Målgruppe
Denne brugermanual henvender sig til kardiologer, elektrofysiologer og kirurger, som
har det nødvendige kendskab til og erfaring med kardial resynkroniseringsbehandling
samt implantation af elektroder i det koronare venesystem.
Beskrivelse
Selectra Slitter Tool er beregnet til anvendelse med CS-elektrode-indføringssystemet
Selectra fra BIOTRONIK.
Det anvendes til at fjerne guidekatetre fra CS-elektroder med en udvendig diameter
mellem 4,6 og 5,8 F i Selectra-systemet, og kan skære op til 3 Selectra-guidekatetre.
CS-elektrode-indføringssystemet Selectra fra BIOTRONIK er en sammensætning af
CS-guidekatetre og implantationstilbehør, som har til formål at lette indføringen af
egnede elektroder og katetre til det koronare venesystem.
Korrekt anvendelse og indikation
Selectra-tilbehøret, kombineret med CS-elektrode-indføringssystemet Selectra, letter
implantationen af elektroder over koronarsinusen i venstre side af hjertet.
Kontraindikationer
Anvendelsen af CS-elektrode-indføringssystemet Selectra er kontraindiceret hos:
• Patienter med eksisterende eller truende okklusion af koronarkarrene eller uegnet
anatomi af koronarvenen
• Patienter med aktiv systemisk infektion
Ingen genanvendelse
Selectra Slitter Tool er udelukkende beregnet til engangsbrug.
Det må ikke resteriliseres.
Genanvendelse af brugt implantationstilbehør kan medføre infektioner, embolier og
beskadigelse af produktet.
Se andre brugermanualer
Følg de pågældende brugermanualer til CS-guidekatetre og tilbehørspakken til
CS-elektrodeindføringssystemet Selectra samt brugermanualen til den anvendte
elektrode.
Sikkerhedsinstruktioner og advarsler
• Som antikoaguleringsmiddel anbefaler BIOTRONIK intravenøs indgivelse af 50–100 IE
heparin pr. kg legemsvægt, såfremt patienten ikke har modtaget anden antikoagulans.
• Anvend udelukkende vandopløseligt kontrastmiddel.
Mulige komplikationer
Mulige komplikationer:
• Allergiske reaktioner overfor kontrastmiddel
• Hæmatom
• Blødning
• Infektion
• Emboli
• Pneumothorax
• Hjertetamponade
• Myokardieskade
• Perforation af vene eller hjertet
• Lokale vævsreaktioner, fibrosedannelse
• Beskadigelse af hjerteklappen
• Karokklusion
• Kronisk nervebeskadigelse
da • Dansk
10