Figur A
Støttelinens dele
1. Dobbeltsikret karabinhage, kobles til selens D-ring eller forankringspunkt
2. Reblås
3. Karabinhage, som kobles til selens D-ring
Figur B
Faldstoplinens dele
1. Dobbeltsikret karabinhage, kobles til forankringspunktet
2. Absorberende reblås
3. Karabinhage, som kobles til selen
Figur C
Komplet line
Linen afkortes ved at trække i det slappe reb
Linen forlænges ved at trykke på reblåsen
BRUGSANVISNING
OBS! Læs og forstå hele brugsanvisningen, før udstyret tages i brug!
Støttesystem: EN 358
Støttelinen bruges i kombination med støttebælte, siddesele eller lignende som
arbejdspositionering og for at forhindre et fald, EN 358, EN 813. Støttelinen skal altid
være forankret oven for brugerens talje og i udstrakt tilstand. Udstyret må ikke udsættes
for faldryk!
Linen er fremstillet af polyamidfiber model kernmantel 32-flettet 12 mm og har en
brudstyrke på minimum 22 kN.
Linen er udstyret med en reguleringslås i aluminium, som gør det muligt for brugeren
hurtigt og sikkert at indstille sin position med én hånd. Støttelinen fastgøres i støtte-
bæltet/siddeselen og derefter i et godkendt forankringspunkt ifølge EN-795, eller som
tilsvarende tåler en belastning på 12 kN eller i bæltets ene D-ring og rundt om fastgørel-
sen og tilbage til den anden D-ring (sørg for, at krogen og reguleringslåsen er korrekt
forankret i dine D-ringe, inden du lader dig støtte eller belaster linen). Eller du kobler fra
EN 813-løkken og en omgang rundt om konstruktionen og tilbage til løkken eller rundt om
egen part som en choke hitch eller tie back.
Faldstopline:
Denne line er også certificeret som faldstopline EN 353-2 og anvendes som midlertidig
faldsikring, f.eks. ved vertikal klatring og på skrånende tag. Faldstoplinens bremsefunk-
tion virker ved friktion mellem rebet og låsen. Sørg for, at der er mindst 30 cm frit reb
mellem rebets ende og reblåsen, for at bremsefunktionen vil være mulig. Bremsningen
garanterer, at kraften på kroppen ikke overstiger de 6 kN, som er den øvre grænse ved
opfangning af et fald. For at produktet fungerer som en faldsikring, skal linen kobles i det
forreste brystpunkt eller ryggens koblingspunkt. De er begge markeret med et A.
Advarsel! Arbejde i faldrisikomiljøer kræver, at brugeren er helt rask (se EN-365), har
modtaget uddannelse i brugen af udstyret og er klar over de risici, vedkommende kan
blive udsat for. Før arbejdet i faldrisikomiljøet påbegyndes, skal der være lagt planer for
evakuering/redning af personer, der efter fald er blevet hængende i selen, uden mulig for
at bringe sig selv i sikkerhed. Skulle brugeren blive bevidstløs hængende i selen, haster
det meget med at få den besvimede ned på sikker grund.
Advarsel! Støtteudstyret må ikke ændres eller udbygges med andet tilbehør end det,
der leveres af producenten. Reparationer eller udskiftning af dele må kun udføres af
producenten.
Advarsel! Støtteudstyret er kun til brug som personligt værnemiddel; al anden anven-
delse er ikke tilladt. Linen må IKKE anvendes som løfteudstyr. Om muligt skal brugeren
have sit eget personlige støtteudstyr (se EN-365).
Advarsel! Ved indkobling i systemer ifølge EN-363:2008 skal brugeren have fuld
forstå¬else af alle tilhørende komponenters funktion og brug. Man skal også forstå de
kræfter, som kan forekomme i forankringspunktets konstruktion: maks. 6 kN med dobbelt
sikkerhed = 12 kN. Kontakt i tvivlstilfælde forhandleren eller producenten. Før hver brug:
Kontrollér nøje visuelt materiale og funktion, og vær sikker på, at udstyret fungerer. Vær
opmærksom på evt. brud på remmen, syninger der er gået op, opskæringer, misfarvning-
er og ødelagte kroge og karabinhager.
