Brugsanvisning
Hällde VCB-61/62
(DK)
VIGTIGT!
Pas på de skarpe knive (A6).
Stik aldrig hænder eller fingre ned
i skålen (A7) eller i
påfyldningsrøret på låget (A3).
Sørg for, at tætningsringen altid
sidder rigtigt i sporet på indersiden
af låget (A4), som vist på Fig. D,
når maskinen er i brug.
Sørg for, at proppen (A2) altid er
fastgjort på låget og trykket helt
ned i påfyldningsrøret (A3) som vist
på Fig. F1.
Maskinen skal altid løftes i de to
håndtag (A10) på maskinhusets
sider, aldrig i sikkerhedsarmen
(A8).
Sluk altid maskinen før rengøring
ved at stille drejekontakten (A11)
på „0" og derefter tage netstikket
ud af stikkontakten eller ved at
slukke for sikkerhedsafbryderen.
Kun en autoriseret fagmand må
reparere maskinen og åbne
maskinhuset (A12).
UDPAKNING.
Kontrollér i forhold til følgesedlen, at ingen af
maskinens dele mangler. Kontrollér desuden, at
maskinen fungerer korrekt, og at ingen dele er
blevet beskadiget under transporten. Evt. rekla-
mation skal ske til leverandøren inden for otte
dage.
INSTALLERING.
Tilslut maskinen i en stikkontakt, som overholder
specifikationerne anført på mærkaten bag på
maskinhuset (A12).
Anbring maskinen på et solidt køkken- eller
arbejdsbord med en højde på 650-900 mm.
SIKKERHEDSKONTROL FØR BRUG.
Fjern låget (A4), kniven (A6) og skålen (A7)
som beskrevet under „Afmontering". Kontrollér
derefter, at maskinen ikke starter, når
drejekontakten (A11) stilles på „I", „II" (VCB-62)
eller „P".
Monter skålen, låget og skraberen som
beskrevet under „Montering", men uden at
montere kniven i skålen. Stil derefter
drejekontakten (A11) på „I" (VCB-61) hhv. „II"
(VCB-62) og sving sikkerhedsarmen (A8) helt
ud til siden. Kontrollér nu, at akslen (A9) holder
op med at rotere inden for 4 sekunder.
I tilfælde af fejl tilkaldes en fagmand, som skal
afhjælpe fejlen, før maskinen tages i brug.
TILBEREDNINGSFORMER.
VCB-61/62 kan hakke og findele kød, fisk, frugt,
grøntsager og nødder og kan blende/mixe
saucer, kryddersmør, mayonnaise, supper,
dressinger, jævninger, desserter m.v.
AFMONTERING.
Drej sikkerhedsarmen (A8) helt tilbage (Fig. H1).
Tag låget/skraberen (A1-A5) af, og drej
skraberhåndtaget (A1) ind over påfyldningsrøret
på låget (A3) (Fig. H2).
Pres skraberhåndtaget (A1) og skraberringen
(A5) sammen (Fig. H2), samtidig med, at
skraberhåndtaget drejes mod uret, til det ikke
kan drejes længere (Fig. H3), og skil derefter
delene ad (Fig. H4).
Tag kniven (A6) og skålen (A7) af.
MONTERING.
Anbring skålen (A7) på maskinhuset (A12), så-
ledes, at en af skålens to styretappe glider ned
i fordybningen forrest på maskinhusets over-
side (Fig. B).
Monter kniven (A6) på akslen (A9) og tryk den
helt ned (Fig. C). Bemærk! Kniven må ikke monte-
res under sikkerhedskontrollen, men kun før
tilberedning.
Fastgør tætningsringen i sporet på indersiden
af låget (Fig. D).
Anbring proppen (A2) i lågets påfyldningsåbning
som vist på Fig. F1. Pas på, at proppen ikke
stikker ud under låget som vist på Fig. F2.
Tag ved midt på skraberringen (A5) med vens-
tre hånd som vist på Fig. G1, og tag ved
påfyldningsrøret på låget (A3) med højre hånd.
Placer nu låget på skraberringen som vist på
Fig. G2.
Tag ved skraberhåndtaget (A1) med højre hånd,
og tryk den midterste del af skraberhåndtaget
helt ned midt i låget som vist på Fig. G3.
