• Sensoren må ikke have synlige defekter, misfarvning eller skade. Hvis sensoren er misfarvet eller beskadiget, skal den
tages ud af drift. Brug aldrig en beskadiget sensor eller en sensor med blottet elektrisk kredsløb.
• Før kabler og patientledninger omhyggeligt for at reducere risikoen for, at patienten vikles ind i dem eller bliver kvalt.
• Undgå at placere sensoren på en ekstremitet, hvor der er lagt et arteriekateter eller påsat en blodtryksmanchet.
• Hvis du bruger pulsoximetri under helkropsbestråling, skal sensoren holdes ude af strålingsfeltet. Hvis sensoren
udsættes for stråling, kan målingen blive unøjagtig, eller instrumentet kan aflæse en nulmåling i den periode, hvor den
aktive stråling forekommer.
• Brug ikke sensoren under MR-scanning eller i MR-miljøet.
• Kraftig belysning, f.eks. kirurgiske lamper (specielt med en xenonlyskilde), bilirubinlamper, lysstofrør, infrarøde
varmelamper og direkte sollys kan påvirke sensorens ydeevne negativt.
• Sørg for, at sensoren er sat korrekt på, og dæk om nødvendigt sensorstedet med uigennemsigtigt materiale for at undgå
påvirkning fra den omgivende belysning. Hvis disse forholdsregler ikke iagttages under forhold med stærk belysning,
kan det medføre unøjagtige måleresultater.
• Høje niveauer af COHb eller MetHb kan forekomme med et tilsyneladende normalt SpO
niveauer af COHb eller MetHb bør der udføres en laboratorieanalyse (CO-pulsoximetri) af en blodprøve.
• Forhøjede niveauer af carboxyhæmoglobin (COHb) kan medføre unøjagtige SpO
• Forhøjede niveauer af methæmoglobin (MetHb) giver unøjagtige SpO
• Forhøjede niveauer af total bilirubin kan medføre unøjagtige SpO
• Intravaskulære farvestoffer som f.eks. indocyaningrønt eller methylblåt eller eksternt påført farve og stoffer, som f.eks.
neglelak, kunstige negle, glimmer, osv., kan medføre unøjagtige SpO
• Unøjagtige SpO
-målinger kan være forårsaget af alvorlig anæmi, lav arteriel perfusion eller bevægelsesartefakt.
2
• Sensoren må ikke lægges i blød eller nedsænkes i væske, da det kan resultere i skade. Sensoren må ikke steriliseres.
• Sensoren må ikke modificeres eller ændres på nogen måde. Ændring eller modifikation kan påvirke ydeevnen og/eller
nøjagtigheden.
• Forsøg ikke at genbruge på flere patienter, genbehandle, omarbejde eller genanvende Masimo-sensorer eller
patientledninger, da det kan beskadige de elektriske komponenter og muligvis føre til skade på patienten.
• Høje iltkoncentrationer kan prædisponere retinopati hos et ufuldbårent spædbarn. Den øvre alarmgrænse for
iltmætning skal derfor vælges omhyggeligt i overensstemmelse med accepterede, kliniske standarder.
• Forsigtig: Udskift sensoren, når der vises en meddelelse om, at sensoren skal udskiftes, eller hvis der hele tiden vises
en meddelelse om lav SIQ, selvom trinene i brugerhåndbogen til monitoreringsenheden i forbindelse med fejlfinding
for lav SIQ er udført.
• Bemærk: Sensoren leveres med X-Cal®-teknologi for at minimere risikoen for ukorrekte målinger og uventet tab af
patientmonitorering. Sensoren kan benyttes til patientmonitorering i op til 168 timer eller op til 336 timer for sensorer
med tape, der kan udskiftes. Bortskaf sensoren efter anvendelse til en enkelt patient.
ANVISNINGER:
A) Valg af målested
• Vælg altid et sted med god perfusion, og som dækker sensorens detektorvindue fuldstændigt.
• Målestedet skal være rent og tørt, før sensoren påsættes.
Trauma-sensor (til voksne)
> 30 kg: Det anbefales at bruge lang- eller ringfingeren på den ikke-dominerende hånd.
Newborn-sensor (til spædbørn/børn)
3-10 kg: Det anbefales at bruge storetåen. Alternativt kan tåen ved siden af storetåen eller tommelfingeren bruges.
10-30 kg: Det anbefales at bruge lang- eller ringfingeren på den ikke-dominerende hånd.
Newborn-sensor (til nyfødte)
< 3 kg: Det anbefales at bruge foden. Alternativt kan håndfladen og håndryggen bruges.
B) Påsætning af sensoren på patienten
1. Åbn posen, og tag sensoren ud. Fjern bagbeklædningen fra sensoren, hvis en sådan findes.
VOKSNE (> 30 kg), BØRN (10-30 kg)
2. Se fig. 1a. Vend sensorkablet, så det løber langs toppen af hånden eller vender væk fra patienten. Placer detektoren på
den kødfulde del af fingeren. Alternativt kan sensoren også sættes på en tå (ikke vist). Målevinduet skal dækkes helt for
at sikre, at måledataene bliver nøjagtige.
3. Se fig. 1b. Vikl skummanchetten rundt om fingeren, og sørg for, at lyssensorvinduet (rød stjerne) sidder øverst på
fingeren direkte over for detektoren.
4. Se fig. 1c. Kontrollér, at sensoren sidder korrekt, og sæt den om nødvendigt på en anden måde.
SPÆDBØRN (3-10 kg)
2. Se fig. 2a. Vend sensorkablet, så det løber under foden eller vender væk fra patienten. Placer detektoren på den kødfulde
del af storetåen. Alternativt kan sensoren også sættes på tommelfingeren (ikke vist). Målevinduet skal dækkes helt for at
sikre, at måledataene bliver nøjagtige.
3. Se fig. 2b. Vikl skummanchetten rundt om tåen, og sørg for, at lyssensorvinduet (rød stjerne) sidder øverst på fingeren
direkte over for detektoren.
4. Se fig. 2c. Kontrollér, at sensoren sidder korrekt, og sæt den om nødvendigt på en anden måde.
NYFØDTE (< 3 kg)
2. Se fig. 3a. Ved følsom hud kan klistringsegenskaberne af den selvklæbende belægning af medicinsk kvalitet mindskes
eller elimineres ved at duppe klæbeområderne med en vatkugle eller gaze.
-målinger.
2
-målinger.
2
-målinger.
2
40
. Ved mistanke om forhøjede
2
-målinger.
2
6688F-eIFU-0818