LCD-lysstyrke i hvilefunktion
Vælg [MENU] på Normaldisplayet, derefter [Service] og sluttelig [Display
(%)]. Markér [Stand by (%)] og tryk på midterknappen. Markeringen bliver
mørkeblå, og lysstyrkeværdien på displayet, når panelet står på Standby,
kan ændres. Tryk på [OK] for at bekræfte. Fabriksindstilling er 30 %.
Tid til LCD-hvilefunktion
Vælg [MENU] på Normaldisplayet, derefter [Service] og sluttelig
[Display]. Markér [Stand by time] og tryk på midterknappen. Markeringen
bliver mørkeblå, og værdien for, hvornår lysstyrken på displayet skal
ændres, efter at panelet er gået over på Standby, kan indstilles. Tryk på
[OK] for at bekræfte.
Service
Se SERVICEINDSTILLINGER
Kodelås
Vælg [MENU] på Normaldisplayet og derefter [Service]. Gå til [Code lock]
og tryk derefter på [OK]. Angiv den ønskede kode. Brug piltasterne til at
gå til det ønskede tal og bekræft med [OK]. Kodelåsen aktiveres
automatisk ved programmering og går til Normaldisplayet.
For at vende tilbage til uspærret funktion gentages ovenstående, og
koden sættes til 0000.
Det er ikke muligt at ændre indlæste indstillinger, når kodelåsen er
aktiveret. Det er muligt at starte og slukke for anlægget samt tænde og
slukke for belysningen. Badet er startet til den tid, der er angivet i
Servicemenuen under [Time outside timer] (fabriksindstilling 1 time).
Generel kode, som altid fungerer, er 1995.
Bemærk! Alle indstillinger skal foretages, inden evt. kodespærre
aktiveres.
Sprog
Vælg [MENU] på Normaldisplayet og derefter [Service]. Vælg sprog og
gå til det ønskede sprog med piltasterne, bekræft derefter med [OK].
Ur
Vælg [MENU] på Normaldisplayet og derefter [Service]. Vælg [Set clock].
Angiv først korrekt dato ved hjælp af piltasterne, bekræft med [OK].
Indstil derefter det aktuelle klokkeslæt, først timer, dernæst minutter.
Fabriksindstilling
Vælg [MENU] på Normaldisplayet og derefter [Service]. Vælg [Factory
settings]. Vælg [Yes] eller [No] med piltasterne, tryk derefter på [OK].
Vælges [Yes] forsvinder alle de programmeringer og egenindstillinger,
der er foretaget, og panelet går tilbage til de oprindelige indstillinger,
fabriksindstillingerne.
SERVICEINDSTILLINGER
Service
I Servicemenuen kan den, der varetager anlægget, indstille forskellige
parametre, som f.eks. maksimal temperatur. Det anbefales imidlertid at
beholde de fabriksindstillinger, der findes. Servicemenuen er sikret med
en kode, for at tilfældige personer ikke umiddelbart kan ændre på disse
indstillinger. På Normaldisplayet trykkes på [MENU] og derefter på
[Service]. Vælg [Service] og tryk koden 124.
Systemindstillinger
Maksimal driftstid
[Max running time (h)] – Den driftstid, der indstilles ved initial opstart.
Denne tidsindstilling gælder ikke, hvis anlægget er programmeret. Kan
indstilles på 1 til 24 timer, fabriksindstillingen er 3 timer.
Temperaturenhed
[Temperature (C°/F)] – Denne parameter angiver, om temperaturen skal
vises i grader Celsius eller Fahrenheit.
Testmenu
Testmenuen anvendes kun til fejlsøgning og teknisk support via Tylö.
Maks.-temperatur
[Max temperature (C°/F)] – Her indstilles den maksimale temperatur, som
anlægget kan programmeres til.
Temperaturnedsættelse ved standby
CC 300
[Temperature reduction stand by (C°/F)] – Hvor meget temperaturen skal
sænkes, når anlægget står på standby, i forhold til den programmerede
temperatur. Fabriksindstillingen er 30 °C.
Maks. driftstid under standby
[On time stand by (min)] – Når anlægget er programmeret til standby, og
der trykkes på ON-knappen, er badet aktivt i den tidsperiode, der er
indlæst her. Fabriksindstilling 60 minutter.
Maks. driftstid uden for programmeret tid
[Time outside timer (min)] – Dette er den tid ved kodespærre, som
anlægget kører uden for programmeret tid.
Afkalkning
[De-scaling (h)] – Denne parameter er en timer, der tæller ned, når
anlægget er i gang. Den meddeler, når det er tid til afkalkning.
Fabriksindstillingen er 40 timer.
Ved eventuelle problemer kontaktes forhandleren.
© Eftertryk, helt eller delvis, er forbudt uden Tylös skriftlige tilladelse.
Ret til ændringer i materialer, konstruktion og design forbeholdes.
19