SPESIELT FOR NORGE: Ved plassering mot forskriftsmessig brannmur skal avstanden minimum være 5
cm bak og 22,5 cm til siden (se illustrasjon):
Står brændeovnen op ad en murstensvæg eller andre ikke-brændbare materialer, er der ingen
minimumskrav til afstand. Af hensyn til rengøringen og for den bedste udnyttelse af konvektionsluften
anbefaler vi dog at holde cirka 5-10 cm afstand til væggen.
Ønsker du at placere din brændeovn på et brændbart materiale som f.eks. trægulv eller gulvtæppe, er det
nødvendigt med et ikke-brændbart underlag. Gulvpladens størrelse afhænger af brændeovnens størrelse og
skal minimum dække 30 cm foran brændeovnen og 15 cm til hver side målt fra indfyringsåbningen.
SPESIELT FOR NORGE: I Norge er det ikke et krav om at gulvplaten skal dekke 15 cm til hver side. Vi
anbefaler imidlertid at gulvplaten dekker minimum 5-10 cm til siden.
Brændeovnen skal installeres på et gulv med tilstrækkelig bæreevne. Hvis den
eksisterende konstruktion ikke opfylder denne forudsætning, skal der foretages
passende foranstaltninger (fx belastningsfordelende plade) for at opnå dette.
3.2 Rørtilslutning
Aduro 1.1 / 1.1SK / 1.1SK Limestone er fra fabrikken monteret med røgafgang i toppen. Ønskes røgafgang
bagud tages den runde plade af bagpladen øverst bag på ovnen, og derefter byttes røgstudsen (der sidder
ved topafgangen oven på ovnen) med dækpladen (der dækker bagudgangen). Er ovnen monteret med
bagudgang, monteres de tre justerbare holdere mellem inderovnen og undersiden af stenen. Højden kan
justeres på holderne, således at holderne sidder i spænd halvvejs under stenen. Derved danner de en
"platform" til den lille pynteplade/"gajolen". Topafgangen til Aduro 1.1 afsluttes med pyntepladen, som ligger
i askeskuffen. Til Aduro brændeovne anvendes et røgrør med en indvendig diameter på 150 mm.
3.3 Tilslutning til muret skorsten
Hvis brændeovnen skal tilsluttes en muret skorsten, benyttes bagudgangen eller et buet røgrør via
topafgangen. Efter opmåling laves hul i skorstenen, hvor murbøsningen placeres og mures tæt med
pejsemørtel. Herefter placeres brændeovnen, og røgrøret sættes på plads. Læg en tynd pakning mellem
røgrør og murbøsning for at tætne samlingerne. Røgrøret skal gå ind i murbøsningen, men må ikke gå ind
og blokere for åbningen i skorstenen (se illustration nedenfor):
6