28
Dansk
Vintertræthed
Hvis du oplever at have et lavere energiniveau, et øget behov for søvn
og et dårligere humør i den mørke tid sammenlignet med forår og
sommer, kan du bruge energilyset i 20-30 minutter om dagen. Det
anbefales at bruge den om morgenen som en hjælp til at begynde
dagen. Du kan også bruge den senere på dagen, men brug den ikke
de sidste par timer, før du går i seng. Hvis du gør det, vil lyset kunne
udsætte din søvn og således give dig mindre energi dagen efter.
Vinterdepression
Hvis dine årstidsbestemte stemningsudsving er kraftigere, og du lider
af depression, skal du konsultere en terapeut og kun bruge lysterapi
under vejledning. Din terapeut kan muligvis ordinere 30 minutters
behandling pr. dag ved niveau 1 eller 2 over en periode på flere uger.
Søvnmønstre
- Morgenmennesker vågner normalt tidligt om morgenen og har
normalt vanskeligt ved at holde sig vågne om aftenen. Hvis du vil
have mere ud af din aften, skal du undgå stærkt lys, lige efter du
vågner, og bruge Philips EnergyUp om aftenen.
- Aftenmennesker har svært ved at komme op om morgenen og er
fulde af energi om aftenen. Hvis dette gælder for dig, har du brug
for morgenlys. Brug Philips EnergyUp i de første 1-2 timer, efter du
er stået op. Undgå stærkt lys i de sidste 4 timer, inden du går i
seng. Daglig brug af Philips EnergyUp om morgenen kan hjælpe
dig med at få et regelmæssigt søvnmønster, der giver dig mulighed
for at fungere bedre om morgenen.
Bemærk: Hvis din ønskede opvågningstid er mindre end seks timer
efter din normale sengetid, må du ikke bruge Philips EnergyUp
umiddelbart efter, du er vågnet. Det kan give kroppen et signal, der
har den modsatte effekt af det forventede.