▶ Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden elværktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj eller en
nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
▶ Undgå at arbejde i unormale kropsstillinger. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom
ikke ud af balance. Det er derved nemmere at kontrollere elværktøjet, hvis der skulle opstå uventede
situationer.
▶ Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker
væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller
langt hår.
▶ Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og
benyttes korrekt. Ved at anvende en støvudsugning er det muligt at nedsætte risiciene som følge af
støv.
Anvendelse og pleje af elværktøjet
▶ Undgå at overbelaste maskinen. Brug altid en maskine, der er beregnet til det stykke arbejde,
der skal udføres. Med det rigtige værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne
effektområde.
▶ Brug ikke elværktøj, hvis afbryderen er defekt. En maskine, der ikke kan startes og stoppes, er farlig
og skal repareres.
▶ Træk stikket ud af stikkontakten, inden maskinen indstilles, inden der skiftes tilbehørsdele, eller
inden du lægger maskinen fra dig. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af
elværktøjet.
▶ Opbevar ubenyttede elværktøjer uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er
fortrolige med elværktøjet eller ikke har gennemlæst sikkerhedsanvisningerne benytte dette.
Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
▶ Sørg for at pleje elværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og
ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at elværktøjets funktion
påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes
dårligt vedligeholdte elværktøjer.
▶ Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med
skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
▶ Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag
hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til
formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
Service
▶ Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale
reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
2.2
Sikkerhedsanvisninger for skære-/slibemaskiner
▶ Elværktøjets beskyttelsesafskærmning skal monteres sikkert og indstilles, så der opnås en
maksimal sikkerhed, dvs. slibeskiven er afskærmet mest muligt af hensyn til brugeren. Sørg
for, at du og personer i nærheden holder jer uden for den roterende slibeskives fareområde.
Beskyttelsesafskærmningen beskytter brugeren mod brudstykker og tilfældig kontakt med slibeskiven.
▶ Anvend udelukkende bundne forstærkede eller diamantbestykkede skæreskiver til dit elværktøj.
Kun hvis du kan montere tilbehøret på elværktøjet, er maskinen sikker at bruge.
▶ Indsatsværktøjets tilladte omdrejningstal skal være mindst lige så højt som det maksimale
omdrejningstal angivet på elværktøjet. Tilbehør, der roterer hurtigere end det tilladte omdrejningstal,
kan gå i stykker og slynge dele ud.
▶ Slibeskiver må kun anvendes til de anbefalede formål. For eksempel: Slib aldrig med den flade
side på en skæreskive. Skæreskiver er beregnet til at fjerne materiale med kanten af skiven. Hvis en
skive påvirkes på siden, kan det medføre, at den brækker.
▶ Anvend altid intakte spændeflanger i korrekt størrelse og form til den valgte slibeskive. Egnede
flanger støtter slibeskiven og nedsætter dermed risikoen for at brække slibeskiven.
▶ Anvend aldrig slidte slibeskiver fra større elværktøjer. Slibeskiver til større elværktøjer er ikke
dimensioneret til de højere omdrejningstal, der kendetegner mindre elværktøjer, og kan brække som
følge deraf.
▶ Indsatsværktøjets udvendige diameter og tykkelse skal svare til de mål, der er angivet for elværk-
tøjet. Forkert dimensionerede indsatsværktøjer kan ikke afskærmes eller kontrolleres tilstrækkeligt.
▶ Slibeskiver og flanger skal passe præcist til elværktøjets slibespindel. Indsatsværktøjer, som ikke
passer præcist til elværktøjets slibespindel, roterer ujævnt, vibrerer meget og kan betyde, at du mister
kontrollen.
*2208335*
2208335
Dansk
89