5.
Sørg altid for, at oxygenreservoirslangen ikke er blokeret, da blokering af slangen
kan forhindre kompressionsposen i at blive pustet op igen, hvilket kan medføre,
at ventilation ikke er mulig.
6.
Produktet må ikke anvendes, hvis det er forurenet fra eksterne kilder, da dette kan
forårsage infektion.
7.
Kontrollér altid produktet visuelt, og udfør en funktionstest efter udpakning,
samling og før brug, da defekter og fremmedlegemer kan føre til ingen eller nedsat
ventilation af patienten.
8.
Brug ikke produktet, hvis funktionstesten mislykkes, da dette kan føre til ingen eller
reduceret ventilation.
9.
Tisidesæt aldrig trykbegrænsningsventilen, medmindre en lægelig vurdering viser,
at det er nødvendigt. Høje ventilationstryk kan forårsage barotraume.
10. Kun til engangsbrug. Hvis udstyret anvendes til flere patienter, kan det medføre
krydsinfektion.
11. Medicin kan ikke leveres gennem M-porten, hvis tilbehør (f.eks. filter, CO₂ -detektor)
tilsluttes mellem genoplivningsposen og ansigtsmasken.
12. Efterlad ikke M-porten åben efter brug for at undgå lækage, hvilket kan medføre
reduceret O₂ -levering til patienten.
13. M-porten må ikke anvendes til overvågning af sidestream EtCO₂ hos patienter, der
ventileres med et tidalvolumen på mindre end 400 ml for at undgå unøjagtige
EtCO₂-målinger.
14. Ved administration af medicin med et volumen under 1 ml er det nødvendigt at
skylle M-porten for at sikre, at medicindoseringen er nøjagtig.
15. Tilslut ikke oxygenforsyningsslangen til M-porten, da den tilsigtede O₂ -koncentration
ikke leveres til patienten.
16. Ved at tilføje tilbehør kan indåndings- og/eller eksspirationsmodstanden
forhøjes. Tilslut ikke tilbehør, hvis forhøjet vejrtrækningsmodstand kan være
skadeligt for patienten.
17. Må kun anvendes af tilsigtede brugere, der er fortrolige med indholdet i denne
vejledning, da forkert anvendelse kan skade patienten.
18. Når der anvendes supplerende oxygen, må der ikke ryges, og udstyret må ikke
bruges i nærheden af åben ild, olie, fedt, andre brændbare kemikalier eller udstyr
og værktøj, der forårsager gnister, på grund af risikoen for brand og/eller eksplosion.
19. Forsøg ikke at tilslutte en lungeautomat til spædbarnsversionen, da dette kan
forårsage høje oxygenkoncentrationer, som kan være skadelige for nyfødte.
20. Vær opmærksom på tegn på komplet/delvis øvre luftvejsobstruktion ved brug af
genoplivningsposen fastgjort til en ansigtsmaske, da dette vil medføre ingen eller
begrænset oxygentilførsel. Skift altid til et alternativ til brug af en ansigtsmaske til
at dirigere luft til patienten, hvis et sådan er tilgængelig.
21. Anvend ikke produktet med påsat ansigtsmaske ved ventilation af spædbørn med
medfødt diafragmahernie på grund af risikoen for insufflation. Skift til et alternativ til
brug af en ansigtsmaske til at dirigere luft til patienten, hvis et sådan er tilgængelig.
22. Fagfolk, der udfører proceduren, skal vurdere valget af genoplivningsposens
størrelse og tilbehør (f.eks. ansigtsmaske, PEEP-ventil osv.) i overensstemmelse med
patientens specifikke tilstand(e), da forkert anvendelse kan skade patienten.
23. Ambu SPUR II må ikke anvendes, når der er behov for tilførsel af frit flow-oxygen,
da der kan være utilstrækkelig administration af oxygen, hvilket kan medføre hypoksi.
24. Manometerhætten skal altid sættes på manometerporten, når trykket ikke overvåges,
for at undgå lækage, hvilket kan medføre reduceret O₂ -levering til patienten.
25. Oxygenslangen skal altid fortilsluttes oxygenforsyningen ved temperaturer over
0 °C, da monteringen kan blive vanskelig ved temperaturer under 0 °C, hvilket
reducerer oxygentilførslen til patienten.
26. Ved brug af genoplivningsposen med påsat ansigtsmaske skal det sikres, at
ansigtsmasken placeres og forsegles korrekt, da forkert forsegling kan medføre
spredning af luftbåren infektionssygdom til brugeren.
21