til de forskellige skaftdiametre. Spændepatronsstørrelserne kan
identificeres ved hjælp af ringene bag på spændepatronen.
BILLEDE 4
A. Spændemøtrik
B. 3,2 mm spændepatron uden ring (480)
C. 2,4 mm spændepatron med tre ringe (481)
D. 1,6 mm spændepatron med to ringe (482)
E. 0,8 mm spændepatron med én ring (483)
F. Identifikationsringe
BEMÆRK: Nogle multiværktøjssæt indeholder muligvis ikke alle
fire spændepatronsstørrelser. Spændepatronerne fås enkeltvis.
Brug altid den spændepatron, som svarer til størrelsen på skaftet
for det tilbehør, der skal bruges. Forsøg ikke at presse et værktøj
med en større skaftdiameter ned i en mindre spændepatron.
UDSKIFTNING AF SPÆNDEPATRONER
BILLEDE 5
A. Skruenøgle
B. Knap til aksellås
C. Spændemøtrik
D. Løsne
E. Spænde
1. Tryk på knappen til aksellåsen, hold den nede, og drej skaftet
med hånden, indtil knappen går i indgreb på akslen. Bring
ikke knappen til aksellåsen i indgreb, når multiværktøjet kører.
2. Bring knappen til aksellåsen i indgreb, og løsn og fjern
spændemøtrikken. Brug om nødvendigt spændenøglen.
3. Fjern spændepatronen ved at trække den fri af skaftet.
4. Monter spændepatronen med den korrekte størrelse på
skaftet, genmonter spændemøtrikken, og spænd den til med
fingrene. Spænd ikke møtrikken helt, så længe der ikke er
isat en bit eller et tilbehør.
UDSKIFTNING AF TILBEHØR
1. Tryk på knappen til aksellåsen, og drej skaftet med hånden,
indtil knaplåsen går i indgreb. Bring ikke knappen til
aksellåsen i indgreb, når multiværktøjet kører.
2. Bring knappen til aksellåsen i indgreb, og løsn (men fjern
ikke) spændemøtrikken. Brug om nødvendigt spændenøglen.
3. Skub bitten eller tilbehørsskaftet helt ind i spændepatronen.
4. Bring knappen til aksellåsen i indgreb, og spænd
spændemøtrikken til med fingrene, indtil spændepatronen har
fat om bitten eller tilbehørets skaft.
BEMÆRK: Husk at læse den vejledning, der følger med dit
Dremeltilbehør, for at få yderligere oplysninger om brugen af dette.
Anvend kun højtydende tilbehør testet af Dremel.
EZ TWIST™ INTEGRERET SKRUENØGLE/
NÆSEDÆKSEL
BILLEDE 6
A. EZ Twist™ integreret skruenøgle/næsedæksel
B. Knap til aksellås
C. Spændemøtrik
D. Løsne
E. Spænde
Næsedækslet på værktøjet har en integreret skruenøgle, så
du kan løsne og spænde spændemøtrikken uden brug af
standardspændenøglen.
1. Skru dækslet af værktøjet, og anbring metalindsatsen
indvendigt i dækslet med spændemøtrikken.
2. Bring aksellåsen i indgreb, og drej næsedækslet mod uret for
at løsne spændemøtrikken. Bring ikke knappen til aksellåsen i
indgreb, når multiværktøjet kører.
3. Skub bitten eller tilbehørsskaftet helt ind i spændepatronen.
4. Bring aksellåsen i indgreb, og drej næsedækslet med uret for
at spænde spændemøtrikken.
5. Skru næsedækslet tilbage i den oprindelige position.
BEMÆRK: Husk at læse den vejledning, der følger med dit
Dremeltilbehør, for at få yderligere oplysninger om brugen
af dette.
Anvend kun højtydende tilbehør testet af Dremel.
AFBALANCERING AF TILBEHØR
I forbindelse med præcisionsarbejde er det vigtigt, at alt
tilbehør er i god balance (stort set ligesom dækkene på en
bil). Hvis du skal centrere eller afbalancere tilbehør, skal du
løsne spændemøtrikken en smule og dreje tilbehøret eller
spændepatronen 1/4 omdrejning. Spænd møtrikken igen, og start
værktøjet. Du bør både kunne høre og mærke, om tilbehøret
sidder korrekt. Fortsæt med at justere på denne måde, indtil den
optimale balance opnås.
INTRODUKTION
Første trin i brugen af multiværktøjet er at få "føling" med
værktøjet. Hold det i hænderne, og mærk dets vægt og balance.
Mærk kabinettets konusform. Konusformen gør det meget lettere
at tage fat i værktøjet, som var det en kuglepen eller en blyant.
Hold altid værktøjet, så det vender væk fra ansigtet. Tilbehør
kan blive beskadiget ved håndtering og kan slynges væk i flere
stykker, når hastigheden øges.
Værktøjet skal holdes, så du ikke blokerer luftåbningerne
med hånden. Hvis luftåbningerne blokeres, kan motoren blive
overophedet.
VIGTIGT! Øv dig først på et overflødigt stykke materiale for at
se, hvordan værktøjet fungerer, når det kører med høj hastighed.
Husk, at multi værktøjets ydelse er optimal, når hastigheden i
samarbejde med det rette Dremel tilbehør og de rette Dremel
forsatser gør arbejdet for dig. Værktøjet må ikke trykkes ind mod
emnet ved brug. Du skal i stedet sænke det roterende tilbehør en
smule i forhold til emnets overflade og give det mulighed for at
berøre det punkt, hvor du vil begynde. Koncentrer dig om at føre
værktøjet hen over emnet uden at trykke ret meget med hånden.
Lad tilbehøret gøre arbejdet.
Det er normalt bedre at lade værktøjet arbejde sig hen over
emnet ad flere omgange end at gøre det hele på én gang. Et let
greb giver optimal kontrol og mindsker risikoen for fejl.
60
BRUG