6. Fastgørelse af elektroden i
elektrodeholderen
Vælg den størrelse klemtang, der matcher diameteren
af elektroden, og skru den løst i elektrodeholderen.
Sæt derefter elektroden i klemtangen, således at ca.
20 mm af elektroden stikker ud af klemmen. Spænd
klemtangen med fingrene, dog ikke mere end at
elektroden kan glide i klemtangen.
Sæt elektroden med
elektrodeholderen i
stick-out justeringen,
der er placeret i
forreste højre side
af slibekonsollen
(se billede), indtil
den stopper. Spænd
elektroden med en glat drejning af elektrodeholderen
med uret. Elektroden skal kun fastgøres så stramt,
at den ikke glider i klemtangen. Hvis elektroden er
fastgjort for stramt, kan klemtangen blive beskadiget.
På bagsiden af stick-out
justeringen findes en
regulatorskrue (se billede),
som kan justeres til at
bestemme længden af, hvor
langt elektroden stikker ud
af klemtangen. Producenten
har sat reguleringen på
skruen til at slibe ca. 0,3
mm for at opnå så mange
slibninger pr elektrode som muligt.
Det betyder, at elektroden kan genslibes op til
450 gange. Det er nødvendigt at justere stick-out,
efterhånden som diamantskiven bliver slidt.
Det er oftest ikke nødvendigt at brække metaldråber
på elektroden af inden slibning. Metaldråber smelter
ikke sammen med elektroden og vil blive fjernet
under slibning.
7. Indstilling af slibevinklen og slibning
Slibevinklen justeres ved
at placere markøren
(1) ved den ønskede
slibevinkel. Fastspænd
elektrodeindføringen ved at
stramme spændskruen (2).
Bemærk, at slibevinklen
er lig med halvdelen af
spidsens vinkel!
Efter at wolframelektroden
er sat i elektrodeholderen,
indsættes den i vinkel-
justeringsenheden, indtil
elektroden næsten rører
diamantskiven.
1
2
5
Start maskinen på tænd/sluk-kontakten og drej
elektrodeholderen i et støt og roligt tempo og
med et let tryk, indtil elektrodeholderen ikke
kan gå yderligere ind. Fortsæt med at dreje
elektrodeholderen mindst fem omgange for at få det
bedst mulige sliberesultat. Træk elektrodeholderen
lidt tilbage, så elektroden ikke rører slibeskiven. Sluk
slibemaskinen og træk elektrodeholderen ud, når
maskinen er stoppet.
Det er ikke nødvendigt at trykke elektroden hårdt
mod diamantskiven, et let tryk er tilstrækkelig til at
slibe elektroden.
Hvis elektroden trykkes
for hårdt mod slibeskiven,
overbelastes maskinen og
LED-lampen på siden af
maskinen blinker rødt. Hvis
overbelastningen fortsættes,
stopper maskinen og lampen
lyser rødt.
For at resette maskinen, slukkes på strømafbryderen
(0) og tændes igen (1).
Når elektroden er færdigslebet, fjernes den fra
elektrodeholderen ved at placere elektroden i stick-
out justeringen og dreje den mod uret. Derefter kan
elektroden trækkes ud.
For at lave en flad spids på elektroden efter slibning:
• Indstil slibevinklen til 90° (mens maskinen er
slukket)
• Indsæt elektrodeholderen med elektroden i
vinkeljusteringen igen
• Indstil spændskruen således, at spidsen af
elektroden netop rører slibeskiven
• Drej derefter spændskruen ned. Et punkt på
spændskruens messingskive svarer til at fjerne 0,1
mm fra spidsen
• Træk elektroden væk fra slibeskiven
• Start sliberen, skub forsigtigt med en drejende
bevægelse elektrodeholderen ned, og spidsen
slibes flad
• Sluk sliberen og træk elektrodeholderen ud