DANSK
LÆS FØLGENDE ANVISNINGER GRUNDIGT IGENNEM, FØR ANORDNINGEN
TAGES I BRUG. ANORDNINGEN SKAL VÆRE SAT RIGTIGT PÅ FOR AT KUNNE
FUNGERE KORREKT.
TILSIGTET BRUGERPROFIL:
Den tilsigtede bruger skal være en autoriseret læge, patienten eller patientens
omsorgsperson. Brugeren skal kunne læse, forstå og være fysisk i stand til at udføre
anvisninger, advarsler og forholdsregler, som er angivet i brugsanvisningen.
TILSIGTET ANVENDELSE/INDIKATIONER:
Aircast AirSelect Elite Walker-støvlen er designet til at støtte og immobilisere
underben, ankel og fod. Den kan være egnet til brug efter stabile ankel- og/
eller fodbrud og alvorlige laterale ankelforstuvninger. Giver immobilisering eller
kontrolleret bevægelse af ekstremiteten eller kropsdelen.
KONTRAINDIKATIONER:
Denne anordning er kontraindiceret til ustabile brud i underben, ankel og fod. Må
ikke bruges, hvis du er allergisk over for de materialer, som produktet indeholder.
ADVARSLER OG FORHOLDSREGLER:
• Denne enhed må kun anvendes under tilsyn af en læge. Det er op til den
behandlende læge at afgøre, hvornår skinnen skal anvendes samt hyppigheden og
varigheden af brugen. Konsultér altid lægen, før noget ændres ved skinnen.
• Anordningen må ikke anvendes til patienter, der ikke kan give udtryk for fysisk
ubehag.
• Luftcellerne må ikke pumpes for meget op. Forkert oppumpning af luftceller kan
forårsage betydelig hudirritation, især hos personer med diabetisk neuropati.
Reducer trykket i luftcellerne ved alle visuelle ændringer i huden eller rapporteret
ubehag.
• Patienter uden sansefornemmelse (dvs. anæstesi efter operationen, neuropati, osv.)
skal overvåges hyppigt for hudskade, hudirritation eller sårbehandling.
• Vær forsigtig, når du går på glatte eller våde overflader for at undgå skader.
• Må ikke anvendes over åbne sår.
• Stram ikke remmene for meget. Det kan medføre nedsat blodgennemstrømning
eller følefornemmelse.
• Enheden må ikke ændres eller bruges på anden måde end den tilsigtede.
• Ved store højder udvides luftcellerne ud over deres optimale niveau. Juster
luftcellestøtten ved at stramme eller løsne remmene.
• Anordningen må ikke anvendes, hvis den er beskadiget og/eller emballagen er
blevet åbnet.
• Hvis der opstår smerter, hævelser, sansemæssige forandringer eller andre
usædvanlige reaktioner ved anvendelse af dette produkt, skal lægen omgående
kontaktes.
BEMÆRK: Kontakt producenten og den kompetente myndighed i tilfælde af, at der
opstår en alvorlig hændelse som følge af anvendelsen af denne anordning.
OPLYSNINGER OM ANVENDELSE:
1) FORBERED SKINNEN –
•
Løsn remmene, tag frontpanelet af og åbn tåafdækningen og fodklapperne.
2) MONTER SKINNEN –
•
Tag først sokken på, der følger med skinnen.
•
Sid ned og placer foden i skinnen ved at sætte hælen mod skinnens bagende.
Vikl fodklapperne over foden og tåafdækningen rundt om tæerne (Fig. A).
•
Sæt frontpanelet på igen: Placer frontpanelet således, at Aircast-logoet er hen
over tæerne, og fodpanelet er placeret inde i skinnen. Den øverste del af panelet
bør være fastgjort udenpå skinnen (Fig. B).
•
Fastgør remmene fra bund til top (Fig. C). Spænd, indtil den sidder til, og det føles
behageligt.
3) JUSTÉR LUFTCELLESTØTTEN –
ELITE-gangskinnens luftceller er som udgangspunkt ikke fyldt
•
Begynd oppustning på den beskadigede side først. Drej INDSTILLINGSHJULET
på højre side af skinnen til det passende tal (Fig. D). Nummer 1 fylder luftcellerne
på højre side, nummer 2 fylder luftcellerne på den venstre side, og nummer 3
fylder luftcellerne bagtil. Låsestillingen skal bruges, når alle luftceller er pumpet
op. Dette forhindrer utilsigtet tømning.
Luftcellen pumpes op ved at placere fingeren over den store oppumpningpumpe
•
øverst på højre side af skinnen (Fig. E). Pump, indtil luftcellerne sidder tæt.
20