_______________________________________________________________________________________________________________________________
3.2 Hvilket træ er egnet til fyring?
Træ og træbriketter. Vi anbefaler at bruge kløvet løvtræ, der har været opbevaret mindst 1 år udendørs under tag.
Træ, der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og dermed afbrænde for hurtigt. Træet skal helst
fældes om vinteren, for da er meget af fugtigheden i træet trukket ned i rødderne. For at opnå optimal afbrænding
må træets fugtighed ikke overstige 18 %, hvilket svarer til ca. et års opbevaring udendørs under tag. Træets
fugtighed kan måles ved hjælp af en fugtmåler eller ved at smøre opvaskemiddel i den ene ende af træet og puste i
den anden ende. Hvis træet er tørt nok, vil der komme sæbebobler. Træet kløves i stykker med en diamater på ca.
10 cm og en brændelængde på max 39 cm. Ved anvendelse af for fugtigt træ reduceres ovnens virkningsgrad
betydeligt og partikelemissionen øges.
Det er forbudt at afbrænde lakeret træ, imprægneret træ, spånplader, papir og andet affald. Afbrænding af disse
materialer skader både miljøet, brændeovnen og dit helbred. Fossile brændsler må ikke anvendes.
3.3 Hvordan tænder jeg op i min brændeovn?
Optændingen er meget afgørende for en hurtig og effektiv start på forbrændingen.
1) Åbn for spjældet nederst under lågen (trækkes helt ud). Primærluft bruges i starten til at få bålet i gang,
mens sekundærluften holder bålet ved lige. Nedenstående illustration viser brændeovnen set fra fronten
med angivelse af spjældindstilling.
2) Læg et kløvet stykke træ på tværs i brændkammeret og placer to optændingsbriketter op ad træet. Tænd
briketterne og læg hurtigt et nyt stykke kløvet træ tæt op af briketterne og et par små stykker træ på tværs
ovenpå. Der skal kunne komme luft til briketterne samtidig med, at træstykkerne skal ligge tæt og "varme"
hinanden.
3) Hold lågen ca. 1 cm på klem, indtil glasset er så varmt, at du ikke længere kan røre det. Luk herefter lågen.
Når der er klare synlige flammer, og ilden har godt fat, lukkes for primærspjældet nederst under lågen
Brug lågekant til at aflæse position for lufttilførsel
1: Primær-, sekundær- og tertiær lufttilførsel er helt åben. Denne position kan fastholdes ved brug af Aduro nøglen,
som sættes i spænd i de to huller.
2: Primær lufttilførsel er lukket, sekundær- og tertiær lufttilførsel er helt åben.
3: Primær lufttilførsel er lukket, sekundær lufttilførsel er halvvejs lukket og tertiær lufttilførsel er helt åben
4: Primær og sekundær lufttilførsel er lukket, og tertiær lufttilførsel er helt åben
5: Regulator er skubbet helt ind. Al lufttilførsel er lukket.
8