Würth MIG 180-5S Mode D'emploi Original page 116

BEMÆRK:
Hvis der anvendes selvbeskyttende tråd
med fluxkerne, er det meget vigtigt at fjerne
og børste slagge af hver fuldført svejsestreng, inden
den næste svejsning udføres. Ellers bliver kvaliteten
af den næste svejsning ikke god.
Kantsøm. De fleste kantsøm på metal af moderat
til stor tykkelse kræver flere svejsninger for at skabe
en stærk søm. Illustrationerne i fig. K på side 9 viser
rækkefølgen ved svejsning af flere svejsestrenge
i en overlapssøm (a) og en T-søm (b).
6.5 Punktsvejsning
Punktsvejsning kan udføres på tre måder:
Gennembrænding, hulning og udfyldning samt
punktoverlapning. Der er fordele og ulemper ved
alle metoder afhængigt af den pågældende formål
samt personlige præferencer.
Med gennembrændingsmetoden svejses
to overlappende stykker metal sammen ved at brænde
igennem det øverste stykke og ned i det nederste
stykke. Ved gennembrændingsmetoden ser det ud til,
at større tråddiametre fungerer bedre end mindre
diametre. Selvbeskyttende tråd med fluxkerne med
en diameter på 0,9 mm ser ud til at fungere bedst
i forbindelse med gennembrændingsmetoden. Det
anbefales ikke at bruge 0,75 mm selvbeskyttende
tråd med fluxkerne til gennembrændingsmetoden,
medmindre metallet er MEGET tyndt, eller hvis det
er acceptabelt at bygge op med en større mængde
metalfyld, og hvis minimal indsmeltning er acceptabel.
I forbindelse med gennembrændingsmetoden skal man
altid vælge varmeindstillingen HIGH (høj) og justere
trådhastigheden, inden punktsvejsning påbegyndes.
(se fig. L (a) på side 9)
Med hulnings- og udfyldningsmetoden
opnås en svejsesøm med den mest færdigbehandlede
overflade af de tre punktsvejsningsmetoder. Med
denne metode udstanses eller bores et hul i det
øverste stykke metal, og buen føres igennem
hullet, så den gennemtrænger det nederste stykke.
Svejsematerialet fylder hullet op og efterlader en glat
punktsvejsning, der flugter med den svejsede overflade
på det øverste stykke. Vælg den rigtige tråddiameter
og varmeindstilling, og indstil trådhastigheden
på samme måde, som når man svejser materiale
med samme tykkelse med kontinuerlig svejsemateriale.
(se fig. L (b) på side 9)
Med punktoverlapningsmetoden føres
svejsebuen igennem både det nederste og det
øverste stykke samtidig, direkte langs hver side
af overlapsømmen. Vælg den rigtige tråddiameter
116
og varmeindstilling, og indstil trådhastigheden
på samme måde, som når man svejser materiale med
samme tykkelse med kontinuerlig svejsemateriale.
(se fig. L (c) på side 9)
6.6 Vejledning i punktsvejsning
1. Vælg den tråddiameter og varmeindstilling, der
anbefales herover, for den punktsvejsningsmetode,
der skal anvendes.
2. Indstil trådhastigheden på samme måde, som hvis
der skal udføres en kontinuerlig svejsning.
3. Hold svejsebrænderens dyse helt vinkelret
på og i en afstand på 6 mm fra arbejdsemnet.
4. Træk i udløseren på svejsebrænderen, og udløs
den, når den ønskede indsmeltning er opnået.
5. Øv dig i at lave punktsvejsninger på skrotmetal,
og varier den tid, du holder udløseren, indtil den
ønskede punktsvejsning er opnået.
6. Udfør punktsvejsninger på det pågældende
arbejdsemne på ønskede steder.
7. Elektrode
Svejseelektroden er en stang, der er belagt med
flux. Under svejsningen løber den elektriske strøm
mellem elektroden (stangen) og det jordforbundne
metalarbejdsemne. Den høje varme fra buen
mellem stangen og det jordforbundne metal smelter
elektroden og fluxen.
8. Valg af korrekt elektrode
Der er ingen tommelfingerregel til at finde frem
til den nøjagtige elektrode eller den påkrævede
varmeindstilling til enhver situation. Metallets
type og tykkelse og arbejdsemnets placering
er afgørende for elektrodens type og mængden
af varme, der er behov for under svejseprocessen.
Tunge og tykke metaller kræver større strømstyrke.
Det er mest hensigtsmæssigt at øve svejsninger
på skrot, der svarer til det metal, du skal
arbejde på for at kunne fastlægge den korrekte
varmeindstilling og vælge den rette elektrode. Følg
nogle af de følgende fejlfindingstips til at finde ud af,
om den korrekte elektrode anvendes.
a. Når en elektrode af korrekt størrelse
anvendes,
- ligger svejsestrengen jævnt henover arbejdsemnet
uden ujævne kanter,
- er basismetalfordybningen lige så dyb som
svejsestrengen, der svejses på metallet,
- fremkalder svejsningen en knitrende lyd, der minder
om lyden af et æg, der spejles på panden.