DA
Meracus Fodprotese
Initial bænkindstilling
Protesefoden skal justeres af den ansvarlige bandagist
eller tilsvarende medicinsk personale. Standard
bænktilpasningsteknikker kan bruges til Meracus og
er kun initial vejledning. Placer fodprotesen på en flad
overflade med en 10 mm klods under hælen for at
simulere hælhøjden. Lodlinjen skal gå gennem midten af
protesesoklen og til et punkt, der er ca. 1/3 af fodpladens
fulde længde (billede 1).
Brug en lodlinje eller en laser til at opdele protesesoklen i
lige store dele medialt og lateralt. Lodlinjen skal gå gennem
midten af protesesoklen til midten af hælen (billede 2).
Fig. 1
18
Fig. 2
Statisk og dynamisk alignment/justering
Meracus er designet med en hælhøjde på 10 mm.
Den statiske og dynamiske justering af fodprotesen skal
udføres med de sko (eller den skotype), som patienten
oftest bruger. Sko med en blødere eller mere fast sål, vil
påvirke fodens funktion og ydeevne. Den statiske justering
foretages i stående stilling, når patienten belaster protesen,
for at foretage alle nødvendige justeringer i højde, ML og
AP-planet
Den dynamiske justering foretages, mens patienten går,
for at finjustere overgangen fra første hæl-isæt til
energireturnering i før-svingfasen (toe-off). Hvis
patienten bevæger sig for hurtigt fra hæl-isæt til
standfasen (hurtig tibial progression), kan man overveje
at flytte protesesoklen bagud og/eller plantarflektere
foden en smule. Hvis hælen er for blød kan den
modsatte situation overvejes; en anterior forskydning
af protesesoklen og/eller dorsalfleksion af foden for at
undgå en langsommere progression af underbenet og
hæl-til-tå-bevægelse.
De samme principper gælder for tådelen, hvis tibia
progressionen forsinkes fra støttefasen til før-svingfasen
(toe-off); overvej forskydning af protesesoklen anteriort
og/eller en smule dorsal fleksion af protesefoden. Hvis
progressionen er for hurtig fra hælafsæt til pre-svingfasen,
kan man overveje at flytte protesesoklen posteriort og/
eller let plantarfleksion af protesefoden.
Når justeringsproceduren er afsluttet, skal alle skruer
forsynes med gevindsikring (Loctite) og spændes til det
moment, der anbefales af bandagisten.