Oversigt Over Sikkerhedsforanstaltninger - Stryker 6253 Manuel D'utilisation Et D'entretien

Table des Matières

Publicité

Les langues disponibles
  • FR

Les langues disponibles

  • FRANÇAIS, page 41

Oversigt over sikkerhedsforanstaltninger

Følgende liste over sikkerhedsforanstaltninger skal følges ved betjening eller reparation af denne enhed. Forholdsreglerne
gentages gennem hele manualen, hvor dette er relevant. Læs omhyggeligt denne liste, inden enheden tages i brug
eller repareres.
ADVARSEL
• Forkert brug af Stryker evakueringsstol kan medføre at passageren eller operatøren kommer til skade. Stryker
evakueringsstol må kun anvendes som beskrevet i denne manual.
• Stryker evakueringsstol må ikke modificeres. Ændring af stolen kan forårsage uforudsigelig drift og medføre
personskade på passager eller operatør. Ændring af stolen vil også ugyldiggøre garantien.
• Forkert vedligeholdelse kan medføre personskade eller beskadigelse af enheden. Stryker evakueringsstol skal
vedligeholdes som beskrevet i denne manual. Brug kun reservedele og vedligeholdelsesprocedurer, der er godkendt
af Stryker. Brug af reservedele og procedurer, der ikke er godkendte, kan medføre uforudsigelig betjening og/eller
personskade og vil ugyldiggøre produktgarantien.
• Lad ikke assistenter, der ikke er trænede, hjælpe med betjeningen af Stryker evakueringsstol. Teknikere/assistenter,
som ikke er trænet i brugen, kan forårsage personskade på passageren eller på dem selv.
• En ulåst stol kan folde sig sammen under brug, hvilket kan medføre personskade på passager eller operatør. Sørg
altid for, at stolen er låst i udfoldet position, inden den tages i brug.
• For at undgå personskade skal det altid kontrolleres, at løftehåndtagene er låst, inden de bruges til at løfte
stolen.
• Brug altid selerne til at holde passageren fast i stolen. En passager, der ikke er spændt fast, kan falde ud af stolen
og komme til skade.
• Lad aldrig en passager være uden opsyn i stolen, da der ellers kan ske personskade. Hold godt fast i stolen, når
en passager sidder i stolen.
• Stryker evakueringsstol anbefales ikke til brug, hvor der er mistanke om cervikal-, spinal- eller frakturskader.
• For at undgå personskade med passagerer, der vejer mere end 90 kg, i stolen skal der være mindst to operatører
til transport på trapper. Hvis der er behov for flere personer til at kontrollere stolen forsvarligt, henvises der til
side 8-23
for vejledning i korrekt placering af hjælpere.
• Brug kun hjullåsene under overflytning af passageren, eller når der ikke er nogen passager i stolen. Stolen kan
vælte, hvis den bevæges, mens hjullåsene er låst, hvilket kan medføre tilskadekomst af passager eller operatør
og/eller beskadigelse af stolen.
• Brug aldrig en hjullås på en stol med meget slidte hjul. Hvis der anvendes en hjullås på et hjul med en diameter
på mindre end 12,7 cm, kan det kompromittere hjullåsens holdeevne og medføre at passageren eller operatøren
kommer til skade og/eller beskadigelse af stolen eller andet udstyr.
• For at undgå tilskadekomst skal man altid kontrollere, at Stair-TREAD™-systemet er forsvarligt låst fast på plads,
før transport af passageren.
• Vand, is og snavs på trapperne kan have indvirkning på operatørens fodfæste og på korrekt betjening af
Stair-TREAD™-systemet. Ryd adgangsvejen eller overvej en alternativ rute for at undgå personskade.
• Kondens, vand, is og/eller snavs på Stair-TREAD™-systemet kan forårsage uforudsigelig ydeevne, hvilket kan
resultere i en pludselig ændring i den vægt, som operatørerne skal bære. For at undgå tilskadekomst og for at
lette korrekt betjening af Stair-TREAD™-systemet skal det sikres, at bælterne er rene og tørre, inden passageren
transporteres.
• Stair-TREAD™-systemet må aldrig smøres. Smøring af systemet kan medføre uoverensstemmende drift og mulig
personskade på passager eller operatør.
• For at undgå personskade på operatører og/eller passageren bør operatører aldrig forsøge at transportere
passagerbelastninger, der er større, end hvad de kan løfte uden risiko.
• Bælternes tænder må ikke slibes. Deformering af tænderne kan forårsage, at stolen fungerer uforudsigeligt, hvilket
kan medføre personskade på operatører og/eller passager.
FORSIGTIG
• Hjulene er ikke egnede til alle overflader. Der skal altid udvises forsigtighed.
• Hjullåsene er kun beregnet til at forhindre den tomme stol i at køre, når den ikke er under opsyn og til hjælp ved
overflytning af passageren. Hjullåsen vil muligvis ikke give tilstrækkelig modstand på alle overflader eller ved
belastninger.
• Slip den røde bælteudløserstang, inden Stair-TREAD™-systemet klikkes i låst position. Hvis denne procedure ikke
følges, kan det medføre, at bæltet ikke låser. Verificér altid, at Stair-TREAD™-systemet er låst ved at prøve at folde
det sammen, inden man går ned ad trapperne.
www.stryker.com
6253-001-166 REV C
Vend tilbage til indholdsfortegnelsen
8-7
Dansk

Publicité

Table des Matières
loading

Table des Matières