f.
Brug ikke el-værktøjet, hvis det er beskadiget. Kontrollér
altid før brug indsatsværktøj som f.eks. slibeskiver for
afsplintninger og revner, slibebagskiver for revner, slid
eller stærkt slid, trådbørster for løse eller brækkede
tråde. Tabes el-værktøjet eller indsatsværktøjet på
jorden, skal du kontrollere, om det er beskadiget;
anvend evt. et ubeskadiget indsatsværktøj. Når
indsatsværktøjet er kontrolleret og indsat, skal du
holde dig selv og personer, der befinder sig i nærheden,
uden for det niveau, hvor indsastværktøjet roterer, og
lad el-værktøjet køre i et minut ved højeste hastighed.
Beskadiget indsatsværktøj brækker for det meste i denne
testtid.
g. Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug helmaske til
ansigtet, øjenværn eller beskyttelsesbriller, afhængigt
af det udførte arbejde. Brug afhængigt af arbejdets
art støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker eller
specialforklæde, der beskytter dig mod små slibe- og
materialepartikler. Øjenene skal beskyttes mod fremmede
genstande, der flyver rundt i luften og som opstår i forbindelse
med forskelligt arbejde. Støv- eller åndedrætsmaske skal
filtrere det støv, der opstår under arbejdet. Udsættes du for
høj støj i længere tid, kan du lide høretab.
h. Sørg for tilstrækkelig afstand til andre personer under
arbejdet. Enhver, der betræder arbejdsområdet, skal
bruge personligt beskyttelsesudstyr. Brudstykker fra
emnet eller brækkede indsatsværktøjer kan flyve væk og
føre til kvæstelser også uden for det direkte arbejdsområde.
i.
Hold altid kun el-værktøjet i de isolerede gribeflader, når
du udfører arbejde, hvor indsatsværktøjet kan ramme
bøjede strømledninger eller værktøjets eget kabel.
Kontakt med en spændingsførende ledning sætter også
metaldele under spænding, hvilket fører til elektrisk stød.
j.
Hold netkablet væk fra roterende indsatsværktøj. Taber
du kontrollen over el-værktøjet, kan netkablet skæres over
eller rammes, og din hånd eller din arm kan trækkes ind i
det roterende indsatsværktøj.
k. Læg aldrig el-værktøjet til side, før indsatsværktøjet
står helt stille. Det roterende indsatsværktøj kan komme
i kontakt med fralægningsfladen, hvorved du kan tabe
kontrollen over el-værktøjet.
l.
Lad ikke el-værktøjet køre, mens det bæres. Dit tøj kan
blive fanget ved en tilfældig kontakt med det roterende
indsatsværktøj, hvorved indsatsværktøjet kan bore sig ind i
din krop.
m. Rengør ventilationsåbningerne på dit el-værktøj med
regelmæssige mellemrum. Motoren trækker støv ind i huset,
og store mængder metalstøv kan være farligt rent elektrisk.
n. Brug ikke el-værktøjet i nærheden af brændbare
e
materialer. Gnister kan sætte ild i materialer.
o. Brug ikke indsatsværktøj, der transporterer flydende
kølemiddel. Brug af vand eller andre flydende kølemidler
kan føre til elektrisk stød.
TILBAGESLAG OG TILSVARENDE ADVARSLER
Tilbageslag er en pludselig reaktion, som skyldes, at et roterende
tilbehør (slibemaskine, slibebagskive, trådbørste osv.) har sat sig
fast eller blokerer. Fastsættelse eller blokering fører til et pludseligt
stop af det roterende tilbehør. Derved accelererer et ukontrolleret el-
værktøj mod tilbehørets drejeretning på blokeringsstedet. Sidder f.eks.
en slibeskive fast eller blokerer i et arbejdsemne, kan kanten på
slibeskiven, der dykker ned i arbejdsemnet, blive siddende, hvorved
slibeskiven brækker af eller fører til et tilbageslag. Slibeskiven
bevæger sig så hen imod eller væk fra betjeningspersonen, afhængigt
af skivens drejeretning på blokeringsstedet. I denne forbindelse
kan slibeskiver også brække. Et tilbageslag skyldes forkert eller
fejlbehæftet brug af el-værktøjet. Det kan forhindres ved at træffe
egnede forsigtighedsforanstaltninger, der beskrives i det følgende.
a. Hold godt fast i el-værktøjet og sørg for at både krop
og arme befinder sig i en position, der kan klare
tilbageslagskræfterne. Anvend altid ekstrahåndtaget,
hvis et sådant findes, for at have så meget kontrol
som muligt over tilbageslagskræfterne eller
reaktionsmomenterne, når maskinen kører op i
hastighed. Betjeningspersonen kan beherske tilbageslags-og
reaktionskræfterne med egnede forsigtighedsforanstaltninger.
b. Sørg for at din hånd aldrig kommer i nærheden af det
roterende tilbehør. Tilbehøret kan bevæge sig hen over din
hånd i forbindelse med et tilbageslag.
c. Undgå at din krop befinder sig i det område, hvor el-
værktøjet bevæger sig i forbindelse med et tilbageslag.
Tilbageslaget driver el-værktøjet i modsat retning af
slibeskivens bevægelse på blokeringsstedet.
d. Arbejd særlig forsigtig i områder som f.eks. hjørner,
skarpe kanter osv. Undgå, at tilbehøret slår tilbage fra
arbejdsemnet og sætter sig fast. Det roterende tilbehør
har tendens til at sætte sig fast, når det anvendes i hjørner,
skarpe kanter eller hvis det springer tilbage. Dette medfører
tab af kontrol eller tilbageslag.
e. Brug ikke kædesavklinger eller tandede savklinger.
Sådant indsatsværktøj fører hyppigt til tilbageslag eller til at
man taber kontrollen over el-værktøjet.
SÆRLIGE ADVARSELSHENVISNINGER TIL
SLIBNING OG SKÆREARBEJDE
a. Brug udelukkende slibeskiver/slibestifter, der er
godkendt til dit el-værktøj, og den beskyttelsesskærm,
der er beregnet til disse slibeskiver/slibestifter.
Slibeskiver/ slibestifter, der ikke er beregnet til el-værktøjet,
kan ikke beskyttes tilstrækkeligt og er usikre.
b. Slibeskiver/slibestifter må kun anvendes til de
anbefalede formål. F.eks.: Slib aldrig med sidefladen
på en skæreskive. Skæreskiver er bestemt til
materialeafslibning med kanten på skiven. Udsættes disse
slibeskiver/slibestifter for sidevendt kraftpåvirkning, kan de
ødelægges.
c. Anvend altid ubeskadigede spændeflanger i den rigtige
størrelse og form, der passer til den valgte slibeskive.
Egnede flanger støtter slibeskiven og forringer således faren
for brud på slibeskiven. Flanger til skæreskiver kan være
forskellige fra flanger for andre slibeskiver.
d. Brug ikke slidte slibeskiver, der passer til større el-
værktøj. Slibeskiver til større el-værktøj kan brække, da de
ikke er egnet til de højere omdrejningstal, som småt el-værktøj
arbejder med.
59