Den enkelte ladetilstands-
bjælke blinker og fylder sig
ud til en hel bjælke: Batterierne
oplades med maksimal ladestrøm.
Ladetilstandsbjælken for
alle opladningstrin bliver til
en gennemgående bjælke:
Batterierne er ladet helt op, og pro-
duktet skifter automatisk om til ved-
ligeholdelsesopladning.
Beregning af gennemsnitlig opladningstid
Alt afhængigt af batteriernes type, alder og restopladningsstatus
er opladningen af forskellig længde. Den gennemsnitlige op-
ladningstid kan du beregne ved hjælp af den nedenstående
formel. Vær dog opmærksom på, at der ved de beregnede
tider kun er tale om vejledende værdier.
Opladningstid (min.) =
Batteriets kapacitet (mAh) x 1,4 x 60:
Produktets ladestrøm (mA)
Automatisk opladningskontrol/opretholdelsesop-
ladning
Dette produkt styrer opladningstiden for Ni-MH- og Ni-Cd-bat-
terier separat. Denne styring anvender metoden –Δ V ("minus
delta V"). Inden for matematikken benyttes delta Δ til at angive
differencer. "Minus delta V" betyder i dette tilfælde en negativ
spændingsforskel. Denne færdigopladningsregistrering udnytter
følgende effekt: Oplades et batteri med en kontinuerlig strøm,
bliver dets spænding ved med at stige. Er et batteri fuldt opladet,
opnår det et maksimum af spænding, der dog falder en smule
igen ved fortsat strømtilførsel. Dette mindre spændingsfald regi-
streres af ladeelektronikken, og opladningen afsluttes. Produktet
slår automatisk over på "opretholdelsesopladning". Det betyder,
at batterierne ikke længere oplades med en kontinuerlig strøm,
men i stedet med korte strømimpulser. Herved modvirkes selvaf-
ladningen, og batterierne forbliver i en fuldt opladet tilstand.
Timerstyring
Derudover er produktet udstyret med en timerstyring, der efter
17 timer automatisk slår over på opretholdelsesopladningen.
Formålet hermed er en ekstra beskyttelse mod overopladning,
hvis færdigopladningsregistreringen ikke reagerer på grund af
et eventuelt defekt batteri.
Rengøring og pleje
FARE! Træk strømstikket ud før enhver rengøring. Der er
fare for elektrisk stød!
Sørg for, at der under rengøringen ikke trænger fugt ind i
produktet, så der undgås en uoprettelig beskadigelse af
produktet.
OBS! Benyt ingen skurende eller aggressive rengørings-
midler, da disse kan angribe overfladerne.
Rengøring af kabinettet
Rengør produktets overflader med en blød, tør klud. Ved
hårdnakkede urenheder anvendes en let fugtet klud.
DK
21