1. Vigtig information – læs inden brug
Læs disse sikkerhedsanvisninger omhyggeligt igennem, inden aScope 4 Cysto tages i brug.
Denne brugsvejledning kan blive opdateret uden varsel. Eksemplarer af den aktuelle version
fås ved henvendelse.Vær opmærksom på, at denne brugsvejledning ikke forklarer eller forhol-
der sig til kliniske procedurer. Den indeholder kun en beskrivelse af den grundlæggende betje-
ning af aScope 4 Cysto og de dermed forbundne forholdsregler. Før aScope 4 Cysto tages i
brug, er det vigtigt, at operatøren er blevet behørigt instrueret i de kliniske endoskopiske tek-
nikker og er fortrolig med den tilsigtede anvendelse samt de advarsler og forsigtighedsregler,
der er beskrevet i denne brugsvejledning.
Der er ingen garanti på aScope 4 Cysto.
I dette dokument henviser "aScope 4 Cysto" til anvisninger, der kun gælder cystoskopet, og
"aScope 4 Cysto-system" henviser til oplysninger, der er relevante for aScope 4 Cysto, Ambu-
monitoren og redskaber.
1.1. Tilsigtet anvendelse/indikationer for brug
aScope 4 Cysto er et sterilt, fleksibelt cystoskop til engangsbrug, beregnet til endoskopisk
adgang til og undersøgelse af de nedre urinveje. aScope 4 Cysto er beregnet til visualisering
via de genanvendelige Ambu-monitorer og kan anvendes sammen med endoskopisk tilbehør
og endoskopiske instrumenter.
aScope 4 Cysto er designet til anvendelse i et hospitals- eller lægeklinikmiljø.
aScope 4 Cysto er beregnet til anvendelse til voksne patienter, der har brug for cystoskopi.
1.2. Kontraindikationer
•
Febrile patienter med urinvejsinfektioner (UVI) eller svær koagulopati.
•
Patienter med akut infektion (akut uretrit, akut prostatitis, akut epididymitis).
•
Patienter med kendt ikke-passerbar uretrastriktur.
1.3. Advarsler og forsigtighedsregler
ADVARSLER
1.
aScope 4 Cysto må ikke benyttes, hvis aScope 4 Cysto ikke består inspektionen eller
kan klargøres, da det kan føre til skader på patienten.
2.
Forsøg ikke at rense aScope 4 Cysto og genbruge det, da det er et engangsprodukt.
Genbrug af produktet kan forårsage kontaminering, hvilket kan medføre infektioner.
3.
Den distale ende af aScope 4 Cysto kan blive varm på grund af varme fra lysemissions-
delen. Undgå længerevarende kontakt mellem den distale ende af aScope 4 Cysto og
slimhinden, da vedvarende kontakt med slimhinden kan beskadige slimhinden.
4.
aScope 4 Cysto-billederne må ikke bruges som selvstændig diagnostik af en given
patologi. Det vil i så fald kunne medføre forkert eller manglende diagnose. Læger skal
fortolke og begrunde eventuelle resultater på anden vis og i henhold til patientens kli-
niske kendetegn.
5.
aScope 4 Cysto må ikke trækkes ud, hvis et endoskopisk redskab stikker ud af den dis-
tale ende af arbejdskanalen, da det kan beskadige slimhinden i uretra.
6.
Et spændingssat endoskopisk redskab (f.eks. laserudstyr, kirurgisk udstyr) må ikke akti-
veres i aScope 4 Cysto, før den distale ende af redskabet kan ses på billedet på moni-
toren, da det kan medføre skade på patienten eller på aScope 4 Cysto.
7.
Undgå at beskadige den indførte del under brugen, da det kan efterlade stumper af
produktet inde i patienten, eller blotlægge skarpe flader, der kan beskadige slimhin-
den. Der skal altid udvises forsigtighed for ikke at beskadige den indførte del, når
aScope 4 Cysto anvendes sammen med endoskopiske redskaber.
8.
Hold altid øje med livebilledet på monitoren, mens aScope 4 Cysto føres ind eller
trækkes ud, eller når den bøjelige del anvendes. Der kan være risiko for skader på slim-
hinde eller væv, hvis der ses på en optagelse.
29