Advarsel! Hvis der opdages fejl på udstyret, som mistænkes for at nedsætte sikker-
heden, skal produktet omgående udskiftes. Kontakt i tvivlstilfælde forhandleren eller
producenten med henblik på inspektion.
Advarsel! Hvis udstyret har været udsat for et fald, skal produktet omgående kasseres
og udskiftes.
Advarsel! Ved indkobling i et støttesystem skal forankringspunktet være godkendt
ifølge EN-795 eller tilsvarende og tåle en belastning på 12 kN. Støttelinen skal være
forankret oven for brugerens talje og i udstrakt tilstand. Støttelinen justeres, så der ikke
kan opstå et fald på mere end 0,5 meter. Dette skal kontrolleres jævnligt under brug.
OBS! Udstyrets materiale eller funktion kan blive påvirket, hvis det udsættes for: høje
temperaturer, kemikalier, strøm, slibning, overhugning, skraben og/eller belastning mod
skarpe kanter og vejrpåvirkninger.
OBS! Udstyret skal opbevares på et tørt, mørkt og godt ventileret sted. Liner og remme
hænges op i bløde bugtninger. Ved transport af udstyret opbevares det i tasker til
formålet og/eller transportkasser e.l.
OBS! Alle Crestos produkter har mærkeetiketter. På etiketten står producentens navn,
produktnavn, modelbetegnelse, unikt serienummer, RFID/NFC-chip, fremstillingsdato,
EN-standard og certificeringsmyndighedens nummer.
OBS! Produktets maksimale levetid er 10 år fra den første anvendelsesdag (med et
tillæg på maks. 2 år fra produktionsdagen). Forkert behandling og slitage kan forkorte
levetiden betydeligt. Produktet skal kasseres i følgende tilfælde: Hvis det har gnavskader,
flere bristede tråde, misfarvede gjorder, korroderede metaldele, eller hvis det er uden
funktionsevne eller mærkning (spørg Cresto i tvivlstilfælde).
Advarsel! Hvis produktet eksporteres, skal forhandleren sørge for oversættelse af
denne brugs-, vedligeholdelses- og inspektionsanvisning til det sprog, der benyttes, hvor
produktet skal anvendes.
VEDLIGEHOLDELSE
OBS! Udstyret skal opbevares på et tørt, mørkt og godt ventileret sted beskyttet imod
damp, skarpe kanter, vibrationer og UV-lys. Udstyret skal holdes rent for at sikre optimal
funktion og holdbarhed. Metaldele kan blæses rent med trykluft. Undgå smøreolie! Let
snavset udstyr vaskes i lunkent vand med en blød børste. En mild sæbeopløsning kan
anvendes. Stærkt snavset udstyr kan maskinvaskes med fosfatfrit vaskemiddel ved 40
°C i vaskepose. Vådt udstyr hænges op og tørres. Udstyret skal tørre af sig selv, uden at
det udsættes for åben ild eller anden varmekilde.
INSPEKTION
Advarsel! Af hensyn til brugerens sikkerhed skal produktet efterses mindst hver 12.
måned for at sikre dets funktion og holdbarhed (læs EN 365). Det er hensigtsmæssigt at
registrere inspektionen i Inspector på www.cresto.se
OBS! Ved hyppig brug af udstyret eller i aggressivt miljø skal inspektioner foretages
med mindre intervaller (afgøres af uddannet kompetent person).
Advarsel! Inspektionen skal udføres af en kompetent person (det er en person, som
er uddannet og kompetent i inspektion af faldsikring), som har certifikat til inspektion og i
overensstemmelse med producentens inspektionsprocedure samt EN 365.
OBS! Produktets mærkeetiket skal være læselig! (Selen er også udstyret med RFID/
NFC-chip til sporbarhed, hvis etiketten ikke er læselig)
REPARATION
Reparation af produkterne må kun udføres af producenten.
EG-typekontrol udført af:
SP - Sveriges Tekniska Forskningsinstitut. Box 857 SE-501 15 Borås, Sverige. www.
sp.se
Notified Body no. 0402
DK