompatibelt system, der viser indløbstrykket, skal
der anvendes en målt værdi for indløbstrykket, og ikke en beregnet værdi. En beregnet værdi baseres på karakteristikkurver, der
ikke er repræsentative for Affinity CP-centrifugalblodpumpen, og kan medføre ukorrekte målinger.
• Der må ikke anvendes alkoholbaserede opløsninger, andre organiske opløsningsmidler eller koncentreret syre eller base på
adapteren. Adapteren kan blive beskadiget af sådanne opløsninger.
• Adapteren må ikke anvendes efter den dato for seneste anvendelse, som står anført på mærkaten.
• Se mærkaterne på emballagen eller brugsanvisningen vedrørende krav for opbevaringstemperatur.
• Det er brugerens ansvar at bortskaffe enhederne i henhold til lokale bestemmelser og hospitalsprocedurer.
49
Dansk