Pres skraberringen og skraberhåndtaget sam-
men, samtidig med, at skraberhåndtaget drejes
med uret, til det ikke kan drejes længere, og
delene er samlet som vist på Fig. G4.
Anbring låget/skraberen på skålen, så lågets
håndtag befinder sig lige over skålens håndtag
som vist på Fig. G5.
Drej sikkerhedsarmen (A8) helt ind over midten
af låget som vist på Fig. G6.
SKRABEREN (A1/A5) SKAL VÆRE
MONTERET UNDER ALLE FORMER
FOR TILBEREDNING.
Skraberen (A1/A5) skal være monteret under
alle former for tilberedning, da de fire
skraberblade bremser madvarernes rotation i
skålen og fører dem ind mod knivzonen midt i
skålen.
Når skraberhåndtaget (A1) drejes frem og
tilbage, skrabes madvarerne af skålens og
lågets inderside og føres tilbage til knivzonen,
mens maskinen arbejder.
MÆNGDE, STØRRELSE OG
TILBEREDNINGSTIDER.
Hvor store mængder og hvor store stykker af
madvarer, som kan tilberedes ad gangen, samt
hvor lang tilberedningstid der kræves, afhænger
af madvarernes konsistens og det ønskede re-
sultat.
For at opnå et godt og ensartet resultat bør man
først dele faste madvarer som kød, ost o. lign i
mindre stykker af omtrent samme størrelse, højst
4x4x4 cm.
Maskinen kan maksimalt tilberede 2 kg kød, 2 kg
fisk, 2 kg kryddersmør, 4,5 l suppe, sauce, dres-
sing osv. eller 1,5 l persille ad gangen.
BRUG AF DREJEKONTAKTEN (A11).
Når drejekontakten (A11) står på „0", er maski-
nen slukket. Når knappen stilles på „I", kører
maskinen kontinuerligt med lav hastighed, og
når knappen stilles på „II" (kun VCB-62), kører
maskinen kontinuerligt med høj hastighed. Når
drejekontakten stilles på „P" (pulskørsel), kører
maskinen med lav hastighed, så længe kontak-
ten holdes i denne stilling.
Den hastighed, som skal benyttes, afhænger
af, hvilken type madvarer der skal tilberedes, af
madvarernes kvalitet og af det ønskede resul-
tat.
Normalt bør man starte tilberedningen med at
lade maskinen køre i kort tid nogle gange ved at
holde drejekontakten på „P". Hvis maden kræver
længere tilberedning, stilles drejekontakten på
„I". Hvis resultatet stadig ikke er tilfredsstillende,
stilles drejekontakten på „II" (kun VCB-62).
RENGØRING.
VIGTIGT: Vær forsigtig med de skarpe
knivsblade (A6).
VIGTIGT: Sluk altid maskinen før rengøring ved
at stille drejekontakten (A11) på „0" og derefter
tage netstikket ud af stikkontakten eller ved at
slukke for sikkerhedsafbryderen.
Rengør altid maskinen grundigt umiddelbart ef-
ter brug.
Fjern låget (A4), skraberen (A1/A5), kniven (A6)
og skålen (A7) fra maskinhuset (A12).
Tag låget og skraberen af som beskrevet under
„Afmontering". Tag tætningsringen ud (Fig. D)
af sporet på indersiden af låget. Tag de fire
gummiskraberblade ud af skraberringen (A5)
ved at trække dem lige opad.
Tør maskinhuset af med en fugtig klud.
Vask og tør låget, skraberen, de fire
gummiskraberblade, kniven og skålen
omhyggeligt.
Sæt tætningsringen på plads i sporet på
indersiden af låget.
Sæt de fire gummiskraberblade på plads foro-
ven på skraberringen ved at trykke dem lige ned
i rillerne. Kontrollér, at skraberbladene sidder
rigtigt som vist på Fig. E1 og ikke stikker ud på
siden af ringen som vist på Fig. E2.
Brug aldrig skarpe genstande, skuresvampe,
skurepulver eller højtryksspuling til rengøringen.
Kniven (A6) må aldrig stilles til tørre eller lægges
på en rustfri flade, når den ikke er i brug.
MÅNEDLIG KONTROL.
Monter skålen som beskrevet under „Montering",
men uden at montere kniven.
Start maskinen ved at stille drejekontakten (A11)