3. Tag nålestiletten ud af indføringsnålen, og verificér adgang til epiduralrummet vha. standardteknik.
4. VALGFRIT. Før elektrodehylsteret ind gennem indføringsnålen og ind i epiduralrummet under
fluoroskopisk vejledning. Før elektrodehylsteret frem for at bekræfte adgang til epiduralrummet, og
træk det derefter tilbage.
5. Samtidig med at du holder fast i elektrodestilettens håndtag, skal du anbringe styrehætten over
stilethåndtagets proksimale ende med moderate kræfter, indtil den holdes på plads. Isæt derefter
langsomt elektroden, med stiletten, gennem indføringsnålen. Elektrodestiletten bør nå frem til spidsen
af elektroden.
6. VALGFRIT. Hvis du ønsker at udskifte elektrodestiletten, skal du forsigtigt trække den eksisterende
stilet ud og indføre den foretrukne stilet. Hvis du møder modstand, mens du fører stiletten ind i
elektroden, skal du trække stiletten cirka 3 cm tilbage, dreje elektroden og/eller stiletten og føre
stiletten nænsomt frem. Hvis du stadig møder modstand, skal du gentage ovenstående procedure,
indtil stiletten kan føres helt ind.
ADVARSEL: Udskift ikke elektrodestiletten, mens elektrodestrålen befinder sig på indføringsnålens
skråtskårne spids. Hvis elektrodestrålen er i facetkantsområdet, skal elektroden tages ud af
indføringsnålen, inden stiletten udskiftes. Indføring af elektrodestiletten i elektroden, mens elektrodestrålen
befinder sig på indføringsnålens skråtskårne spids, øger risikoen for elektrode- og vævsskade.
ADVARSEL: Hvis elektrodestiletten tages ud og føres ind igen, må du ikke anvende for mange
kræfter, når stiletten føres ind i elektroden. Brugen af instrumenter som f.eks. tænger, til at gribe
stiletten med under indføring anbefales ikke, da det kan resultere i brug af for mange kræfter samt øge
risikoen for elektrode- og vævsskade.
7. Før elektroden frem til det korrekte vertebralniveau under fluoroskopisk vejledning. En tilstrækkelig
elektrodelængde (for eks. mindst 10 cm eller cirka tre ryghvirvler) bør befinde sig i epiduralrummet
som en hjælp til elektrodestabilisering.
8. Fortsæt til "Elektrodetilslutning til splitter" i denne håndbog, hvis der anvendes en splitter. Hvis du ikke
bruger en splitter, skal du fortsætte til instruktionerne for tilslutning til operationsrumskabelsamlingen,
som følger:
SCS-system
Precision SCS-system
Precision SCS-system med
MultiWave-teknologi
Precision Spectra SCS-system
Precision Novi SCS-system
Referencedokument til instruktioner
Klinikerhåndbog til Precision-rygmarvsstimulator
Precision-rygmarvsstimuleringssystem med
MultiWave-teknologi Klinikerhåndbog
Klinikerprøvehåndbog til Precision
Spectra-systemet
Klinikerprøvehåndbog til Precision Spectra
Brugsanvisning
Afsnit Titel
"Tilslutning af
operationsrumskabelsamlingen"
"Tilslutning af
operationsrumskabelsamlingen"
"Indføring af elektroderne i
operationsrumskabelkonnektoren"
"Indføring af elektroderne i
operationsrumskabelkonnektoren"
Brugsanvisning til perkutane elektroder
90970887-03 Rev A
205 af 441