SERVICE OG VEDLIGEHOLDELSE
Sikker Omgang med Benzin
1. Sluk alle cigaretter, cigarer, piber og andre
antændelseskilder.
2. Brug kun godkendte benzindunke.
3. Fjern aldrig benzindækslet eller fyld benzin på med
motoren i gang. Lad motoren køle ned før du fylder benzin
på.
4. Fyld aldrig benzin på indendørs.
5. Opbevar aldrig maskinen eller en brændstofbeholder hvor
der er åben ild, gnist eller en tændflamme, som f.eks. nær
en vandvarmer eller andre el-apparater.
6. Du må aldrig fylde beholdere inde i et køretøj eller på ladet
af en lastbil med ladbeklædning af plastik. Du skal altid
placere beholdere på jorden og med afstand til dit køretøj
før du påfylder dem.
7. Fjern benzindrevet udstyr fra lastbilen eller anhængeren
og fyld det op på jorden. Hvis dette er umuligt, må du fylde
dette udstyr på anhængeren op med en benzindunk, i
stedet for direkte fra en benzinpumpe.
8. Hold pumpens tud mod kanten af tankens eller
beholderens åbning uafbrudt indtil du er færdig med at
fylde op. Brug ikke en tudlås-åbningsindretning.
9. Hvis du har spildt brændstof på tøjet skal du øjeblikkelig
skifte tøj.
10. Overfyld aldrig benzintanken. Sæt benzindækslet på igen
og stram det forsvarligt.
11. Vær ekstra forsigtig ved omgang med benzin og andet
brændstof. De er brændbare og dampene kan eksplodere.
12. Hvis du har spildt brændstof må du ikke prøve at starte
motoren, men flyt maskinen væk fra stedet hvor du har
spildt og undgå at bruge nogen form for antænding indtil
brændstofdampene er forsvundet.
13. Sæt alle dæksler til benzintank og benzindunke forsvarligt
på igen.
Service & Vedligeholdelse
1. Lad aldrig maskinen gå i et lukket område hvor der kan
samles kuliltedampe.
2. Sørg for at møtrikker og bolte, især boltene som holder
knivene, er fastspændte og hold udstyret i god stand.
3. Lav aldrig om på sikkerhedsanordninger. Kontroller med
jævne mellemrum om de virker ordentligt og foretag
nødvendige reparationer, hvis de ikke er funktionsdygtige.
4. Hold maskinen fri for græs, blade og andet ophobet affald.
Tør spildt olie eller brændstof op og fjern alle affaldsrester
der er tilsølet i brændstof. Lad maskinen køle af før
opbevaring.
5. Hvis du rammer en genstand skal du stoppe og undersøge
maskinen. Om nødvendigt må du reparere den inden du
starter igen.
6. Foretag aldrig justeringer eller reparationer mens motoren
går.
7. Du skal undersøge opsamlerkomponenterne og
udkastbeskytteren ofte og, om nødvendigt, udskifte dem
med producentens anbefalede reservedele.
8. Plæneklipperens knive er skarpe. Pak knivene ind
eller brug handsker og udvis ekstra forsigtighed under
servicearbejde.
9. Undersøg bremsefunktionen ofte. Juster og servicer efter
behov.
10. Vedligehold eller udskift sikkerheds- og
instruktionsmærkater efter behov.
11. Du må ikke fjerne brændstoffilteret mens motoren er varm
da spildt benzin kan antændes. Sæt ikke klemmerne til
brændstofledningen med større afstand end nødvendigt.
12
Sørg for at klemmerne holder slangerne godt fast over
filteret efter montering.
12. Brug ikke benzin indeholdende METANOL,
biobenzin indeholdende mere end 10% ETHANOL,
benzintilsætninger eller renset benzin da det kan
beskadige motoren/brændstofsystemet.
13. Hvis brændstoftanken skal tømmes, skal det gøres
udendørs.
14. Udskift defekte lydpotter/udstødningsrør.
15. Brug kun producentens autoriserede reservedele, når du
reparerer.
16. Følg altid producentens anvisninger for alle indstillinger og
justeringer.
17. Du bør kun anvende autoriserede service værksteder for
mere omfattende service og reparationer.
18. Forsøg aldrig at udføre større reparationer af denne
maskine, hvis du ikke har den nødvendige uddannelse.
Ukorrekte serviceprocedurer kan gøre maskinen farlig
at bruge, beskadige udstyret og annullere producentens
garanti.
19. Vær forsigtig når du drejer en kniv på en plæneklipper med
flere knive da det kan få de andre knive til også at dreje.
20. Du må ikke ændre motorens regulatorindstilling eller
overskride motorens tilladte hastighed. Betjening af
motoren ved for høj hastighed kan øge risikoen for
personskade.
21. Du skal frakoble motordrevet udstyr, slukke motoren,
fjerne nøglen og afbryde tændrørsledningen/erne inden:
du renser blokeringer af udstyret og udkast, før du udfører
servicearbejde, rammer en genstand, eller hvis maskinen
begynder at vibrere mere end normalt. Efter at have ramt
en genstand skal du kontrollere maskinen for skader og
foretage reparationer før du genoptager betjeningen af
den.
22. Hold aldrig dine hænder nær ved bevægelige dele, såsom
en hydrostatisk pumpes køleventilator, mens traktoren er
i gang. (hydrostatiske pumpers køleventilatorer er normalt
placeret ovenpå transmissionsakslen).
23. Maskiner med hydrauliske pumper, slanger eller motorer:
ADVARSEL: Hydraulikvæske der lækker under tryk kan
gennemtrænge huden og medføre alvorlige kvæstelser.
Hvis en fremmed væske presses ind gennem huden
skal den bortopereres indenfor få timer af en læge med
erfaring i denne form for kvæstelse; ellers kan der opstå
koldbrand. Hold både krop og hænder på afstand af små
huller eller dyser som sprøjter hydraulikvæske ud under
højtryk. Anvend papir eller pap, ikke hænder, til at lede
efter lækager. Sørg for at alle hydraulikvæskeforbindelser
er tætte og at alle hydraulikslanger og ledninger er i
god stand før du sætter systemet under tryk. Hvis der
forekommer lækage skal maskinen omgående til service
hos din autoriserede forhandler.
24. ADVARSEL: Ukorrekt udløsning af fjedre kan medføre
alvorlig personskade. Fjedre bør fjernes af en autoriseret
tekniker.
25. Modeller med en motorkøler:
ADVARSEL: For at forebygge alvorlige kvæstelser fra
overophedet kølervæske eller dampudblæsning, må man
aldrig forsøge at fjerne kølerdækslet mens motoren kører.
Sluk motoren og vent til den er kold. Selv da skal du være
yderst forsigtig når du fjerner dækslet.