All manuals and user guides at all-guides.com
Brug kun originale reservedele. Et helt system eller en del, som er beskadiget, skal tages ud af brug og sendes tilbage til producenten eller til
Honeywell Protective Clothings reparationsservice for at blive repareret. For at være sikker på, at gasdragten er helt gastæt, med handsker og
støvler, skal den undergå en tryktest (i henhold til standarden EN 464). Denne gastæthedstest skal udføres med Patrol testsættet (varenummer
A160365) i henhold til standarden EN 943-1:2003. Følg omhyggeligt instruktionerne i brugsanvisningen til testsættet. Trykfaldet i dragten må
ikke overstige 300 Pa (3 mbar) på 6 minutter. Hvis dette ikke er tilfældet, skal dragten øjeblikkelig tages ud af brug.
Vedligeholdelse: Efter brug skal dragten eller dele af dragten kontrolleres for skader, deformationer eller korrosion af stoffet, sømmene, tapen
på indersiden, spænder og lynlåse, visiret eller ansigtstætningen, handskerne og støvlerne. Kontroller også, at alle delene er til stede.
Reparationer og/eller ændringer må kun udføres af en autoriseret PATROL-forhandler eller af Honeywell.
Reparationer (reparationer er ikke omfattet af EF-typeafprøvningen og foregår under Honeywells eller brugerens ansvar): Brug kun originale
materialer og komponenter til reparation. Små huller og revner i stoffet kan repareres ved hjælp af de lapper, der følger med PATROL test- og
reparationssættet i henhold til nedenstående beskrivelse: Rengør stoffet med terpentin rundt om det beskadigede område både indvendigt og
udvendigt. Huller eller rifter skal altid lappes på indersiden og ydersiden af dragten. Start med indersiden. Hvis hullet eller riften er større end 50
mm, må det ikke repareres. Kom et tyndt lag opløsning på både stoffet og indersiden af lappen/lapperne. Lad opløsningen tørre i 5 til 10
minutter, sæt derefter lappen/lapperne på, og pres dem godt ind mod stoffet ved hjælp af en rulle eller lignende. Kontroller efter 24 timer, om
dragten er gastæt ved hjælp af Patrol testsættet. Alle de reparationer og kontrolpunkter, der er beskrevet ovenfor kan naturligvis udføres af en
autoriseret forhandler eller af Honeywell. Advarsel: Reparerede dragter kan kun bruges i en begrænset tid. For at vurdere, om en dragt kan
bruges, skal den sendes tilbage til forhandleren som, sammen med producenten, vil beslutte, om dragten skal repareres og/eller omklassificeres
til træningsdragt. Alvorlige skader må kun repareres af Honeywell.
Udskiftning af ansigtstætningen: Ansigtstætningen må kun udskiftes af Honeywell. Udskiftning af støvlerne: Støvlerne må kun udskiftes af
Honeywell. Udskiftning af handskerne: Fold gummimanchetten på ydersiden af ærmet op, og tag handskerne af. Placer de nye handsker med
gummikanten bag ved den tredje kant på handskeadapteren. Fold gummimanchetten ud over handsken igen.
Vedligeholdelsesskema: Efter hver reparation: Gastæthedstest. Før brug: Rengøring (*), desinficering (**) og gastæthedstest. Efter brug:
Rengøring (*) og desinficering (**). Hver 6. måned: Gastæthedstest. (*) f.eks. EW80 Clean til rengøring / Tremonia Chemie, Dortmund; (**) f.eks.
EW80 Des til desinficering / Tremonia Chemie, Dortmund.
Opbevaring: Efter brug, rengøring og kontrol skal dragten opbevares i den medfølgende plastpose i ly for lys og støv og mellem + 5 °C og +
35 °C. Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at olie, fedt, opløsningsmidler, syrer eller andre kemiske stoffer ikke kommer i kontakt med
beskyttelsesdragten. Hvis dragten opbevares i en æske eller en pose må hverken dragten eller lynlåsen foldes. Det er yderst vigtigt at
kontrollere, at dragten er helt tør. Dragten skal efterses mindst én gang om året. Den anbefalede lagerholdbarhed for PATROL dragten er 5 år
under optimale opbevaringsforhold.
