All manuals and user guides at all-guides.com
Længden af afkølingsperioderne er afhængig af strømindstillingen, og der må ikke afbrydes for
maskinen under afkølingen. Hvis der ved brug af maskinen ikke er tilstrækkeligt lange perioder til
afkøling, vil termosikringen automatisk afbryde svejsningen, og den gule lampe vil lyse og angive,
at maskinen er koblet ud på grund af overbelastning.
Når maskinen er tilstrækkeligt afkølet, slukker lampen, og maskinen er klar til brug igen.
Den tilladelige belastning kan ses i afsnittet "Tekniske data".
Eksempel:
60% belastning ved MMA svejsning betyder, at der ved en strømindstilling på 120 A skal være en
afkølingsperiode på 4 minutter efter en svejseperiode på 6 minutter, idet der ved ovenstående
beregning forudsættes 10 minutter mellem starten af hver svejseperiode.
Maskinen er udviklet specielt til lettere svejseopgaver og er derfor ikke beregnet til at arbejde med
meget høj belastning gennem længere tid.
Håndtering
Maskinens håndtag har den fornødne styrke til transport af maskinen, herunder også løft med kran.
Under drift må maskinen ikke bæres af eller fastgøres til personer.
Placering
Maskinens lave tyngdepunkt gør, at den står meget stabilt på skrå flader; dog skal den under drift
placeres således, at træk i kabler etc. ikke bevirker, at den vælter. Det skal påses, at maskinens
luftindtag og -udtag ikke blokeres, og maskinen må ikke placeres, så køleluftens frie passage
hindres.
Ved anvendelse i højder, på stilladser etc. skal maskinen fastgøres forsvarligt, og håndtaget kan
anvendes hertil.
Ved anvendelse af maskinen til andre formål end svejsning fralægger MIGATRONIC sig ethvert
ansvar.
VEDLIGEHOLDELSE
DELTA 180E PFC er stort set vedligeholdelsesfri. Dog vil særlig støvet, fugtigt eller aggressivt miljø
udgøre en unormal, hård belastning for svejsemaskinen, og for at sikre en problemfri drift skal
følgende eftersyn udføres en gang årligt eller efter behov.
- Afbryd maskinen fra nettet.
- Kølerribber renses for snavs med trykluft eller en blød børste, hvilket kun må gøres uden at
adskille maskinen.
Mangelfuld vedligeholdelse kan medføre nedsat driftssikkerhed samt bortfald af garanti.
OBS: Garantien bortfalder, hvis man har forsøgt at adskille maskinen, eller hvis man har forsøgt
at bryde den forsegling, maskinen er forsynet med fra fabrikken.
9