Kontroller, om hængslerne kan bevæges frit, og om der er løse
komponenter og ridsede eller slidte dele. Efterse isoleringen
for brud eller skader. Hvis ovenstående ikke er i orden, må
indføringsanordningen ikke bruges. Send indføringsanordninger
til en autoriseret repræsentant for Snowden-Pencer med henblik
på reparation eller udskiftning.
Indføringsanordninger, der kasseres eller returneres, kan
udgøre en biologisk risiko. De skal håndteres og bortskaffes
i overensstemmelse med godkendt medicinsk praksis og alle
gældende lokale, regionale eller nationale love og forordninger.
Smøring
• Før sterilisering skal indføringsanordningen smøres
med instrumentsmøremiddel eller et damppermeabelt/
vandopløseligt smøremiddel. Et korrekt smøremiddel vil
efterlade en tynd film og hjælpe indføringsanordningen
med at bevæge sig jævnt under brug, så funktionaliteten
opretholdes i hele indføringsanordningens levetid.
• Indføringsanordninger kan smøres enten samlet eller adskilt
konfiguration. Hvis indføringsanordningerne skal smøres
i den samlede konfiguration, skal trinnene i afsnittet om
samling nedenfor udføres før smøring.
• Påfør smøremiddel i henhold til instruktionerne fra
producenten af smøremidlet.
• Smøremidlet kan påføres af et automatisk renseapparat, hvis
dette har mulighed for at påføre smøremiddel efter sidste skyl.
• Lad indføringsanordningerne dryptørre i tre (3) minutter, før
de indpakkes til sterilisering.
• Fortsæt umiddelbart til anbefalet dampsterilisering.
Indføringsanordningerne må ikke få lov at ligge inden
sterilisering.
Sterilisering
Sterilisering – generelle anvisninger
• Disse indføringsanordninger kan steriliseres i enten samlet
eller adskilt konfiguration. Hvis indføringsanordningerne skal
steriliseres i den samlede konfiguration, men er adskilte,
skal trinnene i afsnittet om samling nedenfor udføres før
sterilisering.
• Alle indføringsanordninger skal være helt åbne, når
de behandles (dvs. skylleporte, kæber osv.), for at
steriliseringsopløsningen kan komme i kontakt med alle
overflader.
• Alle indføringsanordninger skal placeres på en sådan måde,
at der ikke samler sig vand.
Indpakning
Det amerikanske marked (USA): Brug steriliseringsindpakning,
der er godkendt af FDA.
• Følg steriliseringsanvisningerne fra producenten af
emballagen, og sørg for at beskytte kæber og skær, så de
ikke tager skade.
• Indføringsanordningens konfiguration skal overholde
kravene til indpakningssystemet.
• Det materiale, der anvendes til indpakning i forbindelse
med sterilisering, skal være godkendt til den relevante
steriliseringsmetode af de relevante myndigheder i det
pågældende land.
Parametre for præ-vakuum dampsterilisering
Steriliseringskonfiguration: Indpakket
(2 lag 1-lags eller 1 lag 2-lags)
Temperatur: 132 °C (270 °F)
Eksponeringstid: 4 minutter
Minimumtørretid: 30 minutter
Sterilisering, markeder uden for USA
Parametre for præ-vakuum dampsterilisering
Steriliseringskonfiguration: Indpakket
(2 lag 1-lags eller 1 lag 2-lags)
Minimumforbehandlingspulse: 3
Temperatur: 132 °C (270 °F) - 135 °C (275 °F)
Eksponeringstid: 3-4 minutter
Minimumtørretid: 30 minutter
88