1. Om denne vejledning
Vi takker for købet af Weller WHS M / WHS MC. Under
fremstillingen er anvendt de strengeste kvalitetsnormer,
som sikrer, at apparatet fungerer fejlfrit.
Denne vejledning indeholder vigtige informationer om
sikker og korrekt ibrugtagning af loddestation WHS M /
WHS MC samt betjening, vedligeholdelse og simpel
fejlfinding.
● Læs denne vejledning og de vedlagte
sikkerhedsanvisninger helt igennem, før loddestation
WHS M / WHS MC tages i brug.
● Opbevar vejledningen, så alle brugere har adgang til
den.
1.1 Anvendte direktiver
Den mikroprocessorstyrede Weller loddestation WHS M /
WHS MC opfylder kravene i direktiverne
89/336/EØF og 2006/95/EF i henhold til EF-overensstem-
melseserklæringen.
1.2 Øvrige gældende dokumenter
- Betjeningsvejledning til loddestation WHS M / WHS MC
- Supplementshæfte til denne vejledning:
Sikkerhedsanvisninger
2. Sikkerhed
Loddestation WHS M / WHS MC er konstrueret i henhold til
de nyeste standarder inden for teknik og sikkerhed.
Alligevel er der risiko for person- og tingsskade, såfremt du
ikke overholder de sikkerhedsanvisninger, som findes i det
vedlagte sikkerhedshæfte samt i advarselsanvisningerne i
denne vejledning. Loddestationen WHS M / WHS MC bør
kun videregives til tredjepart sammen med
betjeningsvejledningen.
2.1 Formålsbestemt anvendelse
Brug kun loddestationen WHS M / WHS MC til det formål,
der er angivet i betjeningsvejledningen, dvs. til lodning
under de her angivne betingelser. Formålsbestemt
anvendelse af loddestation WHS M / WHS MC indbefatter
også, at
- du følger denne vejledning
- du overholder al supplerende dokumentation
- du overholder nationale ulykkesforebyggende forskrifter
gældende på anvendelsesstedet
Producenten fraskriver sig ethvert ansvar for egenmægtige
ændringer på apparatet.
2.2 Informationer om batteri og switch-mode-
strømforsyning
Apparatet forsynes fra en switch-mode-strømforsyning
eller et batteri. Batteriet kan op- og aflades flere hundrede
gange, men slides dog op med tiden. Hvis driftstiden er
betydeligt kortere end normalt, skal batteriet udskiftes.
Brug kun batterier, der er godkendt af Weller, og oplad altid
batterierne med opladere, som er godkendt af Weller og
specielt beregnet til dette formål.
I servicetilfælde må batteriet ikke afmonteres og indsendes
separat. Indsend i stedet for hele apparatet i frakoblet
tilstand og med loddespidsen afmonteret, da der ellers skal
overholdes specielle regler om farligt gods.
Før stationen bruges første gang i batterimodus, eller hvis
batteriet ikke har været brugt i længere tid, skal batteriet
først oplades helt. Fuldt opladede batterier, der ikke bruges,
aflades med tiden. Brug kun batteriet til det tiltænkte
formål. Brug aldrig beskadigede opladere eller batterier.
Kortslut ikke batteriet. Hvis polerne kortsluttes, kan
batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Ekstreme temperaturer forkorter batteriets kapacitet og
levetid. Opbevar derfor så vidt muligt altid batteriet ved
temperaturer mellem 15 °C og 25 °C (59 °F og 77 °F). Et
apparat med et koldt eller varmt batteri fungerer muligvis
ikke midlertidigt, selvom batteriet er fuldt opladet.
Batteriets ydeevne forringes især ved temperaturer, der
ligger væsentligt under frysepunktet.
Smid aldrig batterier på åben ild, da de kan eksplodere!
Batterierne kan også eksplodere, hvis de er beskadigede.
Batterier skal bortskaffes korrekt. Aflever dem så vidt
muligt til genbrug. Forbrugere er ifølge loven forpligtede til
at aflevere akkumulatorer og batterier på et egnet
indsamlingssted. Smid aldrig batterier ud som almindeligt
affald. Prøv ikke at åbne eller ødelægge batterier. Hvis et
batteri lækker, skal du undgå at få væske på huden eller i
øjnene. Skulle det alligevel ske, skal du straks skylle huden
eller øjnene med vand eller søge læge.
Switch-mode-strømforsyningen fra Weller er forsynet med
et bredt indgangsområde og kan derfor tilsluttes til det
spændingsområde, der er angivet i de tekniske data.
Switch-mode-strømforsyningen må kun bruges i tørre rum.
Apparatet bliver varmt under drift.
Under transport skal RT-loddespidsen (16) være
fjernet og adskilleren (6) stå på "0"
(batteriversion) for at undgå utilsigtet indkobling.
OBS! Brandfare
3. Leveringsomfang
WHS M / WHS MC
Netkabel
Switch-mode-strømforsyning
Loddekolbe med RT 3 loddespids
Sikkerhedsbakke
Betjeningsvejledning, Sikkerhedshæfte
Dansk
40