Dansk
Førstegangsoptænding
En forsigtig start betaler sig. Begynd med et lille bål, så brændeovnen kan tilvænnes den høje
temperatur. Dette giver den bedste start og eventuelle skader undgås.
Vær opmærksom på, at der kan fremkomme en ejendommelig, men ufarlig lugt og røg-
udvikling fra ovnens overflade under den første optænding. Det er fordi maling og materiale
skal hærde, men lugten forsvinder hurtigt - sørg for kraftig udluftning, gerne gennemtræk.
Under denne proces skal De være påpasselig med ikke at berøre de synlige flader/glas (meget
varme!), og det anbefales at De jævnligt åbner og lukker lågen for at forhindre lågens pakning
i at klæbe fast.
Desuden kan ovnen under opvarmning og nedkøling give såkaldte "kliklyde", dette skyldes de
store temperaturforskelle materialet udsættes for.
Brug aldrig nogen form for flydende brændstof til optænding eller for at holde ilden ved lige.
Man risikerer en eksplosion.
Når ovnen har stået ubrugt i nogen tid, brug da samme fremgangsmåde som ved førstegangs-
optænding.
Optænding og påfyldning
OBS! Hvis airsystem er tilsluttet, skal ventilen være åben.
attika
RAIS/
foreslår følgende optændingsmetode: Se fotos på næste side.
• Lågen åbnes helt til den er låst i åben stilling.
• Start med at placere ca. 1,1kg træ (4 stk. kløvet til pindebrænde) oprejst i brænd-
kammeret (foto 1). Læg 3 optændingsblokke eller lignende i bunden tæt ved træet.
• Bålet tændes (foto 2+3)
• Luk lågen og sæt den på klem - træk i lågehåndtaget (foto 4).
• Når ilden har godt fat i optændingspindene lukkes lågen helt (efter ca. 5min.,
afhængig af trækforhold i skorsten).
• Når de sidste flammer er slukket og der er et pænt glødelag (foto 5), påfyldes
2 stk. træ (ca. 1½ kg) efter ca. 15-20 min (foto 6).
• Lågen lukkes helt i.
• Hvis det er nødvendigt kan lågen holdes åben få minutter for at få 'gang' i ilden
(foto 7).
16
attika
RAIS/
- Brugermanual til Q-BE INDSATS