Covidien Shiley 115-50OR Mode D'emploi page 20

mellemrum under intubationen. Hvis inflations-systemet svigter, og det ikke opdages, kan det resultere i skade
på patienten eller død.
• Anvendelse af lidokain topisk aerosol er blevet sammenkædet med dannelse af små huller i PVC-cuffs
(Jayasuriya, K.D., and Watson, W.F.: P.V.C. Cuffs and Lignocaine-based Aerosol. Brit.J.Ann.53:1368, 1981).
Klinisk ekspertvurdering skal benyttes ved ordinering af behandling, der omfatter denne substans for
at forebygge situationer, hvor cuff bliver utæt pga. små huller. De samme forfattere rapporterer at en
lidokainhydrokloridopløsning ikke har denne virkning.
• Diverse anatomiske knoglestrukturer (f.eks. tænder, turbinater) inde i intubationsbanen, eller et
intubationsværktøj med skarpe overflader kan bringe cuffens tæthed i fare. Der skal udvises forsigtighed under
intubationen for at undgå at beskadige den tyndvæggede cuff, hvilket ville gøre det nødvendigt at udsætte
patienten for traumet ved ekstubation og re-intubation. Hvis cuffen er beskadiget, må tuben ikke anvendes.
• Diffusion af dinitrogenoxidblanding, ilt eller luft kan enten øge eller sænke cuffens luftmængde og tryk. Det
anbefales at inflatere cuffen med den luftblanding, der vil komme i kontakt med dennes yderflader som en
metode til at reducere omfanget af en sådan diffusion.
• Det frarådes udelukkende at forlade sig på inflation af manchetten udelukkende med fingerspidsfornemmelse
eller at anvende en afmålt luftmængde, idet modstanden er en upålidelig rettesnor under inflation. Trykket
i cuffen skal overvåges nøje med en trykmåler. Pilotballonen er kun beregnet til at vise, om der er tryk eller
vakuum i manchetten og er ikke beregnet til at give nogen visning af trykkets niveau.
• Cuffen må ikke pumpes for meget op. Almindeligvis bør trykket i cuffen ikke overstige 25 cm H
og Grenvik anbefaler at der oprettes et forseglingstryk på eller under 25 cm H
A: Proper use of large diameter, large residual cuffs. Critical Care Medicine Vol. 1, No. 3: 153-154, 1973).
Overinflation kan resultere i trakeal beskadigelse, at cuffen revner med deraf følgende deflation, eller at
beskadigelse af cuffen forvrider sig, hvilket kan medføre blokering af luftvejene.
• Der bør anvendes minimal okklusionsmængde eller minimal læk-teknik i forbindelse med en intra-cufftrykmåler
til valg af forseglingstrykket. Man bør fortsætte med efterfølgende at overvåge cufftrykket, og enhver afvigelse fra
det valgte forseglingstryk skal straks undersøges og korrigeres.
• Deflater cuffen, før tuben genplaceres. Bevægelse af tuben med inflateret manchet, kan resultere i skade på
patienten, hvilket måske kræver lægeintervention eller kan beskadige cuffen eller nødvendiggøre udskiftning
af tuben. Når al luften er tømt ud af cuffen, vil der tydeligt kunne mærkes et vakuum i sprøjten, og den trakeale
pilotballon er klappet sammen. Kontroller anordningens stilling for hver gang den er anbragt igen.
• Der bør ikke efterlades kanyler, tre-vejs stophaner eller andre anordninger indsat i inflationsventilen i længere
tid. De kræfter, der opstår, kan måske få ventilen til at revne og cuffen til at deflateres.
ADVARSLER/FORSIGTIGHEDSREGLER (generelle)
• RAE-trakealtuber med TaperGuard-cuff er beregnet til at passe til en gennemsnitlig patientstørrelse, hvorfor
afstanden fra den distale spids til bøjningen kan være enten for lang eller for kort til en given patient. Der skal
udvises ekspertskøn fra lægens side ved udvælgelsen af den rigtige trakealtubestørrelse til den enkelte patient,
hvor lægen skal være opmærksom på, at der ved en patient med luftveje, der er kortere end gennemsnitligt,
kan ske endobronkial intubation, eller at cuffen ved en patient med luftveje, der er længere end gennemsnitligt,
kan støde på stemmebåndene. RAE-trakealtuben med TaperGuard-cuffen har en forøgelse af længden fra spids
til bøjning, efterhånden som inderdiameteren stiger, så den kommer til at passe til det observerede forhold
mellem patientstørrelse og luftvejenes længde. Hvis længden fra spids til bøjning ser forkert ud til en given
patient, bør det overvejes at bruge en RAE-tube med en mindre eller større indvendig diameter, så længden
ændres tilsvarende.
• Det er vigtigt at kontrollere, at tubens position forbliver korrekt efter intubationen, især hvis patientens position
eller tubens placering ændres. Forkert placering af tuben skal straks korrigeres.
• Enheden må ikke udsættes for høje temperaturer eller ultraviolet lys under opbevaringen.
• Hvis der er sandsynlighed for at hovedet skal bøjes (hagen mod brystkassen), eller patienten skal flyttes (f.eks.
til en lateral position eller til buglejeposition, efter intubationen, bør det overvejes at anvende en forstærket
trakealtube.
• Tilslutningen på 15 mm tuben sidder løs. Sørg altid for, at konnektoren er sat godt fast, både på
trakealtuben og respirationsslangen, så den ikke går løs under anvendelsen.
• Det kan forekomme, at nogle dimensioner på nogle konnektorer på respirator- eller anæstesiudstyr ikke er
standard, hvilket kan give vanskelighed med at få det til at passe til konnektoren på 15 mm konnektoren på
trakealtuben. Anvend kun anordningen sammen med udstyr med standard 15 mm-konnektorer.
• Minimer bøjningen, der udøves af respirationsslangen på 15 mm konnektoren.
• Intubation og ekstubation skal foretages i overensstemmelse med accepterede lægelige procedurer.
20
O. Carroll
2
O (Carroll, R.G., and Grenvik,
2