Télécharger Imprimer la page

Medtronic Affinity CP CBAP40 Mode D'emploi page 47

Publicité

1 Beskrivelse
Affinity CP-centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade (CBAP40) er beregnet til brug ved procedurer med brug af
ekstrakorporal cirkulation. Den er konstrueret til at transportere blod ved centrifugalkraft, som er genereret ved en kombination af en
jævnt roterende kegle og lavprofilsrotorblade. Der overføres energi fra pumpen i form af tryk og hastighed, mens blodet føres hen mod
pumpens udløbsport. For at begrænse friktion og varmeudvikling anvender Affinity CP-centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv
overflade taplejer på en dobbelt keramisk drejetap.
Affinity CP-centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade er steriliseret med etylenoxid.
Produkter, der er belagt med Cortiva bioaktiv overflade, har et "CB" præfix i modelnummeret. Yderligere oplysninger om Cortiva
bioaktiv overflade kan findes i Kapitel 7.
Affinity CP-centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade kobles sammen med en ekstern magnetisk drivenhed kaldet den
eksterne drivmotor model 560A, som kommunikerer med en Medtronic-enhed til styring af pumpehastighed. Den kan også kobles
sammen med håndsvingsmodel HC150A, der er beregnet til brug i nødstilfælde (ved svigt af kontrolenheden eller strømforsyningen).
Se brugerhåndbogen til den relevante Medtronic-enhed til styring af pumpehastighed for at få yderligere oplysninger om den eksterne
drivmotor og håndsvinget til nødsituationer.
Affinity CP-centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade kan også kobles sammen med Affinity CP-adapteren, så det er
muligt at anvende pumpen sammen med Stöckert™- og Sorin™- centrifugalpumpesystemerne eller Sarns™- og
Terumo™-centrifulgalsystemerne.
Adapteren leveres muligvis ikke til alle lande. Kontakt den lokale Medtronic-repræsentant for at få at vide, om adapteren kan fås i det
aktuelle land.
Se brugsanvisningen eller brugervejledningen for at få yderligere oplysninger om brug af Affinity CP-adapteren eller betjening af
Medtronic-enheden til styring af pumpehastighed eller tilbehøret.
Figur 1. Affinity CP-centrifugalblodpumpe med Cortiva bioaktiv overflade
1 Indløbsport
2 Udløbsport
2 Indikationer for brug
Affinity CP centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade er beregnet til at pumpe blod gennem det ekstrakorporale
bypass-kredsløb til ekstrakorporal cirkulationsstøtte i det nødvendige tidsrum ved et kardiopulmonært bypass-indgreb (op til 6 timer).
Den er også indikeret til brug i ekstrakorporale støttesystemer (i perioder op til 6 timer), som ikke kræver fuldstændig kardiopulmonær
bypass (f.eks. klapplastik, cirkulationsstøtte under reoperationer på mitralklappen, kirurgiske indgreb på vena cava eller aorta samt
levertransplantationer).
Affinity CP centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade drives af den eksterne drivmotor eller håndsvinget til nødsituationer.
Affinity CP-centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade er beregnet til brug sammen med Medtronic-kontrolenheder, men
den kan også anvendes sammen med Stöckert- og Sorin-centrifugalpumpesystemerne eller Sarns- og
Terumo-centrifugalsystemerne ved hjælp af Affinity CP-adapteren.
3 Kontraindikationer
Affinity CP centrifugalblodpumpen med Cortiva bioaktiv overflade er kontraindikeret som sugesystem ved hjerteoperationer. Enheden
må kun anvendes efter indikationerne.
47
Dansk

Publicité

loading

Ce manuel est également adapté pour:

Affinity ap 40