1. Beskrivelse
1.1 Formålsbestemt anvendelse
Resin til dental 3D-print.
1.2 Indikation
Individuelle og funktionelle aftryksskeer og basisplader.
1.3 Kontraindikation
Indeholder (meth)acrylat og phosphinoxid.
Indholdsstofferne i Primeprint Tray kan fremkalde allergiske reaktioner hos personer, der er disponeret herfor. I sådanne
tilfælde må produktet ikke anvendes længere. Primeprint Tray må kun anbringes intraoralt i fuldstændigt polymeriseret
tilstand.
1.4 Bivirkninger
Produktet kan fremkalde allergiske reaktioner.
1.5 Patientmålgruppe
Personer, der skal behandles i forbindelse med et ordontologisk indgreb.
1.6 Tilsigtede brugere
Tandlæger, tandteknikere
1.7 Egnet til Dentsply-Sirona-Primeprint-SOLUTION
Primeprint Tray er egnet til 385 nm-DLP-printeren Primeprint og efterbehandlingsenheden Primeprint PPU fra Dentsply
Sirona.
1.8 Bemærk ved forarbejning følgende:
Slutproduktets egenskaber er bl.a. afhængige af den efterfølgende bearbejdningsproces. Den rigtige efterbelysning
er vigtig for biokompatibiliteten. Derfor skal det sikres, at belysningsudstyret er i korrekt stand, og at formdelene er
fuldstændigt gennemhærdede (læs kapitlet „Forarbejdning [2]").
Når patronen har været opbevaret, skal materialet heri rystes intensivt, og homogeniseres før brug.
Inden materialeenheden sættes i, skal det kontrolleres, at patronen er intakt.
Fjern forseglingen, inden patronen sættes i materialeenheden.
Skeens mindste materialetykkelse 2,5 mm, i gribeområdet 5,0 mm.
Mindste materialestyrke på basisplader 2,5 mm.
Maksimal hærdningsdybde* ved direkte efterbelysning: 4 mm
*Ved massive objekter og belysning på begge sider kan materialetykkelsen være op til 8 mm.
Forarbejdningstemperatur 23 °C ± 2 °C.
1.9 Sikkerhedsanvisninger
Må kun anvendes i overensstemmelse med den nævnte formålsbestemte anvendelse og af fagligt uddannet personale.
Undgå direkte kontakt med det flydende materiale og komponenterne inden den efterfølgende hærdning, især når
det gælder gravide / ammende kvinder. Fremkalder irritationer i øjne og på hud (sensibilisering mulig).
Ved bearbejdning af ikke-hærdet materiale skal der benyttes personligt beskyttelsesudstyr (beskyttelseshandsker,
beskyttelsesbriller).
Ved den efterfølgende bearbejdning af det hærdede materiale skal der benyttes egnet, personligt beskyttelsesudstyr
(beskyttelseshandsker, beskyttelsesbriller, mundbind).
Såfremt materialet kommer i berøring med øjnene, skylles straks grundigt med vand, og lægen konsulteres.
Såfremt materialet kommer i berøring med huden, vaskes omgående med meget vand og sæbe.
Biokompatibiliteten kan kun garanteres ved fuldstændig polymerisering.
Risiko- og sikkerhedsanvisninger fremgår af det tilhørende sikkerhedsdatablad.
1.10 Oplysninger
DETAX påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået som følge af ukorrekt anvendelse.
Overhold sikkerhedsdatabladet!
Til brugere og/eller patienter
Alle alvorlige hændelser, der er opstået i forbindelse med produktet, skal omgående indberettes til
incident@detax.de og til den ansvarlige myndighed i det medlemsland, hvor brugeren er etableret eller patienten har
sin bopæl.
1.11 Opbevaring
Primeprint Tray skal opbevares tørt (ved 15 °C - 28 °C) og beskyttes mod lys. Allerede en lille lyspåvirkning kan udløse
polymeriseringen.
1.12 Bortskaffelse
Bortskaffelse af indholdet/beholderen skal ske i henhold til de lokale/regionale/nationale og internationale
lovbestemmelser.
14
2. Forarbejdning
2.1 Fremstillingsproces
Indsættelse, klargøring og korrekt fremgangsmåde i forbindelse med brug af Primeprint-patronen fremgår af
brugsanvisningen Primeprint (REF 6782267) fra Dentsply Sirona.
Databehandling og oprettelse af supportstruktur i henhold oplysninger fra Dentsply Sirona-software.
2.2 Byggeproces
Generering af et print-job under overholdelse af maskin- og materialeparametre.
2.3 Efterbearbejdningsproces i Primeprint PPU
Den efterfølgende bearbejdning i Primeprint PPU skal så vidt muligt udføres umiddelbart efter byggeprocessen. Tag
således Primeprint-boksen (transportbeholder med byggeplatform) ud af Primeprint inklusive byggejob og anbring
den i Primeprint PPU. I Primeprint PPU udføres arbejdstrinnene forrensning og hovedrensning i to separate beholdere
med isopropanol og frisk isopropanol (renhed >98 %). Efterfølgende overføres byggejobbet automatisk til tørre- og
efterbelysningsprocessen. Disse arbejdstrin udføres i systemet i overensstemmelse med materialet. Interaktion fra
brugeren er ikke nødvendig.
2.4 Rengøring af byggekomponenter
I tilslutning til de arbejdstrin, der automatisk udføres af Primeprint PPU, tages primeprint-boksen ud af Primeprint PPU.
Objekterne fjernes nu fra byggeplatformen, og supportstrukturerne frakobles.
15