DK/NO
WESTFIRE · WF26 WF27 WF28
tegn på en ufuldstændig forbrænding og i så fald skal der tilføres mere sekundær luft.
Det er vigtigt, at man inden fyring kontrollerer trækforholdene. Dette kan f.eks. gøres ved at krølle et stykke
avispapir sammen, lægge det i brændkammeret og antænde det. Hvis røgen trækker fint ud gennem skorstenen,
er trækforholdende i orden.
BRÆNDSEL
Brug aldrig giftigt træ såsom spånplader, malet eller imprægneret træ. Brug altid tørt træ. Det er ikke tilladt at
brænde affald eller nogen form for flydende brændsel. Træets tørhedsgrad spiller en særdeles stor rolle, idet det
foruden dårlig fyringsøkonomi også giver anledning til løbesod.
Nyfældet træ indeholder 60-70% vand, hvilket gør det fuldstændig uegnet til fyring.
Man skal regne med, at nyfældet træ skal stå stakket til vindtørring under et halvtag i 2 år, før det er egnet til fyring.
VEDLIGEHOLDELSE
Asken bør tages ud med jævne mellemrum.
Rengøring af ovnen bør kun foretages, når ovnen er kold. Ovnen rengøres udvendig med en tør klud. Én gang
årligt bør ovnens indre rengøres. Dette gøres ved at rengøre brændkammeret for aske og evt. sod og tjærerester.
Røgvenderpladen bør tages ud, da snavs og sod vil lægge sig bag på pladen. Pakninger i lågen vil efter længere
tids brug blive slidt og bør tjekkes.
Regelmæssigt bør ovn, røggasforbindelsestykke og skorsten efterses af en kvalificeret montør, og efter længere
stilstandsperiode skal skorstenen kontrolleres for blokeringer inden genoptænding.
På udsatte steder kan lakken nedslides p.g.a. overophedning. Ligesom andre lakskader kan dette repareres med en
speciel senothermlak på spraydåse, som kan købes i alle pejseforretninger.
Norge:
Aske skal kun oppbevares i ubrennbar beholder og skal ikke blandes med annet brennbart avfall.
Der er monteret vermiculite-plader i brændkammeret. Disse plader vil med tiden blive nedslidte og skal udskiftes.
Det samme gælder røgvenderpladen.
Hvis et brændestykke kastes for hårdt ind i ovnen, kan det indebære, at en plade revner. Dette har ingen betydning
for forbrændingen (gælder ikke røgvender-pladen), og først når pladerne er så nedslidte, at de ikke er hele mere,
skal pladerne udskiftes. Dette gælder også, hvis pladerne har flere revner.
Ved overophedning af brændeovnen skal luftspjældet og lågen være lukket.
DRIFTSFORSTYRRELSER
Hvis glasset soder til, skyldes det højst sandsynligt vådt træ, eller at bålet får for lidt sekundær luft.
Brænder træet for hurtigt, kan det skyldes et for kraftigt skorstenstræk, eller en utæthed ved lågen.
Varmer ovnen for lidt, kan det skyldes fyring med vådt træ.
Røg eller lugtgener kan skyldes dårligt skorstenstræk. Kontrollér om røgrør/skorsten er tilstoppet og skorstenens
højde i forhold til omgivelserne. Tilsodning af skorsten kan skyldes brug af vådt træ, eller at forbrændingen får for
lidt sekundær luft.
GENANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE AF AFFALD
Af hensyn til miljøet bør emballage og materialer genanvendes eller bortskaffes efter lokalt gældende regler for
affaldshåndtering. Ret henvendelse til din lokale kommune eller genbrugsplads for korrekt håndtering.
GARANTI
Der ydes 5 års garanti på fabrikationsfejl. Købsfakturaen gælder som dokumentation for købsdato.
Garantien gælder ikke skader som følge af forkert betjening, f.eks. overophedning, forkert tilslutning,
eller skader der er opstået p.g.a. ydre påvirkninger af fysisk karakter.
Garantien omfatter ikke skader på udskiftelige dele, transportomkostninger i forbindelse med garantireparationer,
eller montering/demontering ved garantireparationer.
Der advares mod enhver uautoriseret ændring af anordningen.
Ved reparation brug alene reservedele anbefalet af Westfire.
7 | 32