3. Sikkerhedsregler
3-1. Anvendelse i overensstemmelse med
formålet
Motorsave
Motorsaven må kun anvendes til savning af træ under åben
himmel. Afhængig af motorsavsklassen er den egnet til
følgende opgaver:
Mellem- og profiklasse: Anvendes til tyndt, mellemtykt
-
og tykt træ, fældning, afgrening, afkortning, udtynding af
skov.
-
Hobbyklasse: Til lejlighedsvis brug i tyndt træ, studsning
af frugttræer, fældning, afgrening, afkortning.
Personer, for hvem det er forbudt at bruge maskinen:
Personer, der ikke er fortrolige med betjeningsvejledningen,
børn og unge, samt personer, der står under indflydelse af
alkohol, stoffer eller medikamenter, må ikke bruge maskinen.
Nationale bestemmelser kan begrænse brugen af maskinen!
3-2. Generelle bestemmelser
-
Af sikkerhedshensyn er det absolut nødvendigt, at
brugeren læser denne brugsanvisning nøje (Fig. 2),
sådan at man bliver fortrolig med, hvordan apparatet skal
bruges. Manglende kendskab kan føre til, at brugeren
udsætter sig selv og andre personer for fare ved ukyndig
brug.
-
Motorsaven må kun lånes ud til personer, som har erfaring
i brugen af en motorsav. Brugsanvisningen skal leveres
med.
-
Førstegangsbrugere bør lade sig instruere af sælgeren
for at blive gjort fortrolig med brug af motorsaven eller bør
deltage i et offentligt kursus om brug af motorsave.
-
Børn og unge under 18 år må ikke bruge motorsaven.
Unge over 16 år er undtaget fra dette forbud, hvis de
har gennemgået en uddannnelse der er godkendt af
direktøren for arbejdstilsynet.
-
Arbejde med motorsagen kræver stor opmærksomhed.
-
Vær i god fysisk form under arbejdet. Hvis man er træt,
bliver man let uopmærksom. Især hen mod arbejdets
slutning er stor opmærksomhed påkrævet. Udfør alt
arbejde roligt og forsigtigt. Brugeren er ansvarlig over for
trediemand.
-
Arbejd aldrig under påvirkning af spiritus, stoffer eller
medikamenter. (Fig. 3)
-
Under arbejde ved let antændeligt løv og i tørke skal der
placeres en ildslukker i nærheden (fare for skovbrand).
3-3. Personligt sikkerhedsudstyr (Fig. 4 & 5)
-
For at forhindre skader på hoved, hænder, fødder, syn
og hørelse skal det nedenfor anførte sikkerhedsudstyr
benyttes.
-
Beklædningen skal være hensigtsmæssig, dvs.
tætsiddende, men ikke hindrende. Bær ikke smykker
eller andet, som kan hænge fast i buske eller grene. Bær
ubetinget hårnet ved langt hår!
-
Ved al slags arbejde i skoven skal der bæres
sikkerhedshjelm (1), som beskytter mod nedfaldende
grene. Sikkerhedshjelmen skal kontrolleres regelmæssigt
for beskadigelser og udskiftes mindst hvert 5. år. Anvend
kun godkendt sikkerhedshjelm.
-
Visiret (2) på hjelmen (kan erstattes af sikkerhedsbriller)
beskytter mod savspåner og træsplinter. For at forhindre
øjenskader skal der altid benyttes ansigts- eller
øjenbeskyttelse under arbejdet med motorsaven.
-
For at undgå høreskader skal der benyttes passende
personlige støjdæmpningsindretninger (høreværn (3),
ørekapsler, ørepropper osv.). Oktavbånds analyse ved
forespørgsel.
-
Sikkerheds-skovmandsjakken (4) har signalfarvede
skulderpartier, er behagelig at have på og let at rengøre.
-
Sikkerhedsbukserne med smæk (5) består af diverse
lag nylonmateriale og beskytter mod at komme til at
skære sig. Det anbefales stærkt at benytte dem.
-
Arbejdshandsker (6) af kraftigt læder hører til det
påbudte udstyr og skal altid benyttes under arbejde med
motorsaven.
-
Under arbejde med motorsaven skal der benyttes
sikkerhedssko eller sikkerhedsstøvler (7) med grov
sål, stålkappe og benbeskytter. Sikkerhedsfodtøj med
beskyttelsesindlæg giver sikkert fodfæste og beskyttelse
mod at skære sig.
-
Ved savning af tørt træ kan der opstå støv. Bær en egnet
støvmaske.
3-4. Brændstof/Påfyldning
-
Under påfyldning af motorsaven skal motoren være
slukket.
-
Rygning og brug af åben ild er forbudt (Fig. 6).
-
Lad maskinen køle af før påfyldning.
-
Brændstof kan indeholde opløsningsmidler eller lignende
substanser. Undgå at få mineralolieprodukter på huden
eller i øjnene. Brug handsker under påfyldning. Skift
og rens hyppigt sikkerhedstøjet. Undgå at indånde
brændstofdampe. Indånding af brændstof kan føre til
fysiske skader.
-
Undgå at spilde brændstof eller kædeolie. Hvis der spildes
brændstof eller olie, skal motorsaven straks tørres af.
Brændstof må ikke komme i berøring med beklædningen.
Hvis der kommer brændstof på tøjet, skal dette straks
skiftes.
-
Pas på ikke at spilde brændstof eller kædeolie på jorden
(miljøhensyn). Anvend et egnet underlag.
-
Påfyldning må ikke ske i lukkede rum. Brændstofdampene
samler sig ved gulvet (eksplosionsfare).
-
Luk dækslerne til brændstof- og olietank godt.
-
Skift placeringssted for motorsaven, før den startes
(mindst 3 meters afstand til påfyldningsstedet) (Fig. 7).
-
Brændstoffer kan ikke opbevares ubegrænset. Køb kun
så meget, som skal bruges inden for et overskueligt
tidsrum.
-
Brændtof og kædeolie må kun transporteres og
opbevares i godkendte og afmærkede dunke. Opbevares
utilgængeligt for børn.
3-5. Start af motorsaven
-
Lad vær med at arbejde alene, i nødstilfælde skal der
være nogen i nærheden (inden for hørevidde).
-
Kontroller, at der ikke opholder sig børn eller andre
personer inden for savens funktionsområde. Pas også på
dyr (Fig. 8).
-
Kontroller før arbejdets påbegyndelse, at motorsaven
fungerer ordentligt og er i forskriftsmæssig og
driftssikker tilstand!
Check især kædebremsens funktion, at sværdet sidder
rigtigt, at kæden er skærpet og spændt forskriftsmæssigt,
at kædehjulsdækslet er fast monteret, at gashåndtaget
går let og spærreknappen fungerer, at håndtagene er rene
og tørre og at afbryderen fungerer.
-
Motorsaven må først startes, når den er monteret komplet
og testet!. Udstyret må altid kun benyttes, når det er
komplet monteret!
-
Brugeren skal sørge for godt fodfæste, før saven startes.
-
Motorsaven må kun startes, som det er beskrevet i
brugsanvisningen (Fig. 9). Andre startmetoder er ikke
tilladt.
-
Under igangsætning skal maskinen afstøttes sikkert og
holdes i et fast greb. Sværd og kæde skal holdes fri.
-
Under arbejdet skal motorsaven holdes med begge
hænder. Højre hånd på bageste håndtag, venstre hånd
på bøjlehåndtag. Hold godt fast om håndtagene med
tommelfingeren.
153