Télécharger Imprimer la page

Ego Power+ PHX1600 Manuel D'utilisation page 105

Publicité

Undgå at bruge opløsningsmidler ved rengøring
af plastdele. De fleste plastmaterialer risikerer at
blive ødelagt ved brug af forskellige typer af alment
tilgængelige opløsningsmidler. Brug rene klude til at fjerne
snavs, støv, olie, fedt osv.
RENGØRING AF APPARATET
Efter hver brug aftages batteriet, og kæden og
savsværdet rengøres for materiale med en blød børste.
Tør stangsavens overflade af med en ren klud, fugtet
med en mild sæbeopløsning.
Fjern dækslet til kædetandhjulet, og brug derefter en
blød børste til at fjerne snavs fra sværdet, savkæden,
tandhjulet og dækslet til tandhjulet.
Rengør altid rillen på savsværdet for træflis, savsmuld
og skidt, inden savkæden sættes på.
BEMÆRK:
Brug ikke stærke rengøringsmidler på
plastkabinettet eller -håndtaget. De kan blive beskadiget
af visse aromatiske olier, såsom af fyrretræ og citron.
SÅDAN SKIFTES SAVSVÆRDET OG KÆDEN
ADVARSEL:
Kæden må aldrig røres ved eller
justeres, når motoren kører. Savkæden er meget skarp.
Sørg altid for at bruge beskyttelseshandsker, når du
udfører vedligeholdelsesarbejde på kæden.
BEMÆRK:
Når savsværdet og kæden skal skiftes, skal
du altid bruge den kombination af savsværd og kæde,
der er angivet i afsnittet "Anbefalet sværd og kæde til
denne stangsav".
Sådan tages et nedslidt savsværd og kæde af
1. Tag batteriet ud, lad motorsaven køle ned, og stram
dækslet på oliebeholderen.
2. Læg stangsavstilbehøret på siden med
kædetandhjulet vendt opad.
3. Brug handsker. Brug den medfølgende stjerne-/
gaffel-nøgle, løsn skruen på dækslet for at fjerne
skruen og dækslet til kædetandhjulet. Rengør dækslet
til kædetandhjulet med en tør klud, og læg det til side
(fig. H).
4. Fjern sværdet og kæden fra monteringsfladen. Fjern
den slidte kæde fra sværdet.
BEMÆRK:
Hvis du har problemer med at tage sværdet
og kæden af monteringsfladen, placeres stangsaven på
højkant, hvor den ene hånd støtter sværdet, for at løsne
skruen til kædestrammeren mod uret med den anden
hånd (fig. I), og derefter aftages sværdet med kæden.
BEMÆRK:
Dette er et godt tidspunkt at se tandhjulet
efter for slid og skader.
Saml det nye savsværd og kæde
1. Læg den nye savkæde i en løkke på en plan flade, og
ret alle knæk ud (fig. J).
2. Placér kædens led på plads i rillen i sværdet. Placér
kæden, så der er en løkke på bagsiden af sværdet
(fig. K).
Beskrivelse af dele i fig. K, se nedenfor:
K-1 Kædeled
K-2 Rille på sværd
3. Hold kæden på plads på sværdet, og sæt kædeløkken
omkring stangsavens tandhjul.
BEMÆRK:
Savkæden har indgraveret små retningspile.
En anden pil, der angiver retningen, er støbt ind i
værktøjshuset (Fig. L). Når savkæden føres omkring
tandhjulet, skal du sørge for at retningen på pilene
på savkæden PASSER med retningen af pilen på
værktøjshuset. Hvis pilene ikke peger i samme retning,
skal savkæden og sværdet vendes om (fig. M).
Beskrivelse af dele i fig. L, se nedenfor:
L-1 Tandhjul
L-2 Stift til justering af stramning
L-3 Forhøjning til flugtning
L-4 Skrue til kædestramning
L-5 Sprække på sværd
4. Sæt sværdet på monteringsfladen ved at
lade sprækken i sværdet glide ind over
justeringsforhøjningerne, indtil stiften til justering af
kædestramningen går ind i det nederste hul i enden
af sværdet (fig. L).
BEMÆRK:
Hvis du har problemer med at indsætte stiften
til justering af stramningen i hullet, justeres skruen til
kædestramning, indtil stiften til justering af stramning
sidder præcist i hullet.
5. Sæt kædetandhjulets dæksel og skruen til dækslet på
plads igen. Stram dem en smule.
6. Stram kæden ved at dreje skruen til
kædestrammeren med uret, indtil kæden ligger
an mod sværdet med kædeleddene i sprækken på
sværdet, og løft spidsen af sværdet for at kontrollere,
om kæden er slap. Slip spidsen af sværdet, og drej
skruen til stramning af kæden med uret. Gentag
denne proces, indtil kæden sidder stramt (fig. N).
7. Løft spidsen af sværdet opad, og stram skruen til
dækslet til kædetandhjulet godt fast.
STANGSAVSTILBEHØR — PSA1000
DK
105

Publicité

loading

Ce manuel est également adapté pour:

Phx1400ePhx1420e