DK
Generelle anvisninger
Læs disse anvisninger nøje før installation og
brug. Gem denne brugsanvisning til fremtidig
brug.
Produktet må kun benyttes som anført i
monterings- og brugsanvisningen. Garantien
gælder kun, hvis produktet benyttes efter
hensigten og i overensstemmelse med
anvisningerne.
Anvendelsesområde
Gliese er et strålevarmepanel, som passer til
de fleste miljøer og er egnet til opvarmning
af områder med begrænset areal, såsom
sommerhuse og badeværelser. Varmepanelet
er et omkostningseffektivt og fleksibelt
alternativ til gulvvarme. Gliese monteres
vandret på væggen eller i loftet og giver effektiv
beskyttelse mod træk, når det er monteret over
vinduer.
Beskyttelsesklasse, vægmontering: IP44.
Beskyttelsesklasse, loftsmontering: IP21.
Montering
Gliese installeres vandret, f.eks. i loftsvinklen
over vinduet. Vægbeslag medfølger. Et
loftsmonteringskit er tilgængeligt som tilbehør.
For at forenkle montering er der monteret et
værktøj på hvert vægbeslag. Se diagrammerne
på introduktionssiderne for oplysninger om
minimumsafstande.
Vægmontering
Se billeder på introduktionssiderne.
1. Afmonter værktøjerne fra vægbeslagene.
Gem dem til senere brug. Fig.1.
2. Monter vægkonsollerne på væggen i henhold
til måltegningen. Fig.2.
3. Fold den nedre tap ved hjælp af værktøjet
som angivet. Fig.3.
4. Hæng varmepanelets øvre kant
(aluminiumsprofilen) på beslagene. For at
bibeholde beskyttelsesklasse IP44, skal det
sikres, at den rigtige side vendes opad (Frico-
logoet skal vende korrekt). Fig.4.
5. Fold den nederste profilkant ind mod
beslaget. Fig.5.
6. Fastgør profilens nedre kant ved at dreje
tapperne på vægbeslagene tilbage ved hjælp
af værktøjet som vist. Drej tapperne, indtil
de stopper. Tapperne på vægbeslagene vil
da pege næsten lige nedad. Vrik samtidig
36
Gliese
Installations- og brugsanvisninger
profilen, således at tapperne kommer i
slutpositionen. Profilen bør ikke sidde løst
mod vægbeslagene, så den rasler. Dette trin
skal gentages, når produktet har været i brug
de første par gange for at sikre, at profilen
sidder forsvarligt fast. Fig.6.
7. Fastspænd kablet på væggen. Sørg for,
at kablet ikke hviler mod varmepanelets
bagside. Klip kablet til en passende længde.
Kablet skal være udstrakt (men ikke for
stramt) hele vejen til tilslutningspunktet.
Fig.7.
Loftsmontering
Se billeder på introduktionssiderne.
1. Monter loftsholderne i loftet.
2. Afmonter værktøjerne fra vægbeslagene.
Gem dem til senere brug. Fig.1.
3. Fastgør som vist vægbeslagene på skruerne
i loftsholderne med de medfølgende
møtrikker. Fig.8.
4. Følg instrukserne for vægmontering i trin 3-7.
El-installation
Gliese er beregnet til permanent installation.
Installationen skal foretages med en flerpolet
kontakt med en kontaktafstand på mindst 3
mm, og den må kun tilsluttes af en autoriseret
elektriker og i overensstemmelse med den
seneste version af IEE-bestemmelserne
for elektriske installationer. Enheden er
udstyret med en 1 meter ledning uden stik.
Hvis ledningen er beskadiget, skal enheden
bortskaffes. Enheden tilsluttes en fritstående
tilslutningsdåse, der sidder i væggen ved siden
af enheden.
Styring
Når dette produkt benyttes til rumopvarmning
i henhold til Ecodesign-regulativet (EU)
2015/1188, skal den suppleres med en af
følgende godkendte styringer.
• TAP16R, elektronisk termostat der omfatter:
- Elektronisk rumtemperaturstyring plus
ugetimer
- Rumtemperaturstyring med registrering af
åbent vindue
Produktet kan styres på en anden måde, f.eks.
med et overordnet styresystem (BMS), men
i det tilfælde er det installatørens ansvar at
sikre, at styresystemet programmeres, så det
opfylder kravene i Ecodesign-regulativet (EU)
2015/1188.