Kvalitetskontrol
Forskelle i behandlingen af væv og forskelle i tekniske procedurer i brugerens laboratorium kan frembringe betydeligt varierende
resultater og nødvendiggøre regelmæssig udførelse af kontroller på stedet ud over nedenstående procedurer.
Kontrollerne skal være friske autopsier/biopsier/kirurgiske prøver fikseret i formalin og behandlet og indstøbt i paraffin så hurtigt som
muligt på samme måde som patientprøver.
Positiv Vævskontrol
Anvendes til påvisning af, at vævet er fremstillet korrekt, og at der er anvendt korrekte farvningsteknikker.
Der bør inkluderes en positiv vævskontrol for hvert sæt testbetingelser i hver farvekørsel.
Svagt positivt farvet væv er mere egnet end kraftigt positivt farvet væv til optimal kvalitetskontrol og påvisning af små niveauer af
reagensnedbrydning.
2
Anbefalet væv til positiv kontrol er colon.
Hvis den positive vævskontrol ikke udviser positiv farvning, skal resultater af testprøverne kasseres.
Negativ Vævskontrol
Skal undersøges efter den positive vævskontrol for at sikre, at det primære antistof mærker målantigenet specifikt.
Anbefalet væv til negativ kontrol er cerebellum.
Alternativt frembyder de mange forskellige celletyper, der er til stede i de fleste vævssnit, ofte negative kontrolsteder, men dette skal
verificeres af brugeren.
Uspecifik farvning har, hvis til stede, ofte et diffust udseende. Sporadisk farvning af bindevæv kan ligeledes observeres i vævssnit af
væv, der er fikseret for kraftigt i formalin. Anvend intakte celler til fortolkning af farvningsresultaterne. Nekrotiske eller degenererede
celler farves ofte mere uspecifikt.
Der kan eventuelt ses falske positive resultater, der skyldes non-immunologisk binding af proteiner
3
eller substratreaktionsprodukter. Dette kan ligeledes skyldes endogene enzymer, såsom pseudoperoxidase (erytrocytter), endogen
peroxidase (cytochrom C) eller endogent biotin (f.eks. lever, bryst, hjerne, nyre) afhængigt af den anvendte type immunfarve. For
at differentiere mellem endogen enzymaktivitet eller uspecifik enzymbinding og specifik immunreaktivitet kan yderligere patientvæv
eventuelt farves udelukkende med henholdsvis substratkromogen eller enzymkomplekser (avidin-biotin, streptavidin, mærket polymer)
og substratkromogen. Hvis der optræder specifik farvning i den negative vævskontrol, skal resultaterne af patientprøverne kasseres.
Negativ Reagenskontrol
Anvend en uspecifik negativ reagenskontrol i stedet for det primære antistof på et vævssnit af hver patientprøve for at vurdere uspecifik
farvning og muliggøre bedre fortolkning af specifik farvning på antigenstedet.
Patientvæv
Undersøg patientpræparater farvet med NCL-L-CEA-609 til sidst. Intensiteten af positiv farvning bør vurderes i sammenhæng med
eventuel uspecifik baggrundsfarvning af den negative reagenskontrol. Som med alle immunhistokemiske tests betyder et negativt
resultat, at antigenet ikke blev påvist. Ikke at antigenet var fraværende i de analyserede celler eller det analyserede væv. Om nødvendigt
anvendes et panel af antistoffer til identifikation af falske negative reaktioner.
Forventede Resultater
Normalt væv
Klon COL-1 påviste det karcinoembryonale antigen i epithelceller i colon, rektum, øsofagus og larynx og i mucosa fra cervikale
pladeceller. (Samlet antal normale tilfælde = 150).
Abnormt væv
Klon COL-1 farvede 58/65 tumorer i colon (herunder 20/23 metastatiske adenokarcinomer, 18/22 adenokarcinomer, 6/6 adenomer,
5/5 polypper, 4/4 mucinøse adenokarcinomer, 3/3 metastatiske mucinøse adenokarcinomer og 2/2 metastatiske pladeringskarcinomer),
33/77 lungetumorer (herunder 14/28 adenokarcinomer, 12/28 pladecellekarcinomer, 3/8 småcellekarcinomer, 1/6 atypiske karcinoider,
1/3 storcellekarcinomer, 1/2 metastatiske pladecellekarcinomer og 1/2 metastatiske adenokarcinomer), 10/49 ovarietumorer (herunder
3/12 endometrioide adenokarcinomer, 3/3 mucinøse adenokarcinomer, 2/6 serøse papillære adenokarcinomer, 1/3 mucinøse
cystadenokarcinomer, 1/3 mucinøse cystadenomer, 0/5 serøse adenokarcinomer, 0/4 thecacelletumorer, 0/3 granuløse celletumorer,
0/3 udifferentierede karcinomer, 0/2 endodermale sinuskarcinomer, 0/1 dysgerminomer, 0/1 umodne teratomer, 0/1 leiomyosarkomer,
0/1 borderline mucinøse cystadenomer og 0/1 adenokarcinomer), 5/11 metastatiske tumorer (herunder 3/4 metastatiske gastriske
karcinomer, 2/4 metastatiske karcinomer i brystet, 0/1 metastatiske næsesvælgskarcinomer, 0/1 metastatiske adenokarcinomer i thyroidea
og 0/1 metastatisk pladecellekarcinom i øsofagus), 5/5 kronisk colitis, 4/4 Crohns sygdom, 3/3 adenokarcinomer i maven, 2/2 tumorer
i tyndtarmen (herunder 1/1 adenom og 1/1 adenokarcinom), 2/2 pladecellekarcinomer i cervix, 1/3 øsofageale pladecellekarcinomer,
1/2 adenokarcinomer i endometriet, 1/1 pladecellekarcinom i huden og 1/1 pladecellekarcinom i tungen. Der blev ikke påvist farvning
i tumorer i brystet (0/5), tumorer i thyroidea (0/5), hjernetumorer (0/4), hepatocellulære karcinomer (0/4), lymfomer (0/3), tumorer i
prostata (0/2), tumorer i hoved og hals (0/2), tumorer i binyre (0/2), blæretumorer (0/2), knogletumorer (0/2), tumorer i spytkirtel (0/2),
seminomer (0/2), nyretumorer (0/2), tumor i pancreas (0/1), prostatahyperplasi (0/1), melanom (0/1), tilfælde af tuberkulose i colon (0/1)
og fæokromocytom (0/1). (Samlet antal unormale tilfælde = 267).
NCL-L-CEA-609 anbefales til påvisning af karcinoembryonalt antigen i normale og neoplastiske væv som et hjælpemiddel til
traditionel histopatologi, der bruger ikke-immunologiske histokemiske farvninger.
Generelle Begrænsninger
Immunhistokemi er en diagnostisk proces bestående af mange trin, der omfatter specialiseret uddannelse i valg af passende reagenser,
vævsselektion, -fiksering og -behandling samt fremstilling af IHC-objektglas og fortolkning af farvningsresultaterne.
Vævsfarvning er afhængig af håndteringen og behandlingen af vævet inden farvning. Forkert fiksering, frysning, optøning, vask, tørring,
opvarmning, sektionering eller kontaminering med andet væv eller andre væsker kan frembringe artefakter, indfangning af antistof
eller falske negative resultater. Inkonsistente resultater kan skyldes variationer i fikserings- og indstøbningsmetoder eller irregulariteter
indeholdt i vævet.
4
CEA-609-L-CE
Page 27