DA
Formålsbestemmelse
JuzoPro Malleo Xtec Light stabiliserer ankelleddet
ved hjælp af to rigide, polstrede elementer, som er
indbyrdes fleksibelt og justerbart forbundet, og som
lægges sideværts ind mod leddet. Ortosen begrænser
pronations- og supinationsbevægelsen, dvs. vrikke
om indad eller udad.
Sådan anlægger du produktet rigtigt:
For at undgå at du kommer til skade eller falder, bør
du sidde ned, mens du tager bandagen på og af.
1. Åbn de to bånd på ortosen og læg ortosen fladt
på gulvet. Sæt nu din hæl på forbindelsesstykket
mellem ortosens sidestykker. Din fod skal være i en
90°-vinkel i forhold til underbenet. Anbring nu de
to sidestykker rundt om dit ankelled, sådan at dine
ankelknogler befinder sig midt i de hertil bestemte
udbulinger.
2. Først lukkes det øverste bånd ved at føre det gen-
nem åbningen og herefter rundt om benet. Herefter
lukkes nederste bånd på samme måde.
Orthesen er anlagt rigtigt, når den slutter tæt om
ankelleddet uden at udøve et for kraftigt (smertende)
tryk. Ortosen kan til enhver tid efterjusteres ved at
gentage trin 2. For at opnå et optimalt resultat med
terapien bør du anvende orthesen uden på sokken i
en (sports-)sko.
Vær opmærksom på følgende:
Anvend kun ortosen, når lægen har ordineret
denne. Medicinske hjælpemidler bør kun sælges af
hertil uddannet personale i en specialforretning for
medicinske produkter. Ortosens effektivitet kan kun
opnås optimalt, hvis den er taget rigtigt på og bruges
i overensstemmelse med den anbefalede behandling.
Ortosen er i stor udstrækning resistent over for olie,
salve, hudfugtighed og andre påvirkninger udefra.
Ved bestemte kombinationer kan materialets holdbar-
hed forringes. Derfor anbefales regelmæssige kontrol
i en specialforretning for medicinske produkter. Ved
beskadigelse, henvend dig venligst til din forhandler.
Forsøg ikke selv at reparere ortosen – herved kan
kvalitet og medicinsk virkning blive reduceret.
Ortosen er af hygiejniske grunde kun egnet til brug
af én patient. Den anbragte label på fodstroppen er
vigtig for at kunne identificere og spore produktet.
Vi anbefaler derfor under ingen omstændigheder at
fjerne labelen.
Vaske- og plejeanvisning
Overhold venligst plejeanvisningerne på labelen, der
er anbragt på ortosens fodstrop. Vask ortosen separat
første gang (risiko for afsmitning). For at opnå det bed-
ste rengøringsresultat kan båndene fjernes helt. Vask
ortosen og båndene dagligt eller mellem hver brug
med et finvaskemiddel ved ca. 30 °C. Vi anbefaler at
bruge det milde Juzo Specialvaskemiddel. Skyl den
derefter grundigt og lad den tørre ved stuetemperatur.
Tørretiden kan afkortes ved at lægge ortosen på et
tykt frottehåndklæde og duppe den tør. Lad ikke pro-
duktet blive liggende i håndklædet, og læg det ikke til
tørre på radiatoren eller i direkte sollys. Ortosen må
ikke tørres i tørretumbler. Dette Juzo produkt må ikke
kemisk renses.
Materialesammensætning
De nøjagtige angivelser finder du på labelen, der er
anbragt på ortosens fodstrop.
Opbevaringsanvisning og brugstid
Skal opbevares tørt og beskyttes mod sollys. Ortosens
nøjagtige brugstid anbefales af den ordinerende læge
eller medicobranchen.
Vejledning til fagpersonale
Vær opmærksom på de gældende statslige regule-
ringer vedr. bemyndiget fagpersonales udlevering og
tilpasning af ortoser.
Tilpasning: Ankelledsorthesen JuzoPro Malleo Xtec
Light kan tilpasses til den pågældende fodbredde.
Hertil løsnes fodstroppens polster fra skålen. Nu
kan fodstroppens velcrolukning løsnes og afstanden
mellem skålene ændres efter behov.
Indikationer
Konservativ og postoperativ behandling af ledbånds-
skader, kronisk ankelinstabilitet, efter ledbåndslæsi-
oner og/eller distorsioner, stabilisering af ankelleddet
ved sport.
Kontraindikationer
Ved de følgende sygdomsbilleder bør orthesen kun
anvendes efter aftale med lægen: Lymfeafløbsforstyr-
relser, arterielle afløbsforstyrrelser, posttrombotiske
tilstande, Hudsygdomme eller hudirritationer; åbne
sår i den behandlede kropsregion skal tildækkes
sterilt.
Virksomhedsgruppen Julius Zorn GmbH hæfter ikke,
hvis disse kontraindikationer ikke overholdes.
Bivirkninger
Ved korrekt anvendelse er der ingen kendte bivirk-
ninger. Hvis der alligevel sker negative forandringer
(f.eks. hudirritationer) under den ordinerede anvendel-
se, skal du straks kontakte din læge eller forhandler.
Hvis du ved, at du er overfølsom over for ét eller flere
af produktets indholdsstoffer, skal du konsultere din
læge før brug. Hvis dine gener forværres i løbet af
brugstiden, skal du tage produktet af og omgående
kontakte din behandler. Producenten hæfter ikke for