Inden printning anbefales det at læse produktionsguiden og retningslinjerne for dental anvendelse
af dette materiale på support.formlabs.com, hvor du kan finde anbefalinger og krav til printning og
efterbehandling, så materialet anvendes korrekt og sikkert. Yderligere information om sikkerhed og
miljø fremgår af sikkerhedsdatabladet, der kan findes på Formlabs.com.
I. Indledning og brugsanvisning
INDLEDNING OG TILSIGTET FORMÅL
Dental LT Comfort Resin er, når det anvendes til fremstilling af dentale eller ortodontiske enheder såsom
okklusale skinner, natbeskyttere, mundbeskyttere, repositionere og pladsholdere, beregnet til behandling
af patienter med tilstande, der er forbundet med okklusal slid og/eller ortodontisk behandling.
BRUGSANVISNING
Dental LT Comfort Resin er, når det anvendes til fremstilling af dentale eller ortodontiske enheder
såsom okklusale skinner, natbeskyttere, mundbeskyttere, repositioner og pladsholdere, beregnet
til behandling af patienter med tilstande, der er forbundet med okklusal slid og/eller ortodontisk
behandling. Derudover kan det bruges til at printe blegeskinner til tandblegningsprocedurer i
forbindelse med f.eks. æstetisk disharmoni.
KONTRAINDIKATIONER
Dental LT Comfort Resin bør ikke anvendes ved kendte allergier eller overfølsomhed over for
fotopolymerresin. Ved allergisk reaktion skal brugen straks stoppes, og der skal tages kontakt til en læge.
TILSIGTET PATIENTGRUPPE
Alle patienter og grupper, som en tandlæge har ordineret en behandling til, og som er knyttet til det
tilsigtede formål.
TILSIGTEDE BRUGERE
Dentale og ortodontiske fagfolk, der producerer dentale og ortodontiske enheder.
KLINISK FORDEL
Den kliniske fordel ved Dental LT Comfort Resin er muligheden for at 3D-printe dentale eller
ortodontiske enheder såsom okklusale skinner, natbeskyttere, tandbeskyttere, mundbeskyttere,
repositioner og blegeskinner.
II. Sikkerhed
ADVARSLER VEDRØRENDE RESIN
Dental LT Comfort Resin (uhærdet) indeholder polymeriserbare monomerer.
•
Læs sikkerhedsdatabladet for Dental LT Comfort Resin på support.formlabs.com for farer i
forbindelse med flydende resin.
FORHOLDSREGLER VEDRØRENDE BRUG AF RESIN
•
Der bør bæres beskyttelsesbriller og nitrilhandsker under håndtering af resin. For oplysninger om
håndtering af Dental LT Comfort Resin, læs venligst produkdabladet på support.formlabs.com.
INFORMATION OM PATIENTSIKKERHED
•
Patienten skal informere klinikeren om enhver kendt allergi eller overfølsomhed over
for fotopolymerresiner.
•
I tilfælde af en allergisk reaktion skal du straks stoppe brugen og konsultere en læge.
•
Brug ikke udstyret, hvis der er skader eller revner.
•
Hvis der opstår tegn på ekstrem slid, forringelse eller perforeringer, skal enheden udskiftes for at
undgå materialefejl og potentielle kropsskader.
•
Enhedens holdbarhed varierer fra patient til patient, men enhederne bør dog udskiftes mindst hver
sjette måned. Blegeskinner skal kasseres efter hver ordineret blegebehandling.
•
For at forlænge enhedens holdbarhed skal patienterne instrueres i at håndtere enheden forsigtigt
og følge rengørings- og opbevaringsvejledningen.