Undgå at fræse i meget våd jord, da der vil danne sig jordklumper, som er svære at jævne
ud igen. Ved meget tør jord kan det være nødvendigt at fræse to gange over jordstykket.
Bemærk: Gearet kan blive meget varm under kørsel.
Justering af jordspyd
Jordspyddet kan indstilles til fræsning i forskellige dybder. Jo dybere jordspyddet sidder, jo
dybere arbejder fræserknivene, og desto langsommere kører maskinen fremad. Den
korrekte fræserdybde er vigtig for at lette arbejdet. Indstillingen af jordspyddet varierer
efter jordbundsforholdene, og vi anbefaler, at du foretager flere forsøg med, hvor dybt
jordspyddet skal stå, for at du kan arbejde optimalt i din jord.
Rengøring af fræser
Efter endt brug bør fræseren rengøres. Brug en haveslange og spul jord og snavs af.
Frigør knivakslen for senegræs m.m. Stelnummeret må kun tørres over med en fugtig
klud, da man ellers kan risikere, at stelnummeret bliver beskadiget. Undgå at bruge en
højtryksrenser til rengøringen.
Motor
Motoren er leveret uden olie og brændstof. Husk påfyldning af motorolie inden start.
Oplysninger om brug og vedligeholdelse af motoren findes i den vedlagte motorvejledning.
Motoren er leveret uden olie. Se den vedlagte motormanual for korrekt brug af motoren.
5