Boosteren skal altid sættes til permanent opladning mellem brug. Hvis boosterens
batterier falder under 12,4 V vil batteriet begynde at sulfatere og miste ydeevnen.
Jo lavere spændingen er, og jo længere tid, de har været afladet, jo værre bliver
sulfateringen. Når boosterens batterier ikke er i brug, må batterierne aldrig falde
til under 12,4 V (godt opladet = 13 V).
Brug kun den oprindeligt medfølgende oplader til at genoplade boosteren.
Genoplad ALDRIG boosteren med en ikke-automatisk værkstedsoplader eller
med en automatisk oplader, der er indstillet til positionen "hurtig opladning" eller
"boost". Der er risiko for at overoplade boosteren til mere end 14,7 V, hvorved der
kan dannes brint inde i batterierne, hvilket medfører eksplosionsfare.
3.1 Booster model A – B – C – D – E: med oplader AC/DC
Der følger en AC-/DC-oplader med boosteren. Slut opladeren til hovedstrømforsyningen,
og slut derefter opladeren til boosteren ved hjælp af det 4-polede ladestik. Vi anbefaler
kraftigt at lade boosteren være tilsluttet opladeren permanent for at opretholde det
korrekte opladningsniveau.
Se brugervejledningen, der fulgte med opladeren, for instruktioner og tekniske
oplysninger.
3.2 Booster model F – G: med AC-dockingstation til værksted
Udstyret med AC/DC-oplader. Når boosteren sættes tilbage i (F) eller tilsluttes (G)
dockingstationen, vil den blive genopladet. Ideelt set skal boosteren genoplades
permanent.
Se brugervejledningen, der fulgte med opladeren, for instruktioner og tekniske
oplysninger.
Bemærk: Under genopladningen vil én af de to lysdioder for spændingsdetektion
forblive tændt.
3.3 Booster model F: med DC-dockingstation til køretøj
Udviklet til forbindelse med batteriterminaler på et bjærgningskøretøj. Når
boosteren sættes tilbage i dockingstationen, vil den blive genopladet. På en godt
opladet booster ligger spændingen mellem 14 og 14,4 V, når motoren kører med
omkring 2000 omdr./min. for et køretøj med 12 V (mellem 28 og 28,8 V for et
køretøj med 24 V).
Din station leveres frakoblet til genopladning. Følg nedenstående anvisninger for
tilkobling og i forhold til bjærgningskøretøjets spænding.
Forbindelse DV 12 V eller 24 V på stationen
Følg det diagram, der er påklæbet stationen.
Advarsel: Denne forbindelse skal svare til dit køretøjs spænding. Når
stationen er blevet tilsluttet i henhold til diagrammet (12 V eller 24 V), skal
metalbeskyttelsespladen monteres.
Tilslutning på køretøjet
Det skal svare til den spænding, du valgte på stationen, og spændingen på køretøjet.
– Slut det sorte kabel til batteriets negative terminal (eller jord).
– Slut det røde kabel til batteriets positive terminal.
Til dette skal bruges de kabelsko, der medfølger til dette formål, hvis det er
nødvendigt.
Der kan monteres en sikring på 15 eller 20 A på stationens kredsløb. Afladningen af
boosteren til køretøjet forhindres ved hjælp af en envejsdiode på dockingstationen.
Der findes en grøn lysdiode øverst på dockingstationen. Den angiver opladningen
af boosteren -> viser den gode forbindelse til batteriet i køretøjet.
- 31 -