SIKKERHEDSANVISNINGER
Generelle retningslinjer
- Inden brug skal du omhyggeligt læse denne brugsanvisning igennem og gøre dig
bekendt med, hvordan du anvender stanghækkeklipperen på korrekt vis. DETTE
UDSTYR KAN MEDFØRE ALVORLIG PERSONSKADE, HVIS DET ANVENDES
FORKERT!
- Når du låner udstyret ud til andre personer, skal du altid detaljeret forklare,
hvordan stanghækkeklipperen anvendes korrekt. Sørg for at overdrage
brugsanvisningen sammen med stanghækkeklipperen.
- Førstegangsbrugere bør bede deres forhandler om grundlæggende instrukser
angående korrekt håndtering af stanghækkeklipperen.
- Opbevar denne brugsanvisning på et sted med nem adgang for hurtig
opslagsmulighed.
- Tillad ikke personer under 18 år at anvende stanghækkeklipperen. Dog kan
personer over 16 år anvende stanghækkeklipperen til træningsformål, hvis de
er under konstant opsyn af en voksen, som er bekendt med anvendelsen af
stanghækkeklipperen.
- Brug altid stanghækkeklipperen med allerstørste omhu og opmærksomhed.
- Forsøg aldrig at modificere udstyret.
- Overhold reglerne for håndtering af stanghækkeklippere i dit land.
- Der kan opstå alvorlig personskade, hvis stanghækkeklipperen anvendes i
følgende tilfælde. Brug ikke stanghækkeklipperen:
• Når du føler dig træt eller dårligt tilpas.
• Efter indtagelse af alkohol og/eller medicin.
• Om natten eller under dårlige lysforhold.
• Under graviditet.
Tilsigtet anvendelse
- Denne stanghækkeklipper er udelukkende designet til klipning af hække og
buske. Brug ikke stanghækkeklipperen til nogen andre formål.
Personligt sikkerhedsudstyr
- Der skal bæres funktionelt og tætsiddende tøj, som ikke begrænser
bevægelsesfriheden. Bær ikke tøj eller smykker som kan sætte sig fast i
underskov eller i maskinen.
- For at beskytte tilstrækkeligt mod skader på hoved, øjne, fødder, hænder såvel
som hørenedsættelse skal du anvende følgende beskyttelsesudstyr og -tøj under
arbejde med stanghækkeklipperen.
- For at forhindre hoved- eller øjenskader skal du altid anvende en
beskyttelseshjelm (1) med briller eller et visir (2).
- For at undgå hørenedsættelse skal du altid anvende egnet høreværn (3).
- Brug af arbejdsoveralls i rigtig størrelse (4) anbefales på det kraftigste.
- Bær altid robuste arbejdshandsker af læder (5) ved brug af stanghækkeklipperen.
- Anvend altid kraftige sko (6) med skridsikre såler ved brug af
stanghækkeklipperen. Særlige arbejdssko sikrer et godt fodfæste og beskytter
mod skader.
- Bær beskyttelseshandsker ved berøring af knive eller sværdenhed. Du kan
skære dine bare hænder voldsomt på knivene.
Sikkerhedsregler for arbejdsområdet
-
FARE: Hold stanghækkeklipperen væk fra elledninger og
kommunikationskabler. Berøring af eller tæt afstand til højspændingsledninger
med stanghækkeklipperen kan resultere i død eller alvorlig personskade. Se
efter strømledninger og elektriske hegn omkring arbejdsområdet inden start af
arbejdet.
- Start og anvend kun motoren udendørs på områder med god ventilation.
Anvendelse på et indelukket eller dårligt ventileret område kan medføre død pga.
kvælning eller kulilteforgiftning.
- Hold folk i nærheden, især børn, og dyr på mindst 15 meters afstand af
stanghækkeklipperen under anvendelsen. Stop motoren så snart nogen nærmer
sig.
- Undersøg arbejdsområder for trådhegn, sten eller andre hårde genstande inden
arbejdet udføres. De kan beskadige knivene.
ADVARSEL: Brug af dette produkt kan udvikle støv indeholdende kemikalier,
-
der kan medføre luftvejs- eller andre sygdomme. Eksempler på disse kemikalier
er forbindelser fundet i pesticider, insektmidler, kunstgødninger og sprøjtegifte.
Din risiko i forbindelse med udsættelse for disse kemikalier afhænger af, hvor ofte
du udfører denne type arbejde. For at reducere udsættelsen for disse kemikalier:
Udfør kun arbejde på områder med god ventilation og under anvendelse af
godkendt sikkerhedsudstyr, såsom støvmasker, der er specielt konstrueret til at
frafiltrere mikroskopiske partikler.
164