Teknisk beskrivelse
DC-Kit PP12, DSP-T12/24
6.1
Sådan fungerer DC-sættet
DC-sættet måler generatorspændingen UD+ og sammenligner denne værdi med
værdien for tilkoblingsspændingen Ue.
Spændingsværdien Ue kan justeres for ECL-76 og ECL-102 (12,5 V – 14,0 V). For
ECL-103 er spændingsværdien Ue 26,6 V.
Forsyning fra batteriet med tændt motor
Hvis generatorspændingen overskrider spændingsværdien Ue (UD+ > Ue), lukker
relækontakten batt. 1/batt. 2 på effektrelæet. Startbatteriet og forbrugerbatteriet
forbindes dermed med lavohm og oplades sammen af dynamoen. Derudover åbner
kontakten I2/I4. Det aktiverer klimaanlægsenheden.
Hvis generatorspændingen falder under frakoblingsværdien Ua for ladestrøm-
fordeleren på grund af den høje belastning fra klimaanlægsenheden, åbner relæ-
kontakten batt. 1/batt. 2, og den parallelle forbindelse mellem startbatteriet og
forbrugerbatteriet slutter. Dynamoen oplader nu startbatteriet. Hvis køretøjet har et
forbindelseskabel mellem de to batterier, oplades forbrugerbatteriet også.
Derudover lukker kontakten I2/I4. Det slukker klimaanlægsenhedens kompressor.
Klimaanlægsenhedens ventilator og inverteren forbliver i drift.
Den nederste græneværdi Ua kan justeres for ECL-76 og ECL-102 (10,5 V – 12,5 V).
For ECL-103 er spændingsværdien Ua 23,4 V.
Så snart spændingen i forbrugerbatteriet har nået tilkoblingsværdien Ue for lade-
strømfordeleren, tændes klimaanlægsenhedens kompressor igen.
Hvis spændingen i forbrugerbatteriet falder yderligere og falder under frakoblings-
punktet for inverteren, slukker inverteren.
Forsyning fra batteriet med slukket motor
Hvis køretøjets motor er slukket (UD+ = 0 V), er relækontakt batt. 1/batt. 2 og relæ-
kontakt I2/I4 åbne. Klimaanlægsenheden kan anvendes og belaster kun forbruger-
batteriet. Hvis batterispændingen falder under Ubatt = 10,5 V/21 V, slukker
inverteren. Der er ikke længere nogen spænding på den tilsvarende stikdåse, og
klimaanlægsenheden slukker.
Så snart strømmen fra forbrugerbatteriet når inverterens tilkoblingspunkt, forsynes
stikdåsen med spænding igen. Klimaanlægsenheden skal tændes manuelt igen.
136
DA