Vigtigt: Denne beklædning er ikke beregnet til brug til brandslukning (brændbart materiale – holdes bort fra åben ild) eller ved temperaturer på
over 60 °C. Den minimale temperatur, som materialet kan tåle er -30 °C. Denne beklædning må kun bruges af personer, der er bekendt med de
farer, der er forbundet med det arbejde, der skal udføres. Denne brugsanvisning indeholder ingen oplysninger om andre personlige værnemidler
såsom det selvstændige iltapparat, åndedrætsmask m.v. Der henvises til de respektive brugsanvisninger. For at kunne vurdere beklædningens
kemiske beskyttelsesevne, skal den kemiske gennemtrængningstid for hele beklædningen (dragt og tilbehør) vurderes.
Ergonomi / sikkerhedsmateriel: De anvendte materialer er ikke sundhedsfarlige eller på nogen måde skadelige (f.eks. irriterende for huden)
for brugeren. De materialer, der er anvendt til at fremstille dragten, indeholder ingen stoffer i et omfang, der vides eller med rimelighed kan
forventes at påvirke sundheden eller hygiejnen ved normal brug. Dog bør kontakt mellem dragt og slimhinder undgås. Af
bekvemmelighedsårsager bør dragten aldrig bæres direkte på huden men altid uden på tøjet. Forsigtig: Vær opmærksom på de gener, som
brugen af denne type beklædning kan medføre (nedsat hørelse, bevægelsesfrihed osv.).
Affaldshåndtering: Overhold de lokale regler.
CE mærke: 1. Producentens navn 2. Produktnavn 3. Beskyttelseskategori 4. Kontrolskema 5. Produktnummer 6. Produktionsdato
7. Serienummer 8. Brugerens navn 9. Størrelse 10. Referencestandarder 11. Overensstemmelsesmærke og nummer på det bemyndigede
organ, der fører tilsyn med produktionen (kategori 3) 12. Vaskevejledning 13. Se brugsanvisningen 14. Opbevaringsbetingelser 15.
Virksomhedens adresse 16. Handskeproducentens navn 17. Reference på handskerne
Ydeevne: 1. Slidstyrke 2. Snitstyrke 3. Rivestyrke 4. Punkteringsstyrke 5. Methanol 6. N-heptan 7. Svovlsyre 96 % 8. Luftpermeabilitet 9.
Råmaterialets egenskaber 10. Slidstyrke 11. Punkteringsstyrke 12. Udmattelsesstyrke 13. Udmattelsesstyrke ved lave temperaturer 14.
Trapezformet rivestyrke 15. Strækstyrke 16. Flammemodstand 17. Sømegenskaber:
Sømstyrke 18. Dragtens ydeevne 19. Type 1b -
Beskyttelsesbeklædning til flydende og gasformige kemikalier, herunder flydende aerosoler og faste partikler 20. Modstandsstyrke mod
gennemtrængning af væsker (*) - EN 374-3 21. Beskyttelsesdragtens materiale 22. Sømme, ansigts- og armbånd, lynlås, støvleovergange.
* Gennemtrængningsmodstand: NC (ikke klassificeret) < 10 min/Klasse 1 > 10 min/Klasse 2 > 30 min/Klasse 3 > 1 t/Klasse 4 > 2 t/Klasse 5 > 4
t/Klasse 6 > 8 t
Vaskevejledning: a. Tåler ikke blegning b. Må ikke vaskes i vaskemaskine c. Tåler ikke rens d. Må ikke tørretumbles e. Må ikke stryges.
Notice Patrol - Indice a - Fevrier 2013