Visse arbejdsgange (f.eks. dem, der begrænser luftflowet) kan få måleren til at vise en høj værdi, selv når filteret er rent.
Maskinen må aldrig køre uafbrudt, når måleren er i det røde område, da dette indebærer en risiko for overophedning.
Overgangen fra det grønne til det røde område sker ved 1,5 kPa.
Service/vedligeholdelse
Rengøring
Ved rengøring og vedligeholdelse af maskinen skal du slukke for maskinen og trække stikket ud.
Følgende forholdsregler skal almindeligvis iagttages, inden vedligeholdelsesarbejdet påbegyndes:
1. For at undgå spredning af støv skal maskinen støvsuges og tørres ren, før den fjernes fra det forurenede område, og
sugeåbningerne skal lukkes med tætningsanordninger, såsom propper.
2. Alle maskiner skal betragtes som forurenede, hvis de flyttes fra den farlige zone. Der skal træffes passende foranstaltninger
for at forhindre spredning af støv.
3. Ved vedligeholdelse eller reparation skal alle forurenede genstande, som ikke er rengjort på en tilfredsstillende måde,
kasseres. Disse genstande skal bortskaffes i støvtætte poser i henhold til de bestemmelser, der gælder for bortskaffelse af affald.
4. Maskinen skal rengøres inden afmontering.
5. Vælg et lokale med filtreret, forceret ventilation.
6. Vedligeholdelsesområdet skal rengøres på forhånd.
7. Brug passende personlige værnemidler.
8. Filterpatronen i cyklonen skal udskiftes ved behov og mindst en gang om året. Brug kun originale filtre.
9. Der må ikke udføres service i zoneområdet.
10. Da maskinen anvendes i et eksplosivt miljø, skal dens funktionalitet kontrolleres af fabrikanten eller uddannet personale
mindst en gang om året (eksempelvis inspektion af skader på filtret, støvsugerens lufttæthed, styreenhedens funktion, skader på
komponenter, tætninger og potentialudligningskabler). Brug kun originale dele.
Filterskift
Finfiltret skal udskiftes mindst én gang om året. Der må kun anvendes originale filtre. Mikrofiltret skal udskiftes efter 300 timer.
72
DC 5800, Art.nr. 94269-B