DA
ADVARSEL: Sådan undgår du alvorlige ulykker:
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER under brug og vedligeholdelse
Forældre/voksne skal læse denne side inden brug
SKAL SAMLES AF EN VOKSEN.
OPSYN AF EN FORÆLDER ELLER ANDEN VOKSEN ER PÅKRÆVET.
FORÆLDRE/VOKSNE SKAL LÆRE BØRN, HVORDAN DE KØRER SIKKERT PÅ DETTE PRODUKT. Hvis brugeren ikke benytter sin
sunde fornuft og er opmærksom på disse advarsler, er der risiko for beskadigelser, alvorlig tilskadekomst eller død.
Det er forbundet med fare at køre på dette produkt.
• Dette produkt er som alle andre produkter, man kører på, forbundet med fare (hvis du f.eks. falder af eller kører ind i en farlig situation).
Dette produkt er selvfølgelig beregnet til at være i bevægelse, og det er derfor muligt for brugeren at miste kontrollen eller på anden
måde komme i farlige situationer.
• Både børn og de voksne, der er ansvarlige for opsynet med børnene, skal være opmærksomme på, at hvis sådanne situationer
opstår, kan brugeren komme alvorligt til skade eller dø, også selvom der benyttes sikkerhedsudstyr, eller der er truffet andre
sikkerhedsforanstaltninger.
ANVEND PÅ EGEN RISIKO OG ANVEND SUND FORNUFT.
Opsyn fra en forælder eller en voksen er nødvendigt.
Eftersom dette produkt kan være farligt – og ikke alle produkter er egnet til børn i alle aldre og størrelser – er Razors
anbefalinger til førerens alder ifm. betjening af Drift Rider beregnet til at afspejle de forskellige farer og de forventede mentale
eller fysiske evner eller begge dele, som barnet skal besidde for at kunne håndtere farlige situationer. De forældre og voksne,
der holder opsyn, skal vælge køretøjer, der er egnet til alderen på barnet, som skal køre på dette produkt, og sørge for, at børn,
der ikke er gamle nok, eller som ikke kender produktet, ikke kommer til skade med produktet.
• Dette produkt anbefales til børn fra 9 år. Brugere, der er 9 år eller ældre, og som ikke kan stå behageligt på produktet, bør ikke
forsøge at køre på det. En forælders beslutning om at lade barnet køre på dette produkt bør baseres på barnets modenhed,
evner og formåen. Hold dette produkt væk fra mindreårige børn, og husk, at det kun er beregnet til brug af personer, der som
minimum er helt fortrolige med og i stand til at køre på dette produkt.
• Brugerens maksimale vægt: 65 kg.
• Personer med fysiske eller mentale lidelser, der kan medføre, at disse personer kan blive udsat for skader, eller deres fysiske
formåen eller mentale evner nedsættes, så de har vanskeligt ved at opfatte, forstå eller følge sikkerhedsvejledningen samt
forstå de risici, der er forbundet med brugen af Drift Rider, bør ikke benytte eller få tilladelse til at benytte produkter, der ikke
svarer til deres evner. Personer med hjertesygdomme, hoved-, ryg- eller nakkelidelser (eller som tidligere har gennemgået
operation for disse lidelser), eller gravide kvinder skal frarådes at betjene Drift Rider.
Korrekt udstyr, tøj og sko, når produktet benyttes
• Bær altid det nødvendige beskyttelsesudstyr, såsom en godkendt hjelm (med hageremmen spændt ordentligt) samt albue- og
knæbeskyttere. En hjelm kan være lovbefalet ifølge lokal lovgivning eller lokale regler. Herudover anbefales en langærmet trøje, lange
bukser og handsker.
• Bær altid sko (lukkede sko med gummisåler), kør aldrig i bare tæer eller sandaler, og sørg for, at snørebånd er bundet og ikke kan
komme ind i hjulene, motoren eller drivsystemet.
Bruger du ikke din sunde fornuft og følger advarslerne ovenfor, øges risikoen for alvorlig tilskadekomst. Produktet bruges på
eget ansvar og med særlig opmærksomhed på sikkerhed. Vær forsigtig!
Kontroller Drift Rider inden brug - Vedligehold efter brug
• Inden anvendelse skal det sikres, at samtlige afskærmninger og andre skærme eller værn er på plads og i funktionsdygtig stand.
Kontroller om der er synlige tegn på slitage af hjulene.
• Se altid produktet efter før du kører, og vedligehold det regelmæssigt.
• Tjek om bremsen fungerer. Når du trykker på bremsen med foden, skal bremsen begynde at bremse.
• Kontroller med jævne mellemrum om de forskellige skruer er strammede, specielt hjulakslerne fordi de selvstrammende skruer samt
andre stykker tilbehør kan komme løs.
• Ratstammens fastgørelsesmøtrik er funktionsdygtig indtil nylonmaterialet ikke længere yder forhindring af gevindskæringen på
drejeankeret. Hvis møtrikken kan drejes med hånden udover nylonindsatsen, skal den udskiftes med en ny.
• Sørg for, at hjulene er monteret korrekt. Se samlevejledningen.
• Efter brug skal du vedligeholde og reparere dette produkt i overensstemmelse med producentens specifikationer i denne manual.
Du må kun benytte producentens autoriserede reservedele. Du må ikke ændre dette produkt i forhold til producentens originale
design og indstilling.
• Brug en fugtig klud til at fjerne snavs. Undlad at bruge alkohol eller ammoniakbaserede opløsningsmidler, eftersom det kan
beskadige plasticdelene.
• Hvis reparation er nødvendig, bedes du kontakte en fagkyndig mekaniker.
49