El-tilslutning
Skabet er beregnet for tilslutning til vekselstrøm. Tilslutningsværdierne for spænding
(V) og frekvens (Hz) er vist på typeskiltet inde i skabet. Tilslutningen skal ske ved en
stikkontakt, der bør være let tilgængelig.
Dette køleskab/fryseskab skal ekstrabeskyttes ifølge stærkstrømsreglementet. Dette
gælder også, selvom der er tale om udskiftning af et eksisterende køle-/fryseskab,
der ikke har været ekstrabeskyttet. I bygninger opført før 1. april 1975 er
ekstrabeskyttel-sen i orden, hvis der er installeret HFI-afbryder, som beskytter den
stikkontakt køle-/fryseskabet skal tilsluttes.
I begge tilfælde skal der:
-hvis stikkontakten er for trebenet stikprop, benyttes en trebenet stikprop, og lederen
med grøn/gul isolation skal tilsluttes jordklemmen (mærket
).
-hvis stikkontakten kun er for tobenet stikprop, benyttes en tobenet stikprop. Hvis
brugeren selv monterer denne, skal lederen med grøn/gul isolation klippes af så tæt
som muligt på det sted, hvor ledningen går ind i stikproppen.
I alle andre tilfælde bør De lade en autoriseret el-installatør undersøge, hvordan De
nemmest får ekstrabeskyttet køle-/fryseskabet. Hvis De ikke har ekstrabeskyttelse i
boligen i forvejen, anbefaler Elektricitetsrådet, at De lader el-installatøren opsætte en
PFI- eller HPFI afbryder.
Et eventuelt krav om jordtilslutning fra den lokale el-forsyning skal efterkommes.
Skabets stik og den anvendte stikkontakt skal da kunne give en korrekt
jordforbindelse. Hvis De er i tvivl, spørg Deres leverandør eller el-installatør om råd.
76-504-0930
8