DK
Inden og under brug, anbefales det at træffe de nødvendige forholdsregler for at kunne udføre et eventuelt redningsindgreb i fuld sikkerhed. At være
ophængt i længere tid i en sele efter et styrt kan give en række følgelidelser, hvorfor det er yderst vigtigt, at redningsaktionen foretages så sikkert og
hurtigt som muligt.
En faldsikringssele må kun benyttes af uddannede, kompetente personer ved godt helbred, eller under overvågning af en uddannet og kompetent
person. Advarsel! Visse helbredsmæssige forhold kan bringe brugerens sikkerhed i fare. Hersker der den mindste tvivl om brugerens sundhedstilstand,
skal der kontaktes en læge.
Vær opmærksom på de farer, der kan reducere dit udstyrs ydelse, og dermed brugerens sikkerhed i tilfælde af udsættelse for høje temperaturer
(< -30°C eller > 50°C), længere varende udsættelse for klimatiske forhold (UV-stråler, fugtighed), kemikalier, elektrisk påvirkning eller skarpe kanter,
gnidninger eller skæringer m.m.
Inden hver afbenyttelse, skal faldsikringsselens tilstand undersøges: Kig den godt efter for at sikre, at stropperne er i god tilstand (ingen begyndende
snit, brandmærker eller usædvanlig krympning), at syningernes tilstand er i orden (ingen synlig skade), at metaldelene er intakte (ingen deformering
eller rust), og at kroge og karabinhager fungerer korrekt (låsning / åbning). Hvis noget er deformeret, eller der er tvivlsspørgsmål, må faldselen ikke
benyttes igen. Efter et styrt, må produktet ikke anvendes igen og skal markeres med "IKKE I DRIFT" (se afsnittet "KONTROL").
Det er forbudt at fjerne, tilføje eller udskifte en hvilken som helst bestanddel på faldselen.
TEKNISKE SPECIFIKATIONER:
Stropmateriale: polyester og/eller polyamid. Spænder: Behandlet stål, rustfrit stål og/eller aluminium.
Nominal selebelastning: 140 kg.
FORENELIG BRUG:
Faldsikringsselen bør indgå i et faldstopsystem som defineret i beskrivelsen (EN363), med det formål at sikre, at energien, der udvikles ved stop
af et fald, bliver mindre end 6 kN. En faldsikringssele (EN 361 / EN 358 / EN 813) er den eneste anordning til fastholdelse af kroppen, som det er
tilladt at benytte. Det kan være farligt at benytte et selvopfundet faldsikringssystem, hvor hver enkelt sikkerhedsfunktion kan indvirke på en anden
sikkerhedsfunktion. Derfor bør du altid henholde dig til brugsanvisningerne for hver bestanddel af systemet, før det tages i brug.
EFTERSYN:
Produktets vejledende levealder er 10 år, men denne kan øges eller formindskes alt efter brugen og/eller resultatet af de årlige eftersyn.
Udstyret skal konsekvent kontrolleres i tvivlstilfælde, eller hvis der forekommer fald, og mindst én gang om året af fabrikanten eller en kompetent
person* bemyndiget af fabrikanten med strikt overholdelse af producentens procedure for periodiske eftersyn for at garantere udstyrets
modstandsdygtighed og brugerens sikkerhed.
* En kompetent person til den periodiske undersøgelse er en person, der har kendskab til de aktuelle krav vedrørende fabrikantens anbefalinger og
instruktioner, der er gældende for komponenten, delsystemet eller systemet, der skal verificeres.
Beskrivelsen skal udfyldes (skriftligt ) efter hver kontrol af produktet, datoen for eftersynet og datoen for det næste eftersyn skal angives i beskrivelsen.
Det anbefales ligeledes, at datoen for næste inspektion angives på produktet.
VEDLIGEHOLDELSE OG OPBEVARING:
(Forskrifterne skal overholdes strengt)
Under transport skal faldselen holdes på afstand af skarpe genstande, og opbevares i sin emballage. Rengør med vand og sæbe, tør af med en tør klud,
og hæng faldselen op i et ventileret lokale for at lade den tørre af sig selv på afstand af direkte ild eller varmekilde; det samme gælder for elementer,
som er blevet fugtige under brugen. Metaldelene skal aftørres med en klud opvredet i vaselineolie. Det er strengt forbudt at anvende klorin og
rengøringsmidler. Faldselen bør opbevares i et tempereret, tørt og ventileret lokale i sin emballage, uden at være udsat for solens stråler, varme eller
kemiske produkter.
23