4.0
BRUG
4.1
FØR HVER IBRUGTAGNING: Kontrollér, at dit arbejdsområde og faldsikringssystem opfylder alle kriterier, der er angivet i denne
brugervejledning. Sørg for, at der forefindes en formaliseret redningsplan. Efterse dette produkt i henhold til procedurerne anført i
"Inspektions- og vedligeholdelseslog". Hvis inspektionen påviser en usikker eller defekt tilstand, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt
produktet er intakt eller sikkert at bruge, skal det omgående tages ud af service. Markér tydeligt systemet "MÅ IKKE ANVENDES".
Se afsnit 5 for at få flere oplysninger.
4.2
FORBINDELSER: Når der anvendes en krog til tilslutning til en forankring, eller når systemkomponenter sammenkobles,
skal man sørge for, at linen ikke kan rulle ud. Udrulning sker, når interferens mellem krogen og den tilsvarende konnektor får
krogleddet til utilsigtet at åbnes og udløses. Selvlåsende snapkroge og karabinhager skal anvendes for at reducere muligheden
for udrulning. Undlad at bruge kroge eller konnektorer, der ikke lukker fuldstændigt over det tilkoblede emne. Se anvisningerne
fra producenten af delsystemet for yderligere oplysninger om forbindelser.
5.0
INSPEKTION
;
Når udstyret er taget ud af brug, kan det ikke tages i brug igen, før en kompetent person skriftligt bekræfter, at det er godkendt til brug.
5.1
INSPEKTIONSHYPPIGHED: Produktet skal inspiceres af brugeren før hver anvendelse og desuden af en anden kompetent
person end brugeren mindst én gang om året. Hyppigere brug af udstyret og udfordrende anvendelsesforhold kan kræve
hyppigere inspektioner fortaget af en kompetent person. Hyppigheden af disse inspektioner skal fastsættes af den kompetente
person efter hensyntagen til arbejdsstedets specifikke forhold.
5.2
INSPEKTIONSPROCEDURER: Efterse dette produkt i henhold til procedurerne anført i "Inspektions- og vedligeholdelseslog".
Ejeren af dette udstyr skal føre dokumentation for hver inspektion. En inspektions- og vedligeholdelseslog skal placeres i
nærheden af produktet eller på anden vis være let tilgængelig for brugerne. Det anbefales, at produktet markeres med datoen
for næste eller sidste inspektion.
5.3
DEFEKTER: Hvis produktet ikke kan tages i brug igen på grund af en eksisterende defekt eller usikker tilstand, skal produktet
enten destrueres eller sendes til 3M til udskiftning.
5.4
PRODUKTETS BRUGSLEVETID: Produktets driftsmæssige levetid bestemmes af arbejdsbetingelserne og vedligeholdelsen.
Så længe produktet godkendes ved inspektionen, må det fortsat bruges.
6.0
VEDLIGEHOLDELSE, SERVICE og OPBEVARING
;
Udstyr, der har brug for vedligeholdelse, eller der skal udføres vedligeholdelse af, skal mærkes "MÅ IKKE ANVENDES". Disse
udstyrsmærkater må ikke fjernes, før der er udført vedligeholdelse af udstyret.
;
Undlad at rengøre eller desinficere produktet med andre metoder end metoderne, der beskrives i følgende rengøringsanvisninger.
Andre metoder kan have skadelig indvirkning på produktet eller brugeren.
6.1
RENGØRING: 3M-helkropsseler skal rengøres i overensstemmelse med 3M's anvisninger. Rengør selen ved først at vaske den i
et mildt, blegemiddelfrit rengøringsmiddel og derefter skylle den. Selen skal derefter hænges op til lufttørring. Temperaturen på
vandet, der bruges til rengøringen, og lufttemperaturen under tørring må aldrig overstige 54,4 °C (130 °F). Der henvises til den
tekniske bulletin på vores hjemmeside for nærmere oplysninger: http://www.3M.com/FallProtection/WebCleaning
;
Hvis du har spørgsmål om rengøringsprocedurer, bedes du kontakte 3M's tekniske service.
6.2
SERVICE: Dette udstyr kan ikke repareres. Ved permanent fjernelse fra service skal selestropperne klippes over eller selen skal
på anden måde gøres ubrugelig, før den bortskaffes.
6.3
OPBEVARING OG TRANSPORT: Opbevar og transportér produktet på et køligt, tørt og rent sted uden for direkte sollys. Undgå
steder, hvor der kan forekomme kemikaliedampe. Inspicer komponenterne grundigt efter længere tids opbevaring.
;
Det anbefales, at brugeren begrænser produktets eksponering for UV-lys. Længerevarende udsættelse for UV-lys kan få
remtøjsmateriale til at nedbrydes hurtigere.
52